Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Andet

Biologistuderende rydder op efter dig - på havbunden

Klima — Havet bugner over med glemte plastikposer og gamle bildæk. Studerende bevæbner sig med net og dykkermasker for at fjerne noget af det affald, som ellers aldrig ser land igen.

Tre biologistuderende går ind på en bar og stifter en miljøorganisation. Men hvad sker der så?

Faktisk ret meget. Tilbage i januar blev foreningen Os Om Havet stiftet af tre biologistuderende fra Københavns Universitet. Foreningen organiserer events, hvor frivillige dykkere og familier indsamler skrald fra havbunden. Det gør de, fordi det er svært at komme til skraldet med traditionelle indsamlingsmetoder. Og så elsker de at dykke.

To fisk med et smæk

Kimen til foreningen blev plantet på den sydlige halvkugle. Jamila Lilja, Maria Wagner Jørgensen og Marc Allentoft-Larsen endte tilfældigvis med at bo sammen, da de var på udveksling i Tasmanien. Her skulle Maria skrive en opgave om plastik og havfugle i Sydhavet, og så blev der ellers diskuteret plastik i havet i den lille biologi-hybel langt fra København.

Hvis du ikke kan få tre biologistuderende, som har studeret plastik, til selv at gå ud at samle skrald op på en dykning, så kan man heller ikke forvente, at andre gør det

Jamila Lilja, stifter af Os Om Havet

Det var først senere, at de besluttede sig for at gøre noget ved det. I en varm bus et sted på Australiens østkyst fik de idéen til Os Om Havet. Jamila havde lige taget dykkercertifikat, og med inspiration fra tiltaget ‘Dive Against Debris’ øjnede de chancen for at kombinere dykning med biologi.

Problemet var bare, at der ikke fandtes nogen organisationer til indsamle skrald for dykkere i Danmark.

»Vi ledte som det første efter events, hvor vi som dykkere kunne komme til at samle affald. Men det var der ikke rigtig, så vi skulle selv tage initiativ«, fortæller Maria om baggrunden for foreningen.

Folk vil gerne hjælpe

For de to stiftere er det vigtigt at give folk konkrete muligheder for at indsamle skrald. Dykkerne er en gruppe af mennesker, som allerede kender til problematikken og gerne vil hjælpe til. Ifølge Jamila giver Os Om Havet dem og andre en hånd med på vejen:

»Hvis du ikke kan få tre biologistuderende, som har studeret plastik, til selv at gå ud at samle skrald op på en dykning, så kan man heller ikke forvente, at andre gør det. Derfor bliver man nødt til at hjælpe folk, som gerne vil. Det er det, vi gør«

Os Om Havet handler først om fremmest om at skabe opmærksomhed om affald i havet. Men for at gøre det, skal man ifølge stifterne give folk en naturoplevelse og et fællesskab.

Os Om Havet

Du kan tjekke Os Om Havet ud på facebook eller kontakte dem på kontakt@osomhavet.dk. Næste event er søndag d. 30. september og alle er mere velkomne.

Navnet på foreningen er netop valgt for understrege det fællesskab. Det skal være sjovt at være miljøbevidst og ikke en sur pligt, som man gør for at få lidt moralske points på kontoen. Jamila siger: »Vi vil ikke være den løftede pegefinger. Eller – sagt med et pænt ord –miljøkællinger, der er helt vildt skingre og kun fortæller folk, hvad de gør forkert. Vi vil gerne vise folk vejen i stedet for. Og samtidig give dem en tilknytning til naturen, så de får lyst til at være sammen om havet.«

Det handler om at vise, at miljøbevidsthed ikke behøver at være »ekstremt kedelig«, men nemt kan blive integreret i ens hverdag. På en sjov måde.

Vi vil ikke være den løftede pegefinger. Eller – sagt med et pænt ord – miljøkællinger, der er helt vildt skingre og kun fortæller folk, hvad de gør forkert.
Jamila Lilja, stifter af Os Om Havet

It’s biology, stupid!

Biologi på Københavns Universitet har været adgangsbilletten til de tre stifteres venskab og forening. Og studiet har påvirket dem og Os Om Havet meget. De forstår problemerne, kan formidle dem til andre – og de er sikre i deres sag.

Maria er økolog, Marc er marinebiolog og Jamila er cellebiolog. Med deres forskellige faglige baggrunde kan de sammen få et stort overblik over affaldssituationen i havet. Fra hvordan plastik overordnet påvirker økosystemet til hvad der sker når nanoplastik trænger ind i hjernen på fisk.

Selvfølgelig ved de ikke alt, siger Maria, men studierne giver dem et godt fundament, når problemerne skal sættes i kontekst.

Det er helt sikkert en dråbe i havet. Men det spreder sig også som ringe i vandet, når man gør noget

Maria Wagner Jørgensen, stifter af Os Om Havet

Den forståelse kan de bruge i deres planer for Os Om Havets fremtid. Én af dem handler om at lave undervisningsforløb for folkeskoleelever. De er nemlig vildt entusiastiske, når det kommer til miljøet. Det har stifterne oplevet til deres indsamlings-events, som nærmest bliver skattejagter for børnene, der hiver alt fra glimtende bilfælge til indkøbskurve op af havsandet.

Skruen lige i vandet

Stifterne ved godt, at de er helt (alge)grønne i foreningstilværelsen. De siger selv, at de i virkeligheden bare er tre biologinørder, som har besluttet sig for at gøre noget og har brug for masser af hjælp til både sociale medier, lovgivning og event managing.

Og projektet er måske ikke det største, men mange bække små gør som bekendt en stor å. »Det er helt sikkert en dråbe i havet. Men det spreder sig også som ringe i vandet, når man gør noget. Hvis vi har én dykker med ude, som har en fed oplevelse, så fortæller de deres venner om det, som fortæller det videre igen.«, siger Maria om værdien af tiltaget.

Os Om Havet er ikke kun for dykkere og biologistuderende. Selve dykningen er kun en lille del af et indsamlingsevent. Stifterne opfordrer til at se begivenhederne som en hyggelig dag med familien. Mor kan dykke, mens far render rundt i waders med børnene, og storebror samler skrald på sin løbetur langs stranden.

»Det er ikke de få events, som vi får etableret på et år, der gør forskellen. Det er folks hverdag, som vi skal rykke«, gentager Jamila. Et dyk ad gangen.

Annonce

Seneste