Underviser om Zoom-forelæsninger: Hvad ville Sigurd Barrett have gjort?

Niels Agerbirk er lektor i naturstoffers kemi og biokemi på Københavns Universitet.

Fortalt til Rasmus Friis.

Jeg hørte tidligt om den forkromede blanding af Zoom og live-undervisning og var nede at se virvaret af ledninger og skærme i auditoriet. Nej tak, tænkte jeg, og besluttede at køre det hele på Zoom, så jeg kunne bruge faciliteterne fuldt ud og arbejde med at skabe nærvær gennem skærmen.

LÆS OGSÅ: Nu vil undervisere ikke acceptere mere corona-relateret overarbejde

I løbet af sommeren gik jeg og tænkte på forbilleder. Jeg kom til at tænke på Sigurds Bjørnetime, som mine børn så, da de var små, og jeg funderede over, hvad Sigurd gør for at skabe menneskelig kontakt gennem en skærm. Jeg fandt frem til, at det er noget med nærvær fra start til slut, godt lys, en rar baggrund, og at man opfører sig, som om man sad over for hinanden.

Jeg har nu undervist online med Zoom i én blok og har været glad for det. Jeg har fået et document-camera, som viser min tegneblok, og det bruger jeg til at tegne små skitser, fx en kemisk struktur. Jeg har tit ting med, fx et mineral, en knogle eller en madvare, som jeg peger på, mens jeg fortæller.

… det er noget med nærvær fra start til slut, godt lys, en rar baggrund, og at man opfører sig, som om man sad over for hinanden.

Jeg prøver også at skabe nærvær ved at småsnakke med de studerende, både inden forelæsningen og i pauserne, hvor jeg lukker deleskærmen ned. I undervisningen beder jeg dem om at tage ordet direkte, hvis de har spørgsmål, i stedet for at chatte skriftligt. Det er meget mere nærværende, når de stiller spørgsmål mundtligt, og jeg har endnu ikke oplevet, at nogen talte i munden på hinanden, selv om vi kan være op til 150.

Poll-funktion i Zoom, hvor de studerende kan svare på spørgsmål, er god til at skabe interaktion. Når man får både rigtige og forkerte svar, kan man sætte sig i de forskellige gruppers sted og forklare, hvorfor deres svar på sin vis gav mening, men alligevel ikke var rigtige. Jeg gjorde det også klart fra starten, at vi ikke optager undervisningen, så ingen skulle være utryg ved tanken om at blive optaget.

Man kan ikke nå så meget som sædvanlig i en zoom-forelæsning, så jeg har suppleret med indtalte powerpoints om udvalgte emner. Det har været skægt at prøve, og jeg synes egentlig, at det fungerer godt, at den studerende kan høre forklaringerne i sit eget tempo, og fx bladre videre til de mest relevante slides. Så når covid-19 er slut vil jeg stadig bruge Zoom i nogle situationer og også indtalte powerpoints.

Der er dog et problem fra mit synspunkt: Det hele har taget en frygtelig tid.

Fra de studerendes synspunkt er jeg bange for, at den sociale kontakt lider. Mig skal de nok komme til at kende, men næsten alle sidder med slukket kamera, og de mødes jo ikke længere i pauserne og i Vandrehallen. Kun i små grupper på 3-4 studerende kan jeg typisk lokke dem til at tænde kameraet. Det tror jeg er det største problem. Jeg kan mærke, at det er svært at hjælpe dem med at danne grupper i øvelsesundervisningen. For de første- og andetårsstuderende er jeg bange for, at de kan blive ensomme og mangle kammerater. Vi skal huske, at mange af vores studerende ikke er festaber, men måske håbede at møde en kæreste eller ven på studiet.

LÆS OGSÅ: Blandet undervisning er the worst of both worlds

I denne vinter skal vi huske at lade de studerende mødes, både i Zoom-grupperum og på campus. I den kommende blok planlægger jeg masser af Zoom-øvelsestimer og nogle få fysiske øvelsestimer med mundbind og afstand. Det kunne måske gøres lige så godt på Zoom, men jeg håber, at det vil hjælpe de studerende med at møde hinanden. Og jeg vil da også gerne selv møde dem i virkeligheden!