Billedet af universitetets indvielse: Dronningen skal ikke op på tronen

Uniavisen bragte for nylig en artikel, der fejlagtigt gjorde dronning Dorothea til grundlægger af Københavns Universitet i 1479.

Siden er artiklen blevet fulgt op med et indlæg 22. januar, hvor Carsten Jahnke under overskriften Dronningen skal op tronen hævder, at dronningen i det mindste burde have sin plads ved siden af kongen på Wilhelm Marstrands maleri af indvielsen i universitetets festsal. Det forklares med, at dronningen var til stede under indvielsen og at hun blev immatrikuleret som Københavns Universitets »første kvindelige medlem«.

Det kan lyde rimeligt, eftersom indlægget henviser til Martin Schwarz Laustens beskrivelse af indvielsen i bind 1 af Københavns Universitet 1479-1979. Her står der ganske rigtigt, at som afslutning på ceremonien lod rektor »immatrikulere kongen, dronningen, biskopperne, kanslerne« foruden andre folk fra kirken og adelen sammen med de første professorer og studerende.

Dronningen blev ikke immatrikuleret

Går man til de historiske kilder, viser det sig desværre, at Schwarz Laustens fremstilling ikke er helt korrekt: Der er ingen omtale af dronningen, og hun blev ikke immatrikuleret. Intet tyder således på, at hun var til stede under indvielsen.

Der er ikke bevaret beskrivelser af indvielsen i 1479 fra samtiden. Den primære kilde stammer fra en langt senere tid, da professor Caspar Bartholin i 1620 på latin kort beskrev Københavns Universitets historie. Han fortæller, at indvielsen fandt sted i overværelse af kongen og fremtrædende mænd fra kirken og det politiske liv. Dronningen nævnes ikke.

Som et led i ceremonien lod rektor en række af disse mænd immatrikulere, nemlig »kongens, dronningens og biskoppernes kanslere« foruden andre fra kirken og adelen samt de første professorer og studerende. I alt 79 eller 80 personer. Kanslerne var en slags sekretariatschefer, som regel universitetsuddannede, hvilket retfærdiggjorde, at de fik »akademisk borgerskab« på universitetet. Dronningens kansler hed i øvrigt Birger Gunnersen og havde en magistergrad fra universitetet i Greifswald. Men hverken kongen eller dronningen blev altså immatrikuleret.

Litteraturhistorikeren læste forkert

De efterfølgende latinske universitetshistorier har nøjagtigt holdt sig til Bartholins beskrivelse, men i 1804 læste litteraturhistorikeren Rasmus Nyerup forkert, da han i sin oversigt på dansk over middelalderens litteratur fik det til, at immatrikulationen omfattede »kongen, dronningen, bisperne, kanslerne« med flere.

Nyerups fejl blev i 1850 påpeget af historikeren E.C. Werlauff, og siden har historikere og klassiske filologer, der har skrevet om indvielsen, fulgt den oprindelige latinske tekst og ikke ladet hverken kongen eller dronningen blive immatrikuleret. Til gengæld er Schwarz Lausten tilsyneladende kommet til at begå samme fejl som Nyerup.

Tilbage står, at der ingen dokumentation er for dronningens deltagelse i indvielsen eller for hendes eller kongens immatrikulation. Hvad angår maleriet i universitetets festsal, kan man derfor konkludere, at Marstrand nøje har holdt sig til de historiske kilder.