Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Nu vil undervisere ikke acceptere mere corona-relateret overarbejde

Undervisning — Mange undervisere på Københavns Universitet bruger flere timer om ugen på at bakse med streamingudstyr og planlægge digital undervisning. Det er ikke holdbart, siger tillidsrepræsentant.

Underviserne på Københavns Universitet havde ikke mange øjeblikke til at lave deres seminarer og forelæsninger om, da universitetet lukkede ned i midten af marts.

I ugerne, der fulgte, brugte de utallige timer på at planlægge den online-undervisning, som kun få for alvor var fortrolige med. Der var jo ikke andet for. Pandemien var over os, universitetet var lukket.

Den helt særlige situation gjorde, at de fleste undervisere accepterede det ekstra slid, siger Thomas Vils Pedersen, lektor og fællestillidsrepræsentant for VIP’erne (det videnskabelige personale, red.) på Københavns Universitet samt næstformand for fagforeningen DM.

»Folk gik og bandede lidt, men vi var med på, at vi var nødt til at gøre en ekstra indsats for at få undervisningen til at fungere. Forventningen var jo, at det kun var i en periode, og at det meste ville være normalt igen efter sommerferien.«

Sådan gik det som bekendt ikke. Og nu er det tid til at komme overarbejdet til livs, siger Thomas Vils Pedersen.

»Den kaotiske planlægning og ekstraarbejdet kan ikke fortsætte resten af studieåret. Så det, vi ideelt set ønsker fra ledelsen, er en udmelding om, at underviserne ikke skal bruge mere tid på at undervise, end de gjorde før corona.«

Det hele har taget en frygtelig tid.

Niels Agerbirk, underviser i kemi og biokemi

Det kan ske på flere måder, siger tillidsrepræsentanten. For eksempel kan ledelsen afsætte nye midler til undervisningen og investere i flere tekniske assistenter.

Hvis den digitale eller blandede undervisning alligevel ender med at stjæle flere timer end normalt, foreslår Vils, at ledelsen slår fast, at underviserne ikke samlet set skal bruge mere tid på arbejdet end normalt. For eksempel kan de nedtrappe forskningen i en periode, publicere mindre og hjemtage mindre summer i eksterne midler.

Eller man kan love underviserne, at de bliver kompenseret for de ekstra timer, de måtte bruge under corona, når pandemien en dag er ovre. Eventuelt ved at give dem et skriveophold, hvor det er relevant.

Ifølge Thomas Vils Pedersen er bundlinjen blot, at underviserne ikke længere skal bruge mere tid på at passe deres arbejde, end de gjorde før corona.

Gyserdagbogen

Man kan spørge: Hvor lang tid kan det tage at smække noget streamingudstyr op i et lokale? Eller flytte en forelæsning fra campus til Zoom?

Rigtig lang tid, viser det sig.

I en »gyserdagbog«, bragt i Uniavisen, beskrev en professor og en adjunkt på Datalogi for nylig, hvordan de har oplevet teknik bryde sammen, forbindelser ryge og planer gå til grunde som følge af zigzag-kommunikation.

LÆS OGSÅ: To forelæseres gyserdagbog fra en måned med digital undervisning

Selv undervisere, der har positive erfaringer med at undervise digitalt, fremhæver tidsaspektet:

»Der er ét problem fra mit synspunkt: Det hele har taget en frygtelig tid,« siger Niels Agerbirk, der underviser i kemi og biokemi.

Den kaotiske planlægning og ekstraarbejdet kan ikke fortsætte resten af studieåret.

Thomas Vils Pedersen, fællestillidsrepræsentant for undervisere

Der er ikke noget samlet tal på, hvor mange timer de nye undervisningsformer æder, men en opsamlende rapport om forårssemestret viser, at underviserne over en bred kam har fundet det svært og tidskrævende at omlægge undervisningen. Faktisk har flere slet ikke haft tid til andet end at undervise, lyder det i rapporten.

LÆS OGSÅ: Case: Blandet undervisning er the worst of both worlds

Også Thomas Vils Pedersen har været tvunget til at bruge mere tid på at undervise, men han er ikke blandt de mest udsatte forskere på universitetet:

»En gammel rotte og lektor som mig skal nok overleve, selv om det da ikke er en fed situation. Men en adjunkt, der skal til at søge lektorater, er afhængig af at opretholde en forskningsproduktion. Det er en særligt sårbar gruppe, man bør tage hensyn til,« siger han.

Underviserne med Thomas Vils Pedersen i spidsen bragte deres arbejdsforhold op på et nyligt møde i universitetets hovedsamarbejdsudvalg, og ifølge tillidsrepræsentanten har de en god dialog med prorektor for uddannelse Bente Merete Stallknecht.

Har ledelsen været for langsom til at reagere?

»Det er kun noget, jeg ville have sagt, hvis jeg var bagklog. Vi har heller ikke selv bragt emnet op før nu.«

Hvorfor har I ikke gjort det?

»Fordi vi regnede med, at corona gik over. Det lå og vippede i lang tid, men indtil september måned var det vores forventning, at vi kunne komme tilbage til en normal situation i dette semester. I de seneste uger er det så gået galt igen, og det er derfor, at vi reagerer nu.«

Har brugt 5,3 millioner ekstra

Prorektor for uddannelse, Bente Merete Stallknecht, siger, at hun forstår undervisernes frustration. Derfor er ledelsen i færd med at lave en langsigtet plan for undervisningen, der skal gælde helt til september næste år.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

»Det er for at give mere stabile forhold. Så der ikke hele tiden skal laves om på det hele. Det er jo også det, der tager meget af energien: Usikkerheden,« siger Bente Merete Stallknecht.

Hvis man er nødt til at bruge mere tid på undervisning i en periode, må man jo bruge mindre tid på forskning.

Bente Stallknecht, prorektor for uddannelse

Underviserne vil gerne have en udmelding om, at de ikke forventes at bruge mere tid på undervisningen. Kan de få den?

»Jeg anerkender, at de har lavet en kæmpe indsats her i foråret og er helt bevidst om, at de har brugt mere tid på at undervise, end de ellers ville have gjort.«

»Men vi er ikke det samme sted, som vi var i marts. Underviserne har gjort sig nogle erfaringer, ligesom vi fx har investeret i udstyr af forskellig art og i undervisningsassistenter. Det hele er ikke nyt længere. Jeg håber, at det betyder, at underviserne på sigt ikke kommer til at bruge ekstra tid på undervisningen.«

Men mange bøvler stadig med onlineundervisning eller blandet undervisning. Kunne man for eksempel melde ud, at man ikke forventer, at de forsker lige så meget som normalt?

»Der ligger jo både undervisning og forskning i VIP-stillingerne, og hvis man er nødt til at bruge mere tid på undervisning i en periode, må man jo bruge mindre tid på forskning. Sådan er det jo. Men vi skulle meget gerne over i en hverdag, hvor undervisningen ikke fylder mere, end den plejer.«

»Det kigger vi på i ledelsen. Vi har investeret 5,3 millioner kroner i forskellige hjælpemidler og ekstra støtte, så underviserne ikke skal bøvle med det tekniske. Og vi kigger på, om vi kan finde flere midler, hvis der er behov for det.«

Hvis det nu viser sig, at mange undervisere faktisk kommer til at bruge mere tid længe endnu, kunne man så love dem et skriveophold eller lignende på den anden side?

»Jeg synes, det er helt oplagt, at underviserne går i dialog med deres institut- eller sektionsledere om deres arbejdsforhold. Om det kan inkludere skriveophold, kan jeg ikke sige for hele Københavns Universitet, men det er da oplagt at have den dialog lokalt.«

Annonce

Seneste