Charlie Breindahl fjernunderviste ved en sø foran ænder og mountainbikeryttere

En hejre basker med vingerne og lander på et buskads ved søbredden. Ænder skræpper i vandet og ryster sig i kulden. Den fjerne lyd af en motorvej blander sig med hylene fra den stride decembervind, der får sivene til at bukke.

En pige og hendes far standser op på grusstien for at fodre ænderne med afrevne stykker af brød, og en løber pruster forbi dem.

De gør det, som de lokale normalt gør ved Farum Sø, de nyder deres fritid i naturen, flygter fra hverdagens mylder og jag og opløser tankerne i trækronerne.

Tidligere på året gjorde Charlie Breindahl, ekstern lektor på Film- og medievidenskab, det stik modsatte, lige her ved søen: Han brugte området som undervisningslokale.

Han var som resten af underviserne på Københavns Universitet blevet sendt hjem fra campus, og han var derfor tvunget til at omlægge sine timer til fjernundervisning. Da hans bolig i Farum kun har mobilt internet – og et skrøbeligt et af slagsen – var han tvunget til at tænke alternativt. Han lagde ud med at holde sine Zoom-forelæsninger ved spisebordet i sin ekskones stue, men, siger han, det føltes ikke »helt rigtigt«.

Og det lokale bibliotek var ligesom universitetet lukket.

I stedet endte han med at undervise ved søen på en bænk med ryggen til skoven. Det var i april, da de første strejf af sommer begyndte at varme luften og farve træerne, men det var langt fra en afstressende oplevelse at undervise ved søbredden.

Man er ikke så langt fra det punkt, hvor alt falder fra hinanden

Charlie Breindahl, ekstern lektor, Film- og medievidenskab

»Der var en del aktivitet. Det føles lidt mærkeligt, at folk fodrer ænder og kører på cykel, mens man underviser. Det er en hel anden virkelighed, der blander sig,« siger Charlie Breindahl.

»Det største chok fik jeg nok, da jeg efter en forelæsning konstaterede, at der var én procent strøm tilbage på min computer. Det kunne være gået helt galt.«

Charlie Breindahl er iklædt stramtsiddende vintercykeltøj fra top til tå samt en hue, der skjuler det kortklippede hår. Hans mountainbike læner sig op ad et træ ved siden af bænken.

LÆS OGSÅ: Underviser om Zoom-forelæsninger: Hvad ville Sigurd Barrett have gjort?

Flere måneder er gået, siden han underviste ved Farum Sø, og i efterårssemestret har han været tilbage på campus for at undervise sine studerende, delvist fysisk, delvist online. Det betyder dog ikke, at alt nu er normalt igen.

Den hverdag, der i forvejen kan være flydende som deltidsansat underviser, har helt mistet sin form under corona, siger Charlie Breindahl, der nu igen er blevet sendt hjem fra campus, efter KU lukkede på ny den 9. december.

»Det er, som om hele den daglige rutine med faste arbejdstider, møder og pendling til og fra arbejde – alt det, der har været med til at strukturere vores tid … den er bare væk.«

»Det, der er en lille smule skræmmende er, at man ikke føler, at man er så langt væk fra det punkt, hvor alt falder fra hinanden. Det er sværere at holde sig psykisk i balance.«

Du føler, at du balancerer lidt på kanten af afgrunden?

»Det gør man vist altid, når man er deltidsansat i de her stillinger, men der er ikke noget rækværk længere. Den struktur, der har været med til at holde en på sporet og i gang på den gode måde, er blevet meget spinkel.«

Fik gammel computer

Charlie Breindahl siger, at han ligefrem har følt sig overset på sit institut.

På grund af corona har Institut for Kommunikation tilbudt, at også deltidsundervisere kunne låne udstyr fra universitetet. Breindahl havde brug for en computer, men da han henvendte sig, fik han en MacBook Air fra 2013, der var så langsom, at den dårligt kunne bruges.

»Den var et halvt minut om bare at starte mailprogrammet, og så kom mailene ellers en ad gangen, DING … DING … DING. Det var helt uholdbart.«

Da han henvendte sig igen, oplyste instituttets administration i en mail, som Uniavisen har set, at Mac-computere er forbeholdt fastansatte. Mailen henviste til KU’s IT- og mobilpolitik, hvor der dog kun står, at løstansatte »generelt anvender eget it-udstyr, men kan få stillet it-udstyr, der ikke er afskrevet, til rådighed«.

Nu har han selv købt en Macbook Pro, som han netop har undervist på for første gang. Den har været »rimelig pebret«, siger han, mens han fisker den op ad tasken og lader dens overflade skinne i gråvejret.

»Jeg synes, det er grotesk, at man henviser til det her dokument, som i virkeligheden bare er en bureaukratisk foranstaltning, der skal forhindre deltidsansatte i at få lige så godt udstyr som fastansatte. Instituttet skulle i hvert fald ikke have startet med at sige, at de gerne ville støtte os for derefter at sige, at vi ikke kunne få hjælpen som deltidsansatte.«

Også andre tilbud er bedre for fastansatte undervisere.

Det kommer gang på gang bag på mig, hvor usynlige vi er som løstansatte

Dan Hirslund, lektor og formand for foreningen af løstansatte forskere på KU

For eksempel var Charlie Breindahl i løbet af foråret på et kursus, hvor underviserne blev trænet i at omlægge deres undervisning fra fysiske lokaler til digitale platforme. Det var »supergodt«, siger han. Lige på nær at han modsat de fastansatte måtte bruge sin fritid på det og altså ikke fik løn for at deltage.

På sit studie følte han sig heller ikke hørt, da han forsøgte at skabe opmærksomhed om de særlige vilkår for de studerende, han underviste.

I foråret havde han 20 internationale studerende i faget Digital Strategic Communication, der på grund af corona blev spredt over kloden, nogle strandede i deres hjemlande, andre blev i Danmark. Det betød, at undervisningen foregik fra klokken seks om morgenen for en af de studerende og fra midnat til klokken tre om natten for en anden.

Alligevel blev kravene til eksamen ikke sænket – på trods af at Charlie Breindahl gav udtryk for sine bekymringer.

»De studerende fik noget, der var meget sværere, end det de skulle have haft, og som ville have givet dem en reel mulighed for at vise, hvad de kunne,« siger han.

Usynlige

Alt det, siger han, er eksempler på, at deltidsansatte ofte bliver glemt og overhørt på universitetet.

Faktisk er det selve årsagen til, at vi sidder ved Farum Sø lige nu. Uniavisen bragte for nylig en artikel om, at underviserne på Københavns Universitet ikke længere ville acceptere overarbejde uden løn, men artiklen nævnte ikke med et ord vilkårene for de løstansatte. Og flere af de løsningsforslag, som artiklen omtalte, ville kun komme faste undervisere til gode.

LÆS OGSÅ: Nu vil undervisere ikke acceptere mere corona-relateret overarbejde

Det gjorde en anden ekstern lektor på Film- og medievidenskab opmærksom på i en mail til Uniavisen.

»Jeg har brugt tre til fire ekstra uger på at lave om på min undervisning. Det samme har mange af mine løstansatte kolleger. Men de er end ikke nævnt i artiklen, og citatets forslag om kompensation kan vi ikke bruge til noget. Vi er som undervisere totalt usynlige,« skrev han.

Charlie Breindahl, der underviser på samme institut, bruger nogle af de samme ord:

»Jeg er taknemmelig for, at jeg har fået flere lønnede arbejdsopgaver under corona, men der er også flere ting, der har været utilfredsstillende. Generelt føles det ikke rigtig, som om institutledelsen synes, det er supervigtigt, at vi er de her deltidsansatte.«

Hvad skulle ledelsen have gjort?

»Først og fremmest ville det være rart, hvis de bare gav udtryk for, at de ved, at vi har en anden arbejdssituation end de fastansatte. At vi oplever nogle særlige problemstillinger. Eftersom vi som deltidsansatte per definition befinder os i en lidt mere perifer relation til instituttet, så tror jeg, mange af os har følt, at vi var fuldstændig usynlige. Og det er ubehageligt.«

Det ville være dejligt, hvis der bare var kommet et lille kort.

Charlie Breindahl, ekstern lektor, Film- og medievidenskab

Uniavisen har kontaktet institutleder Jens-Erik Mai, men han ønsker ikke at udtale sig, med henvisning til at der er tale om personsager.

Formanden for foreningen af løstansatte forskere på Københavns Universitet, Dan Hirslund, siger, at der er en tendens til, at kriser rammer de løstansatte hårdest, både undervisere og forskere.

På den måde udstiller coronakrisen en mere generel skævhed på universitetet:

»Det kommer gang på gang bag på mig, hvor usynlige vi er som løstansatte,« siger Dan Hirslund

Ifølge lektoren, der også er uden fast kontrakt, er der brug for kollektive aftaler på Københavns Universitet, der sikrer, at løstansatte i højere grad har de samme arbejdsvilkår som fastansatte. Først og fremmest økonomisk, men også når det handler om adgang til forskelligt udstyr og lignende.

Det er dog et sejt træk, tilføjer han.

»Foreningen for løstansatte havde vind i sejlene i et stykke tid, men det har vi ikke længere. Det er en meget uhåndgribelig kategori af medarbejdere, og derfor er det lidt op ad bakke. Samtidig er de fastansatte også enormt pressede, og de virker ikke specielt interesserede i at støtte de deltidsansatte.«

Får kun dækket et minimum af overarbejde

Charlie Breindahl har alene i foråret brugt adskillige timer på at omlægge undervisning, og på at vejlede internationale studerende, der pludselig skulle omstille sig til en ny eksamensform og samtidig blev forhindret i at deltage i sociale arrangementer på universitetet.

Hvor mange timers overarbejde der er tale om, har han svært ved at sige. Måske 25, måske 30, alene i efteråret.

Fakultetet har stor forståelse for, at deres arbejdsvilkår har været særligt vanskelige

Kirsten Busch Nielsen, dekan, Det Humanistiske Fakultet

Men som andre deltidsansatte han har kun fået løn for tre ekstra timer.

»Det virker ikke så fint at sige, at nu får I tre timer. For vi har arbejdet et eller andet i retning af fem-ti-tyve gange det antal timer. Så har man jo ikke rigtig givet nogen anerkendelse af den ekstra indsats.«

»Det ville være dejligt, hvis der bare var kommet et lille kort. Det behøvede ikke at være værre end det. Hvis der var fulgt en konkretisering med om, hvad de tre timer gik ud på. Der stod bare på lønsedlen, at det var for overarbejde i forbindelse med corona – nærmest helt kryptisk.«

Fællestillidsrepræsentant på Humaniora Anne Mette Thorhauge har tidligere sagt til Magisterbladet, at de tre timer blev aftalt mellem tillidsrepræsentanterne og den daværende dekan Jesper Kallestrup. Hun erkendte ved samme lejlighed, at det viste sig at være for lidt.

Ny aftale på vej

Ifølge den nye dekan, Kirsten Busch Nielsen, har fakultetet i november samlet oplysninger fra institutterne om gruppen af deltidsundervisere, fra antal til ansættelsesperioder. Ud fra de tal vil fakultetet vurdere behovet for at reagere på det, dekanen kalder »en særlig arbejdsbelastning«.

»Sammenlignet med ikke-timelønnede og fastansatte har de dårligere mulighed for at udsætte eller flytte rundt på opgaver inden for arbejdstiden. Det kan skabe et særligt pres, i en situation hvor opgaverne på grund af omlægning af undervisning skifter karakter,« siger Kirsten Busch Nielsen.

»Fakultetet har stor forståelse for, at deres arbejdsvilkår af den grund har været særligt vanskelige under corona. Og det er vi i gang med at se på. Men jeg er nødt til at tilføje, at der næppe er nogen undervisere – eller medarbejdere i det hele taget – som ikke er blevet forstyrret af corona.«

Men I ser på noget specifikt for den her gruppe af løstansatte undervisere?

»Ja,« siger hun, men tilføjer, at det endnu er for tidligt at sige, hvad løsningen bliver.

Et par deltidsundervisere siger, at de har følt sig usynlige under corona. Har man indtil videre været god nok til at give information til dem?

»Der er ikke information, som kun har været tilgængelig for udvalgte grupper og ikke for andre. Man kan altid spørge, om informationen kom hurtigt nok, særligt i en tid, hvor situationen og dermed vilkårene for planlægning ændrer sig uge for uge. Det var også derfor, vi i efteråret gjorde en indsats for at finde en ordning for undervisningen, der kan holde til næste sommer, helt på linje med KU.«

Fredag den 11. december, efter Uniavisens interview med Charlie Breindahl, modtog han et engangsvederlag fra sit institut »for en særlig god indsats med undervisningen«, ligesom han har fået opbakning på trods af en dårlig undervisningsevaluering.

Begge dele roser han ledelsen for: »Det er i høj grad det, jeg har savnet,« siger han.

Nu har en ny nedlukning ramt universitetet, og Charlie Breindahl må igen overveje, hvor han skal afvikle sin undervisning. Hans let skælvende krop indikerer, at det ikke længere er en mulighed at undervise ved Farum Sø.

»Jeg har spurgt YouSee, om vi kan få indlagt fibernet i vores hjem på grund af coronaen. Vi bor to familier sammen, så det er simpelthen uholdbart med det mobile netværk. Og hvis det ikke kan lade sig gøre … ja, så ved jeg ikke, hvad jeg gør.«