Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Bevar de studerendes indflydelse i studienævnene

Regeringen antyder, at man vil tage indflydelsen fra de studerende i universiteternes studienævn, men det vil være en stor fejl, der kan koste både engagement og ekspertise på uddannelserne, skriver debattøren.

Støvet har knap lagt sig efter at ledelsen på Københavns Universitet meldte ud, at man vil nedlægge institutrådene, før de studenterekskluderende trommer igen kan høres på vandrørene. Denne gang er det Søren Pinds udvalg for bedre universitetsuddannelser, der orkestrerer tonerne, som er rettet mod studienævnene.

Som udgangspunkt er udvalgets opgave, som navnet antyder, såmænd nobelt nok: Udvalget arbejder for at skabe gode universitetsuddannelser, der er til gavn for individet og samfundet.  Ingen brok deraf herfra – det er i virkeligheden også derfor, at jeg sidder ved tasterne i dag.

Studienævnene er en af de sidste lokale bastioner, hvor repræsentanter fra os studerende og det videnskabelige personale kan få reel indflydelse

Der er bare lige det med udvalget, at det åbner op for en universitetsmodel, hvor vi studerende, såvel som de ansatte, potentielt kan miste formel indflydelse på udformningen af vores fælles uddannelser. I udvalgets kommissorium er det nemlig beskrevet, at en del af udvalgets arbejde vil omhandle en revision af studienævnenes rolle. Der står:

»Det formelle ansvar for uddannelseskvalitet er placeret under rektors ledelse, mens studienævnet har til opgave at understøtte tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning. Et yderligere spørgsmål er derfor, om ansvars- og arbejdsdeling vedrørende uddannelsesledelse understøtter uddannelseskvaliteten og højt læringsudbytte«

Ordlyden synes flad og uskyldig, men implicit i denne udmelding ligger en dybt foruroligende overvejelse; nemlig hvorvidt det vil være gavnligt at reducere eller fratage studienævnenes beslutningskompetence i forhold til tilrettelæggelsen af de uddannelser og kurser, som studienævnene dækker over.

I min optik er der klare demokratiske og faglige farer ved denne tankegang.

Studienævnene er en af de sidste lokale bastioner, hvor repræsentanter fra os studerende og det videnskabelige personale kan få reel indflydelse på de uddannelser, som bliver udbudt netop inden for det område, hvor vi til sammen er eksperterne.

Studienævn er grundtonen

At fjerne undervisernes og de studerendes ekspertise i udformningen af uddannelserne vil være fuldstændig hovedløst. Kvalitet i uddannelse og højt læringsudbytte hos os studerende harmonerer i mine ører ikke med en styrkelse af ledelsesansvaret for uddannelseskvaliteten og tilrettelæggelsen af uddannelsen (som det hedder sig i kommissoriet), men snarere med idéen om enstrenget ledelse.

Netop den enstrengede ledelse må ikke være et endemål i sig selv, for så risikerer vi, at inddragelsen af os studerende kun sker, når ledelsen finder den relevant og mangler rygdækning.

Den enstrengede ledelse må ikke være et endemål i sig selv, for så risikerer vi, at inddragelsen af os studerende kun sker, når ledelsen finder den relevant og mangler rygdækning

Universitetet er og skal være en vidensorganisation, hvor forskere og studerende i samspil skaber livlige forsknings og undervisningsmiljøer til gavn for samfundet.  Denne duet skal selvfølgelig dirigeres og bliver det i dag også af studieledere med stærke faglige baggrunde, tætte forhold til forskningsmiljøerne og gode relationer til os studerende. Men da det i sidste ende er forskerne og de studerende, der skal spille, giver dette ikke mening at fratage dem deres billetter til koncerten.

Det er netop arbejdet for kvalitet på vores uddannelser, der hvert år får studerende på alle universitetets studier til at opstille til studienævnene til universitetsvalget. Hvis man fjerner handlekraften i studienævnet, fjernes ikke kun dette engagement, men også de studerendes garant for, at deres stemmer bliver hørt og at deres inputs tages seriøst.

Studienævnene er i dag på mange måder grundtonen i den uddannelsessymfoni som vores universitet er. Jeg håber derfor inderligt, at udvalget lytter til de studerende, der er med i udvalgets følgegruppe og kommer til en erkendelse af, at musikken ikke spiller, hvis man fjerner det vidensinstrument, som de studerende og forskerne er.

Udvalgets arbejde forventes at være færdigt ved årsskiftet.

 

Seneste