KU´s bestyrelse diskuterer tillidskrisen mellem ledelse og ansatte – nedlægger herefter samarbejdsorgan

Institutrådene på Københavns Universitet (KU) får nu lov til at sove stille ind. Det har universitetets øverste organ – bestyrelsen – besluttet på et møde den 24. oktober.

Institutrådene blev vakt til live i 2013 efter en international evaluering af universitetsloven viste, at ledelserne på universiteterne ikke havde gjort tilstrækkeligt for at sikre medarbejdernes medbestemmelse og medinddragelse.

Det blev derfor indføjet i loven, at det er universitetsbestyrelsens ansvar at sikre, »at der sker medbestemmelse og medinddragelse af medarbejdere og studerende i væsentlige beslutninger.«

KU´s svar blev institutrådene, hvor man diskuterer emner som økonomi, strategi, budget, studiemiljø og fremtidige ansættelser på instituttet. Rådene har ingen formel magt, men skal kun orienteres og høres.

Tillid er en mangelvare

Institutrådene har ikke formået at øge tilliden mellem ledelsen på den ene side og medarbejderne og de studerende på den anden, viste diskussionen på bestyrelsesmødet.

I den seneste arbejdspladsvurdering (APV) blandt de ansatte på KU fik tilliden til rektoratets og dekanatets måde at lede på nogle af de laveste vurderinger (3,2 på en skala på 1 til 5, hvor 1 er lavest).

APV´en viste også, at mange ansatte ikke er tilfredse med ledelsen på deres institut. På spørgsmålet »Jeg bliver tilstrækkeligt involveret, når institutledelsen træffer væsentlige beslutninger, som påvirker mit arbejde,« var den gennemsnitlige besvarelse 3,1, hvor scoren 1 betyder helt uenig og 5 helt enig.

»Det er universitetets kerneproblem, at tilliden mellem ledelsen og medarbejderne er så lav, men det nytter ikke nedsætte nogle råd, hvor man sidder snakker. Vi skal i stedet have skrevet ind i universitetets nye strategi, at vi vil afprøve nye samarbejdsformer, der kan inddrage medarbejderne, for eksempel ved hjælp af elektroniske hjælpemidler,« sagde Nils Strandberg Pedersen.

Han er nu menigt bestyrelsesmedlem, men var formand, da institutrådene blev indført på KU.

Både den nuværende bestyrelsesformand Mads Krogsgaard Thomsen og rektor Henrik Wegener var enige i, at tilliden skal genskabes.

»Vi kan ikke leve med, at den er dårlig,« sagde Mads Krogsgaard Thomsen.

»Den enkelte medarbejder skal opleve at kunne give sin mening til kende og blive hørt og forstået. Det ligger mig meget på sinde at styrke dialogen,« sagde rektor.

Råd bibringer ikke nok værdi

Institutrådene har kun delvist tjent deres formål, viser en evalueringsrapport, som bestyrelsen har bestilt.

Det løser ikke problemet at lave diskussionsfora uden reel indflydelse, men vi skal have en system, hvor vi sikrer, at alle ideer siver op i organisationen

Eske Willerslev, bestyrelsesmedlem

»Samlet set vurderer især ledelse og VIP (red. Videnskabeligt ansatte), at institutrådene ikke bringer afgørende værdi til instituttet, og at indsatsen for at få udvalget til at fungere ikke står mål med udbyttet. Der peges på en høj grad af overlap til andre råd og udvalg, manglende engagement og rekrutteringsproblemer på VIP- og studenterside,« fremgår det af rapporten.

Rektor Henrik C. Wegener var enig i konklusionen:

»Institutrådene har ikke været garant for inddragelse og dialog. Det er mere et spørgsmål om den enkelte institutleders evner, og dermed om vi har de rigtige folk på de rigtige pladser. Vi vil i stedet forpligte institutlederen til at sikre medinddragelsen mere, end vi har gjort tidligere,« sagde rektor.

Konkret foreslår Henrik C. Wegener at skærpe instruksen til institutlederne, så ingen af dem kan være i tvivl om, at det er deres pligt at medinddrage de ansatte og studerende.

»Vi slipper ikke grebet,« sagde han.

Lokal leder afgørende for samarbejdsklima

Eske Willerslev, bestyrelsesmedlem valgt af det videnskabelige personale (VIP), erklærede sig enig i, at det i høj grad handler om den lokale leder, hvordan tingene fungerer, men også institutlederens relation til dekanen spiller ind.

»Vi skal ikke tilbage til professorvældet, men systemet er blevet for diktatorisk. Hvis du har en dygtig diktator fungerer det godt, men der er også enkelte, som er elendige. Det løser ikke problemet at lave diskussionsfora uden reel indflydelse, men vi skal have en system, hvor vi sikrer, at alle ideer siver op i organisationen,« sagde Eske Willerslev og tilføjede:

»Al magten ligger i virkeligheden hos dekanen, så det kan være begrænset, hvad en institutleder kan gøre for medarbejderne.«

Studerende skal høres i Studienævn

De to bestyrelsesmedlemmer valgt af de studerende havde ingen mødet udtrykt skepsis over for udsigten til at miste institutrådene.

Statskundskabsstuderende Alexander Thorvaldsen sagde, at pæne ord ikke er nok, og at det skal sikres, at de studerende har ret til at blive hørt i andre fora, for at de studerende ville acceptere en nedlæggelse.

Det skal gøres tydeligt, hvordan man så vil inddrage de studerende, mente Thorvaldsen.

»Diskussionerne om budget, økonomi og visionerne for instituttet bliver hjemløse, når institutrådene forsvinder. Det er det eneste sted, hvor vi studerende sidder sammen med institutlederen,« sagde økonomistuderende Elias Westergaard.

Rektor Henrik Wegener lovede de studerende, at man i den nye implementeringsmodel vil sørge for, at de studerende via studienævnene har mulighed for at blive hørt i emner, der har relevans for fx studiemiljø, uddannelse mv., og at det i vedtægten vil fremgå, at institutlederen er forpligtet til at inddrage de studerende.