Carlsbergfondet vil dække barselsudgifter

Næsten lige mange mænd og kvinder gennemfører i dag en ph.d.-uddannelse, men mændene sidder stadig på flæsket som lektorer og professorer øverst på den akademiske karrierestige.

Selv om der er uddannet forholdsmæssigt flere kvindelige forskere siden 2007, har andelen af kvindelige adjunkter for eksempel ligget på omkring 40 procent siden 2011.

I sin årlige rapport om mænd og kvinder på universitetet peger Uddannelses- og Forskningsministeriet på, at den ulige fordeling af barselsperioden er en af de barrierer, kvinderne møder i kampen om forskerstillingerne.

Jeg håber, at det vil inspirere alle, der har med dansk forskning at gøre.

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand, Carlsbergfondet

Det vil Carlsbergfondet nu gøre noget ved. Fremover vil fonden nemlig dække de merudgifter, som universitetet får, når en bevillingshaver går på barsel.

»I Carlsbergfondet har vi nu skærpet vores fokus på diversiteten i dansk forskning med det formål at skabe endnu mere excellent forskning. I arbejdet hermed blev vi opmærksomme på denne økonomiske udfordring, som vi nu fjerner,« siger bestyrelsesformand i Carlsbergfondet Flemming Besenbacher ifølge en pressemeddelelse.

»Vi er helt klar over, at det blot er et lille tiltag. Men det er et vigtigt tiltag, og jeg håber, at det vil inspirere alle, der har med dansk forskning at gøre, til at se på, hvordan de bedst hver især kan bidrage, således at vi sammen kan sikre, at flere kvinder får en forskerkarriere.«

Det gør de andre

Nogle universiteter har allerede indført barselspuljer til at dække omkostningerne, ligesom Syddansk Universitet tilbyder at forskere, der er vendt tilbage fra barsel, får en undervisningsfri periode, hvor de kan læse op på den nyeste forskning.

Carlsbergfondet er den første fond inden for forskning, der dækker universiteternes økonomiske tab direkte, når de forskere, de støtter, går på barsel.

LÆS OGSÅ: De frie postdocstipendier forsvinder fra Danmark

Universiteterne skal søge et tillæg hos fonden, hvis en bevillingshaver har været på barsel, og så vil fonden dække hullet mellem forskerens løn og den refusion af barselspenge, der kommer fra det offentlige.

Uniavisen har spurgt en række private og offentlige fonde om, hvordan de dækker barselsudgifter. Danmarks Grundforskningsfond og Danmarks Frie Forskningsfond fremhæver begge, at de giver et stort beløb til følgeomkostninger, som universitetet selv må prioritere, blandt andet til barselsudgifter. Villum Fonden oplyser, at de ikke dækker universiteternes merudgifter ved barsel, mens Novo Nordisk Fonden siger, at de lavede en tilsvarende ordning for ph.d.-studerende og postdocs sidste år:

»Vi har gjort det på alle de bevillinger, hvor barselsudgifterne udgør en relativt stor del af bevillingen. Har du omvendt fået nogle af de store bevillinger, for eksempel på ti millioner, så er der jo ikke noget problem i at snuppe barselspengene inden for den bevilling,« siger Niels-Henrik von Holstein-Rathlou, der er Head of Biomed hos Novo Nordisk Fonden.

LÆS OGSÅ: Tidligere ph.d.-studerende: »Udvælgelsen blandt unge forskere er uhensigtsmæssig«