Bogen: KU ser de studerende som børn i stedet for voksne mennesker

Københavns Universitet skal blande sig uden om det sociale foreningsliv på universitetet og overlade det til de studerende. I stedet skal KU bruge flere kræfter på bedre undervisning.

Det er den vigtigste mærkesag for Bogen, når de i år for første gang stiller op til bestyrelsen ved universitetsvalget.

Bogen består af en gruppe studerende fra Medicin, som tidligere har lavet den omdiskuterede ’Scorebogen’ på medicinstudiet – deraf navnet på listen. I år har Københavns Universitet sat en stopper for udgivelsen, hvilket spidskandidat for Bogen, Laurits Leander Jensen, har forståelse for og synes er helt i orden. Alligevel er det et symptom på den problemstilling, som Bogen vil sætte fokus på, siger han.

Frivilligheden lider under, at KU vil kontrollere, og det driver desværre folk væk

Laurits Leander Jensen, spidskandidat for Bogen

»Det er jo et godt eksempel på noget, hvor KU bruger enormt meget tid, og hvor vi mener, at de ressourcer måske kunne bruges bedre,« siger Laurits Leander Jensen.

Generelt mener Bogen, at der særligt inden for de seneste tre år er sket et stort skifte i det sociale foreningsliv på Københavns Universitet. Ifølge spidskandidaten var det tidligere de studerende, som selv stod for, at diverse foreninger, klubber og frivillige fællesskaber sprudlede og skabte liv uden om pensum og forelæsninger. I dag er KU i højere grad med til at diktere det sociale liv på universitetet, mener Laurits Leander Jensen.

»Mange af foreningerne bløder medlemmer i dag, og der er ikke i nærheden af lige så mange arrangementer, som der tidligere har været. Frivilligheden lider under, at KU vil kontrollere, og det driver desværre folk væk,« siger han.

Spidskandidaten har selv erfaring som tutor og frivillig i flere forskellige foreninger, og her mærker han mindre opbakning fra de studerende.

»KU vil gerne sætte rammerne, men gør det på en måde, som ikke fordrer, at man udvikler sig, eller at det giver mening at bruge frivillig tid på det ene eller det andet. Universitetets tankegang virker til at være, at der for alt i verden ikke er nogen, der må føle sig udenfor, og derfor er det bedre at lukke ting ned. På den måde ser KU lidt de studerende som børn i stedet for voksne mennesker,« siger Laurits Leander Jensen.

Undersøgelser viser, at et stigende antal studerende føler sig ensomme, og ifølge spidskandidaten risikerer KU’s styring af det sociale liv at skubbe på den udvikling.

»Jo mere de vil styre og dermed lukke ned for det sociale liv, jo mere vil ensomheden blandt de studerende stige,« siger han.

En nemmere hverdag

I stedet mener Bogen, at KU skal gøre mere for, at undervisningen for de studerende bliver relevant og lettere for de studerende at deltage i.

Lige nu oplever mange på medicinstudiet nemlig ifølge Laurits Leander Jensen, at forelæsningerne ligger spredt flere timer fra hinanden om dagen, hvilket afholder folk fra at møde op til undervisningen.

»Når færre møder op til undervisningen, forsvinder sammenholdet på en årgang jo helt naturligt også mere. Så der er nogle rammer lige nu, som giver studerende mere alenetid. Derfor vil vi i Bogen arbejde for, at undervisningen i højere grad samles. Så vil flere møde op og være sammen med sit hold, og samtidig vil det også blive nemmere i forhold til studiejob,« siger spidskandidaten.

Mange har en følelse af, at det ikke rigtig nytter noget, fordi vi som studerende ikke har så meget at skulle have sagt. Det vil vi gerne ændre på

Laurits Leander Jensen, spidskandidat for Bogen

Derudover mener Laurits Leander Jensen, at forelæsninger i højere grad skal erstattes af gennemarbejdet videomateriale. På den måde vil hverdagen blive mere fleksibel for de studerende.

Risikerer man ikke, at de studerende så bare bliver hjemme og ser forelæsningerne på video i stedet for at komme op på universitetet og være med i det sociale, som I ellers advokerer meget for?

»Jo, men lige nu er der mange, i hvert fald på vores studie, der fravælger forelæsninger. For det første fordi de lige nu ligger hulter til bulter, så det kan være svært at få til at passe ind i en hverdag. Vi kan have forelæsning fra klokken 8 til 10 og så igen fra klokken 16 til 18 samme dag. Dernæst er undervisningen for det meste ikke af super god kvalitet. Så alle de ting gør bare, at der er mange, som bliver hjemme. Hvis man i stedet planlagde måske to dage om ugen med studenteraktiverende undervisning, ville folk i langt højere grad reservere de to dage, komme op på studiet og både få noget ud af undervisningen og det sociale,« siger Laurits Leander Jensen.

»Og vi synes, det er der, KU skal lægge sine kræfter og fokusere sin tid, i stedet for at begrænse andre sociale sammenhænge.«

Sats på kvote 2

I studieoptaget har Københavns Universitet i flere år øget brugen af kvote 2. Det betyder, at studerende ikke nødvendigvis kun optages på baggrund af deres karakterer fra gymnasiet, men at test, samtaler, motiverede ansøgninger og lignende også er en del af optagegrundlaget.

Argumentet er, at det vil skabe et mere mangfoldigt universitet med studerende fra flere forskellige steder i landet og med forskellige baggrunde. Et argument, som dog er blevet udfordret af flere fageksperter.

Bogen glæder sig over, at brugen af kvote 2 er steget, men mener, at det er et værktøj, som skal bruges endnu mere.

»Måske man vil få nogle personer ind, som har noget andet livserfaring og måske er lidt ældre, og som kommer med nogle andre ting til studiet. Mange synes, det er hårdt at gå på universitetet, og der kommer kvote 2 ansøgere måske også oftere med lidt mere robusthed,« siger Laurits Leander Jensen.

Hvordan adskiller I jer fra de andre lister?

»Ja, hvordan gør vi det? Det er vel nogle lidt andre ting, vi fokuserer på, men jeg synes også flere af de andre lister kommer med gode ting. Det er altid fantastisk, når folk vil bruge deres tid og stemme på at ændre nogle ting på KU, som de er uenige i,« siger Laurits Leander Jensen.

Valgdeltagelsen er konsekvent lav ved univalget. Hvorfor tror du, det er sådan, og hvad kan man gøre for, at den bliver højere?

»Jeg tror, der er mange studerende, som ikke kender så meget til valget og ikke helt forstår, hvad det er, det går ud på. Og så tror jeg også, at mange har en følelse af, at det ikke rigtig nytter noget, fordi vi som studerende ikke har så meget at skulle have sagt. Det vil vi gerne ændre på.«