Billedet af Københavns Universitets grundlæggelse: Dronningen skal op på tronen ved siden af kongen

I 1474 rejste Christian I. mod Rom. Opbuddet var stort, udgifterne ligeså. Men udkommet af rejsen var mildt sagt overskueligt. Da Christian mødte kejseren, blev Hertugdømmet Holsten og Ditmarsken de jure lagt under kongens eje, men han fik ikke noget andet af politisk betydning med hjem.

Ingen kilder beretter om Københavns Universitet i forbindelse med kongens rejse.

Da Christian I. vendte hjem i august 1474, begyndte hans kone, Dorothea, dog straks sine egne rejseforberedelser. Hun ville ud på et hævntogt mod sin familie, Hohenzollerne, som havde bedraget hende, hvad angik medgift og arv.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet skriver sin historie om: Blev grundlagt af en kvinde

Hun rejste billigt, og politikerne prøvede at undgå hende. Da hun kom til Rom i 1475, kunne hun træde op som fattig pilgrim og derfor opnå pavelige privilegier gratis. Hun fik de sædvanlige pavelige buller, enhver adelsfamilie skulle have, hun fik en bandlysning af alle, der måtte forgribe sig mod hendes ejendom (svenskerne og Hohenzollerne – og hun bad paven om en bulle til at grundlægge et universitet i Danmark.

At det var Dorothea, som satte gang i processen med grundlæggelsen af et dansk universitet, ved vi fra en samtidig kilde, for også denne bulle anmodede hun om at få gratis. Det påpegede Johannes Lindbæk i år 1900.

Det er de få sikre informationer, vi har om historien forud for Københavns Universitets grundlæggelse.

Kongen fik rampelyset

Alligevel er det kongen, der står i rampelyset i alle beretninger. I universitetets festskrift fra 1990 står således: »Oprettelsen af Københavns universitet blev det vigtigste resultat af den store udlandsrejse, som det danske kongepar foretog i årene 1474-1475. Christians I’s rejse, som førte ham til paven i Rom havde først og fremmest politiske formål, selvom både han selv og hans omgivelser gav indtryk af, at der var tale om en from pilgrimsrejse …«

Og senere i samme tekst:

»Hovedformålet for dronningen Dorotheas rejse til Rom året efter var derimod nok langt mere af religiøs karakter, en pilgrimsrejse … Dronningen har rimeligvis hjemmefra fået pålagt den opgave at fremlægge sagen, eller måske gentage et af kongen udtalt ønske.«

Denne ordlyd er ikke enestående. Dronningen blev nævnt, men enten blev hendes egen og kongens rejse sammenføjet til én begivenhed, eller også blev hun degraderet til brevbærer. Det begyndte med den danske historiograf Arrild Huitfeldt, som allerede i 1599 havde skrevet Dorothea ud af historien og gjort Christian I. til den drivende kraft.

Der bliver talt om kongens rejse i forbindelse med Københavns Universitets grundlæggelse, men uden at der er noget som helst belæg for, at han var involveret.

LÆS OGSÅ: Om Dronning Dorothea og Københavns Universitets grundlæggelse

At dronning Dorotheas rolle skulle være så perifer, modsiger vores kildemateriale. Hun fremstilles flere steder som den stærke og onde ånd i Nordens politik, og nogle dokumenter indeholder sågar den lille bisætning »Dn rex per se, presente domina regina Dorothea,« der betyder »Givet af kongen selv, under tilstedeværelse af Dronning Dorothea.«

Og at hun havde indflydelse på det daglige politiske spil, stod klart på kongens dødsleje. Hans rådgiver Erik Axelsson Thott skrev da: »Min herre havde hold selve aktioner og forbund så hemmelig, at min nådige frue og også den unge herre ikke fik kendtskab til det, men når min nådige herre lag i dødens seng, da åbenbarede ham det til min nådige frue og min unge her.«

Hvad kan vi udlede på baggrund af de oplysninger?

Når vi alene holder os til de kendte fakta, så lyder forhistorien sådan her: Under dronningens besøg i Rom 1475 begyndte forberedelserne til den pavebulle, som bliver begyndelsen på Københavns Universitets grundlæggelse.

Det er alt, hvad vi kan sige, før mere kildemateriale findes frem.

Et samarbejdende ægtepar

Selvfølgelig var det kongen, der med sit navn stod i spidsen for alle handlinger i Danmark op til universitetets indvielse i 1479. Hvem ellers, hvis ikke det regerende statsoverhoved?

Ser vi på Marstrands vægmaleri af grundlæggelsen i Københavns Universitets festsal, så ligner det udelukkende et maskulint træf, hvor kongen sidder på tronen omgivet af rigets og universitetets store mænd.

Men universitetshistorien fra 1990 beretter også i en bisætning om højtidelighederne »at rektor nu lod immatrikulere kongen, dronningen, biskopperne, kanslerne, abbeder, prælater …«

Hvis vi antager, at den allerførste indskrivelse skete under selve indvielsesceremonien, så var dronningen til stede dengang i 1479. I så fald vil hun have haft sin plads på en trone ved siden af Christian I. Og ikke nok med det, hun blev også (selv om det var pro forma) det første kvindelige medlem af vores universitet.

At Københavns Universitet skulle være grundlagt af en kvinde, kan vi ikke sige ud fra de kilder, vi kender. Men vi kan heller ikke sige, at kongen skulle have klaret sagen alene. Til gengæld tyder meget på, at det kongelige ægtepar handlede sammen. »Dn rex per se, presente domina regina Dorothea.«

Hvorfor ikke?