KU vil fremme den sociale mobilitet med kvote 2, men forsker betvivler prorektors forklaring

Mandag 18. marts kunne man her i Uniavisen læse, at Københavns Universitet vil øge brugen af kvote 2-optag. Det skulle ifølge prorektor for uddannelse, Kristian C. Lauta, især styrke diversiteten blandt studerende.

»Vi er det universitet i Danmark, der optager færrest førstegenerationsakademikere. Det vil vi gerne gøre noget ved. Der er kvote 2-systemet da bestemt et blandt flere virkemidler, man kan tage i brug, for vi kan se, at vi får et mere mangfoldigt optag i kvote 2 end gennem kvote 1,« lød det blandt andet fra Kristian C. Lauta.

LÆS OGSÅ: Stor stigning i kvote 2-ansøgninger til KU

Hvis man gerne vil have en bredere social rekruttering, er man bedre tjent med at øge kvote 1 frem for kvote 2

Jens-Peter Thomsen, professor MSO, VIVE

Men den påstand betvivles i den grad af Jens-Peter Thomsen, professor MSO ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som blandt forsker i social ulighed i uddannelse og har lavet undersøgelser om brugen af kvote 2.

»Det korte svar er, at der ikke er noget, der tyder på, at man kan fremme social mobilitet med kvote 2,« siger Jens-Peter Thomsen og fortsætter:

»Så skal det være fordi, Københavns Universitet har nogle helt nye vurderingskriterier for kvote 2 i baglommen, som vi ikke kender til. Men det vi ved, er, at hvis man gerne vil have en bredere social rekruttering, er man bedre tjent med at øge kvote 1 frem for kvote 2,« siger han.

Kvote 2 honorerer akademikerbørn

At man i højere grad øger den sociale mobilitet med kvote 1, skyldes ifølge Jens-Peter Thomsen, at kriterierne for optag via kvote 2 i langt højere grad tilgodeser børn fra akademikerhjem.

På Københavns Universitet består kvote 2 i første omgang af en optagelsesprøve, og hvis man går videre fra den, skal man gennemføre et skriftligt eller mundtligt interview, hvor man blandt bliver spurgt om sine kompetencer og kendskab til uddannelsen.

»Det er kriterier, som i højere grad honorerer børn fra akademikerhjem. De har lavet flere ting, og de ved bedre, hvordan man performer til en optagelsesprøve,« siger Jens-Peter Thomsen.

»Som barn fra et kortuddannet hjem er man faktisk bedre stillet ved at blive vurderet på kvote 1, fordi det baserer sig på et karaktergennemsnit, hvor man i gymnasiet har brugt tre år på at kunne forbedre sit snit, det er et gennemsnit af en masse fag, og det er gennemsigtigt,« siger Jens-Peter Thomsen.

LÆS OGSÅ: Københavns Universitet har afholdt kvote 2-prøver for første gang. Ikke alle ansøgere er begejstrede

Ingen data om øget social mobilitet

Uniavisen har forsøgt at få et interview med prorektor Kristian C. Lauta om hans udtalelser fra 18. marts, men han har ikke ønsket at stille op til et interview.

Uniavisen har dog fået bekræftet fra Optagelse & Kommunikation i KU-enheden Uddannelser og Studerende, at Københavns Universitet ikke har data for kvote 2-modellens indflydelse på den sociale mobilitet.

Lodtrækning har en større positiv effekt på mobiliteten

Mikkel Høst Gandil, forsker i uddannelse og arbejdsmarked, Rockwool Fonden

Derfor kan man ikke lave koblingen mellem ønsket om flere førstegenerationsakademikere og øget kvote 2-optag, som Kristian C. Lauta ellers sagde i Uniavisen 18. marts.

Den kvote 2-model, som Københavns Universitet i dag anvender, lægger ikke vægt på blandt andet tidligere erfaringer, relevant arbejde, motiverede ansøgninger og højskole- og udlandsophold, som ifølge forskningen primært gavner børn fra akademikerhjem.

Men kvote 2-ansøgere skal fortsat igennem en optagelsesprøve og et mundtligt eller skriftligt interview, som ifølge Jens-Peter Thomsen honorerer børn fra akademikerhjem.

Nulsumsspillets begrænsninger

Mikkel Høst Gandil forsker i uddannelse og arbejdsmarked for Rockwool Fonden, og også han har undersøgt, hvordan man kan fremme den sociale mobilitet i forbindelse med optagelse til videregående uddannelser.

Med hjælp fra en simuleringsmodel konkluderer han, at kvote 2 ikke har den store effekt på den sociale mobilitet.

»Lodtrækning har en større positiv effekt på mobiliteten,« skriver han blandt andet i en forskningsartikel fra 2023.

Det skyldes, at man godt kan fremme den sociale mobilitet på én uddannelse, men i bund og grund er det et nulsumsspil, og derfor vil det ske på bekostning af repræsentationen på en tilsvarende uddannelse.

»Det kan godt være, at KU kan få flere ind på deres universitet, som kommer fra ikke-akademikerhjem. Men det vil så være på bekostning af andre universiteter, fordi der er en meget lille grad af spredning i ansøgninger på tværs af uddannelsesniveauer,« siger Mikkel Høst Gandil.

»Samtidig har KU jo mange forskellige uddannelser, så de vil i høj grad kannibalisere på hinanden. Hvis kvote 2 rykker en ansøger til for eksempel Statskundskab, der ellers var blev optaget på Økonomi på KU, så æder de hinanden. Derfor er det ikke umiddelbart til at sige, at bare fordi ikkeakademikere kommer foran i køen i kvote 2, giver det nødvendigvis bedre repræsentation, fordi det i sidste ende er forbundne kar,« siger han.