Bullshit-lingo skaber afstand imellem os

»Jeg hører, hvad du siger.«

Den vending er netop blevet kåret som den mest irriterende sætning, du kan høre på jobbet, ifølge en afstemning blandt knap 4.000 læsere af Djøfbladet. Den vandt over slidte fraser som »spille hinanden gode« og »kigge ind i«. Interessen blandt Djøfbladets læsere har været stor, og jeg tolker det som et klart tegn på, at vi bruger alt for mange udtryk, som vi måske selv synes lyder professionelle, men som de fleste er temmelig trætte af.

Hold fast i dit eget sprog

En sådan liste er i sig selv underholdende, men den er også udtryk for nogle tendenser i vores arbejdsliv, vores kommunikation og vores måde at omgås hinanden på. Tendenser, som måske godt kan have brug for at blive ført op til 2024-standarder.

Derfor sætter jeg min lid til, at I, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, vil være med til at spille bullshit-bingo og gøre os andre opmærksomme på, når vi igen-igen bruger en eller anden bedaget floskel.

Og jeg vil opfordre jer til at holde fast i jeres eget klare sprog – og tage hele jeres person med ind på arbejdspladsen. Det kræver mod at fastholde sin autenticitet i en verden af klichéer, men det er vigtigt for både trivsel og arbejdspladsens kultur, at I siger fra over for bullshit-begreber og ikke lader jer forføre af vendinger uden indhold. Vendinger, som måske skal virke friske og smarte, men som ofte har den modsatte effekt – hvilket Djøfbladets undersøgelse med al tydelighed viser.

LÆS OGSÅ: Uni-lingo: Din ordbog til Københavns Universitet

Bliver en barriere imellem os

Sproget kan blive en barriere fremfor at skabe forståelse og samhørighed. Udtryk som »jeg hører, hvad du siger« bliver jo de facto ofte brugt til at lukke en samtale uden reelt at lytte eller handle. Og det kan skabe afstand – i stedet for at fremme en nødvendig dialog. For burde det ikke være en selvfølge, at man hører, hvad ens samtalepartner siger?

Burde det ikke være en selvfølge, at man hører, hvad ens samtale-partner siger?

Sproget former vores arbejdspladser og relationer. Det er gennem vores ord, vi skaber tillid, samarbejde og fælles kultur. Når vi bruger floskler som »jeg hører, hvad du siger« uden reel handling bag, risikerer vi, at kommunikationen bliver overfladisk. Det kan give indtryk af, at vi ikke tager hinanden alvorligt. Ord som disse skaber en følelse af distance, fordi de lyder som anerkendelse, men ofte signalerer det modsatte. Hvis vi ikke passer på, risikerer vi at tale uden at sige noget af betydning.

Derfor er en liste som Djøfbladets en nødvendig reminder om, at vi skal tænke over, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Selv erfarne ledere, der er vant til at stille sig frem og kommunikere med medarbejdere, studerende eller hvor man nu slår sine folder, har brug for at være bevidste om, hvordan de bruger sproget. Og luge ud i nogle af de slidte udtryk.

Rusk op i os, unge!

Vi, der har været på arbejdsmarkedet i længere tid, har brug for jer – de nye kræfter – til at ruske op i de gamle vaner. Det er jer, der kan udfordre måden, vi kommunikerer og samarbejder på. Jeres tilgang og vilje til at sige tingene, som de er, er præcis, hvad vi har brug for.

LÆS OGSÅ: Husk selvironien, DJØF’er

Sidste års vinder, »rejse«, er i år røget lidt ned af listen. Men det er stadig en meget brugt vending og en vending, man bliver træt af. Så når du møder den i arbejdslivet, så spørg din chef, om hun virkelig mener, at I skal ud og rejse sammen. Selvfølgelig med et glimt i øjet. Eller endnu bedre: Vær ekstremt bevidst om, hvordan du med dit eget sprog kan være med til at forme kulturen på din arbejdsplads. Tænk over – og tal om – hvordan ord skaber virkelighed. Og brug det aktivt.