Byggekaos i Universitetsparken: Ansatte ramt af støj, vandsvigt og manglende varsling

Udenfor banker borehamre løs mod facaden, og indenfor trænger lyden af de kraftige maskiner gennem væggene. Indimellem stilner det kortvarigt af, for blot at vende tilbage i bygningen.

For forskere og ph.d.-studerende i Machine Learning-sektionen på Datalogisk Institut på Københavns Universitet er det blevet en del af hverdagen, at deres arbejde foregår midt i en byggeplads.

Der var ingen information. Så står man der og ved ikke, om det er sikkert at drikke vandet

Raghavendra Selvan, adjunkt i sektionen Machine Learning på Datalogisk Institut

I perioder har der været problemer med vandforsyningen. Adgangsvejene til bygningen har ændret sig løbende. Ifølge medarbejderne er det ikke kun renoveringsarbejdet, der udfordrer dem i hverdagen, men også, at der løbende opstår nye gener, ofte uden varsel.

»Vi ved ikke, hvornår der bliver boret, eller hvad der sker fra dag til dag,« siger adjunkt Raghavendra Selvan, der er en del af Machine Learning-sektionen.

Renoveringen af Universitetsparken 1, hvor sektionen holder til, har været planlagt i flere år, og i foråret 2025 kunne Uniavisen beskrive, hvordan arbejdet ville blive gennemført i etaper for at begrænse generne for brugerne. Men i dag oplever både medarbejdere og institutledelse, at virkeligheden ser anderledes ud.

LÆS OGSÅ: Facaderenovering for 238 millioner: Datalogisk Institut skal igennem tre år med støv og stilladser

Uforudsigelig hverdag

I hverdagen er det især støjen, der volder problemer. Ifølge medarbejderne foregår det mest intensive arbejde uden nogen fast plan, og det gør det svært at tilrettelægge arbejdsdagen.

»Det er ikke så meget, at der er støj, men vi ved ikke, hvornår. Hvis vi vidste det, kunne vi planlægge efter det,« siger Raghavendra Selvan, der også har oplevet hovedpine som følge af larmen fra byggeriet.

Arbejdet medfører også, at der er en del støv i bygningen, og nogle ansatte har ifølge Raghavendra Selvan oplevet vejrtrækningsproblemer.

Han er ligesom flere kolleger begyndt at arbejde mere hjemmefra, og det har negativ betydning for både den faglige sparring og konsekvenser for fællesskabet.

Hjemmearbejde er ikke i samme grad en mulighed for sektionens ph.d.-studerende:

»Mange af os bor småt og deler bolig. Vi er mere afhængige af at kunne arbejde på kontoret,« siger de ph.d.-studerendes repræsentant, Carolin Heinzler.

Hun understreger også, at den nuværende situation, hvor flere arbejder hjemmefra, påvirker det sociale og faglige miljø.

»Man mister noget af samarbejdet og de spontane samtaler, når folk ikke er på kontoret,« siger hun.

Samtidig har der også været problemer med vandforsyningen, hvilket har betydet perioder uden vand – og andre, hvor vandet var brunt.

»Der var ingen information. Så står man der og ved ikke, om det er sikkert at drikke vandet,« siger Raghavendra Selvan.

KU: Ikke acceptable forhold

Institutleder på Datalogisk Institut, Ken Friis Larsen, lægger ikke skjul på, at situationen er problematisk.

»Det er ikke acceptable forhold,« siger han til Uniavisen og anerkender, at det er institutledelsen, der har ansvar for medarbejdernes generelle arbejdsmiljø.

Hele bygningen er påvirket af arbejdet. Det er mere omfattende, end vi fik stillet i udsigt

Jonas Bech Hansen, Leder af DIKU Labs på Datalogisk Institut og instituttets medarbejder på projektet

Han peger især på støjen og problemerne med vand som centrale udfordringer.

»Det er jo ikke rimeligt, at folk ikke har adgang til vand i hanerne og på toiletterne.«

Datalogisk Institut har også ansvar for en eventuel genhusning af medarbejderne, og Ken Friis Larsen understreger, at ledelsen arbejder på at finde en løsning, men at det er vanskeligt:

»Vi arbejder på at få genhuset medarbejderne, men det er komplekst, fordi vi ikke bare har ledig plads stående,« siger han.

LÆS OGSÅ: På Frederiksberg lider ansatte under stort, kaotisk renoveringsprojekt

Ændrede planer

Ifølge Ken Friis Larsen blev beslutningen om, at de ansatte i Machine Learning foreløbig kunne blive i bygningen under renoveringen, truffet på baggrund af en plan, der var lagt i samarbejde mellem instituttet, KU Bygninger, Bygningsstyrelsen og entreprenøren, Jakon.

Der, hvor der arbejdes nu, er i overensstemmelse med den oprindelige plan

Lasse Bang, specialkonsulent hos Bygningsstyrelsen

Institutlederen mener, at planen var, at renoveringen skulle foregå på en måde, der minimerede generne, så hele fagmiljøer kunne forblive samlet. Andre dele af instituttet blev flyttet ud, mens Machine Learning blev tilbage, blandt andet for at undgå at splitte forskningsmiljøet op og adskille ph.d.-studerende fra deres vejledere.

Jonas Bech Hansen, der er en del af institutledelsen og Datalogisk Instituts medarbejder på projektet, bekræfter, at renoveringen skulle foregå i etaper, så arbejdet primært foregik i andre dele af bygningen, så medarbejdere eventuelt kunne flytte internt.

Men planen holder ikke i praksis, fortæller han:

»Hele bygningen er påvirket af arbejdet. Det er mere omfattende, end vi fik stillet i udsigt,« siger Jonas Bech Hansen.

Derfor mener han, at behovet for genhusning blev undervurderet.

Det er dog ikke en vurdering, Bygningsstyrelsen deler:

»Der, hvor der arbejdes nu, er i overensstemmelse med den oprindelige plan,« siger specialkonsulent Lasse Bang.

Bygningsstyrelsen er statens bygherre, som ejer ejendommen og derfor også har ansvaret for renoveringsprojektet i bygningen, som Københavns Universitet lejer.

Drilsk beton

Hos hovedentreprenøren Jakon forklarer projektleder Morten Norup Jensen, at de nuværende problemer med øget støj i høj grad skyldes uforudsete forhold:

»Vi har konstateret, at armeringen over vinduerne i betonen er væsentligt dårligere end det, der tidligere er antaget. Derfor er vi nødt til at banke armeringen fri i stedet for at højtryksspule,« siger han.

Og det er langt mere støjende:

»Der har aldrig været lagt op til, at vi skulle banke så meget. Det er noget, der er opstået undervejs.«

Han anerkender, at støjen kan være en belastning.

»Jeg kan godt forstå, at brugerne er generet af det. Det er vi selvfølgelig kede af, men der er desværre ikke rigtig noget at gøre ved det.«

Vi forstår godt, at bygningen skal renoveres. Men vi har brug for at vide, hvad der sker og hvornår

Raghavendra Selvan, adjunkt i sektionen Machine Learning på Datalogisk Institut

Flere medarbejdere og ledere ser den manglende varsling som et centralt problem, og det kritikpunkt anerkender entreprenøren delvist:

»Hvis brugerne ikke føler, at de er blevet varslet korrekt, så skulle vi have gjort mere,« siger Morten Norup Jensen.

Samtidig peger han på, at kommunikationen går gennem flere led:

Entreprenøren varsler Bygningsstyrelsen, som derefter informerer KU, som så kommunikerer til medarbejderne.

Morten Norup Jensen forklarer ligeledes, at der afholdes brugermøder, og at de sender informationsbreve til KU’s medarbejdere om byggeriets fremdrift.

Hos Bygningsstyrelsen afviser specialkonsulent Lasse Bang dog, at der generelt er problemer med kommunikationen, men han erkender, at ét konkret støjende arbejde i marts ikke blev varslet.

Vandproblemer skyldes sikring

Problemerne med manglende vand skyldes ifølge flere af parterne en ny lækagesikring.

»Den er i en indkøringsfase og er så at sige ved at lære bygningen at kende,« siger Morten Norup Jensen.

Han forklarer, at systemet kan lukke for vandet, hvis det registrerer et uventet forbrug, og at det især i starten kan give fejl.

Lasse Bang oplyser, at Bygningsstyrelsen ikke har været bekendt med problemerne, og siger, at universitetet burde have givet besked om manglen på vand, så der kunne være blevet taget hånd om det.

Genhusning uden tidsplan

Ken Friis Larsen ved endnu ikke, hvornår medarbejderne bliver flyttet, eller hvor de skal hen.

»Jeg kan ikke sige andet end snarest,« lyder det fra institutlederen.

Jonas Bech Hansen har i en mail til Uniavisen efterfølgende skrevet, at der er lagt en plan for genhusning af 15 medarbejdere fra Machine Learning.

»Vi har ikke plads til hele sektionen, men vi arbejder med det, vi har,« skriver han videre.

Tilbage i Universitetsparken 1 fortsætter arbejdet.

Støjen forventes at aftage i april, men den vil ikke forsvinde helt.

Og mens renoveringen fortsætter frem mod 2028, er det stadig uklart, hvor længe medarbejderne skal gå på arbejde under de nuværende forhold.

»Vi forstår godt, at bygningen skal renoveres,« siger Raghavendra Selvan.

»Men vi har brug for at vide, hvad der sker og hvornår.«