Cille Hald Egholm vil sætte borgerligt præg på regeringens ungdomspanel. DSF kritiserer valget af hende

Da studenterpolitiker Cille Hald Egholm mandag deltog i det første møde i regeringens nye ungdomspanel, kunne hun kigge rundt på de andre medlemmer og konstatere, at hun som den eneste repræsenterer en organisation med forankring på en videregående uddannelse.

Blandt de 14 andre medlemmer i panelet er repræsentanter for danske folkeskole-, gymnasie- og erhvervsskoleelever foruden flere medlemmer fra Dansk Ungdoms Fællesråd, en paraplyorganisation for omkring 80 børne- og ungdomsorganisationer.

Panelets anbefalinger, der har til formål at fremme trivslen blandt børn og unge efter coronakrisen, skal da også kun dække et aldersspænd fra grundskolens overbygning til udgangen af ungdomsuddannelserne. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.

LÆS OGSÅ: Generation aflyst

Som udgangspunkt skal panelet altså ikke fokusere på studerende på landets universiteter, der ellers – ifølge flere undersøgelser – døjer med stigende ensomhed og mistrivsel under nedlukningen.

Står det til Cille Hald Egholm, der er formand for Konservative Studerende på Københavns Universitet, bliver panelets fokus dog bredere end som så.

Det er en rigtig god ide med et ungdomspanel, men sigtet er simpelthen for snævert.

Mike Gudbergsen, forperson, DSF

Hun er selv i gang med at skrive bacheloropgave på Statskundskab, i en tid hvor læsesale og biblioteker, ja, hele campus ligger øde, og hun har således mærket på eget sind, at nedlukningen også tynger ældre og mere selvstændige studerende.

»Vi så under genåbningen sidste sommer, at studerende på videregående uddannelser står allersidst i køen, fordi vi bliver set som ressourcestærke. Og ja, det er vi, men vi bliver jo også påvirket af ikke at komme på studiet og ikke at se vores medstuderende,« siger Cille Hald Egholm.

»Så jeg vil arbejde for, at studerende på videregående uddannelser ikke bliver glemt. Og det er en opgave, jeg ser på med stor alvor.«

Forbigået og overset

At Cille Hald Egholm er den eneste direkte repræsentant fra de videregående uddannelser, vækker undren i Danske Studerendes Fællesråd – af flere årsager.

LÆS OGSÅ: »Det er benhårdt«. Den nye nedlukning rammer studerende hårdere end den første

Forperson Mike Gudbergsen siger, at regeringen enten burde have udvidet det aldersspænd, der afgrænser ungdomspanelets arbejde, eller have oprettet to separate paneler, hvor det ene fokuserede på ældre studerende.

»Det er en rigtig god ide med et ungdomspanel, men sigtet er simpelthen for snævert. Der er mange undersøgelser, der viser, at det er en noget bredere skare af unge, som oplever trivselsproblemer, end dem panelet beskæftiger sig med,« siger Mike Gudbergsen.

Kravene skal fremover være mindst lige så høje, som de er nu, men de skal være mere transparente

Cille Hald Egholm, formand, Konservative Studerende på Københavns Universitet

Forpersonen nærer ingen illusioner om, at et ungdomspanel kan løse den stigende mistrivsel under coronakrisen, siger han. Det kræver politiske tiltag her og nu – og langt mere ambitiøse tiltag, end Folketinget hidtil har stået bag.

Men han kalder det symptomatisk, at universitetsstuderende som udgangspunkt ikke får ungdomspanelets opmærksomhed:

»Det forstærker vores oplevelse af at blive forbigået og overset,« siger Mike Gudbergsen.

Han undrer sig samtidig over, at Cille Hald Egholm er udpeget som det eneste medlem med direkte tilknytning til de videregående uddannelser. For hvis man alligevel ønsker det perspektiv, hvorfor peger man så på en politisk stemme og ikke en repræsentant for en bred studenterorganisation?

Mike Gudbergsen siger således, at Danske Studerendes Fællesråd, der har 19 medlemsorganisationer, herunder Studenterrådet på Københavns Universitet, kunne have gjort mere gavn i panelet:

»Vi ville gå til arbejdet med en stemme, der ikke er farvet af partipolitiske og ideologiske holdninger, men som netop er den stemme, som de studerende på universitetet har bredt set. Vi kunne fungere som talerør for de studerende og handle ud fra de input, vi får fra medstuderende og de mange medlemsorganisationer, vi har rundt omkring i landet. Vi er forankret langt stærkere og dybere i studentermassen, end Konservative Studerende er,« siger han.

Et andet verdensbillede

Cille Hald Egholm siger derimod, at hun med sit borgerlige verdensbillede kan give modspil til de studenterorganisationer, der har en anden og – ifølge Egholm – blødere tilgang til unges trivselsproblemer.

Med et grin i telefonrøret forklarer hun, at hun nok er mere »sortskole-borgerlig« end fx Danske Studerendes Fællesråd.

Hun giver et eksempel: Hvis panelet diskuterer, om man bør sænke karakterkravene i kølvandet på coronakrisen, vil hun argumentere imod. For trivselsproblemerne handler ikke om, at de unge møder for mange krav, siger hun, de handler om, at kravene er for svære at gennemskue.

Vi skal ikke være hjemsendte indtil sidste øjeblik ligesom sidste år

Cille Hald Egholm, formand, Konservative Studerende på Københavns Universitet

»Problemet er ikke, at vi presser unge mennesker for meget. Problemet er, at vi fortæller alle, at de kan gøre lige, hvad de vil, og bagefter ikke fortæller dem, hvad det så konkret kræver. Kravene skal fremover være mindst lige så høje, som de er nu, men de skal være mere transparente,« siger hun og nævner diffuse læringsmål og sparsom feedback som et problem på universitetet.

Hun forventer dermed at give modspil til de studenterorganisationer, der går ind for et opgør med karakterfokus og præstationspres – for eksempel Danske Skoleelever og Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, hvis forpersoner også er med i panelet.

»Min deltagelse gør, at vi får lidt flere verdensbilleder i spil, for jeg har et lidt andet perspektiv på at være ung end det, Danske Studerendes Fællesråd kan byde ind med,« siger Cille Hald Egholm.

»Hvis jeg kan sætte et borgerligt præg på bare nogle af anbefalingerne, så kommer jeg til at være stolt. Og det vil måske betyde, at anbefalingerne bliver lidt mindre ensidige.«

Cille Hald Egholm siger, at det ville være mærkeligt, hvis hun foregav at repræsentere alle studerende på videregående uddannelser. Men hun ser det som sit ansvar at sørge for, at ungdomspanelets arbejde også kommer til at omfatte dem.

»Vi skal huskes, og vi skal højere op på den politiske prioriteringsliste. Vi skal ikke være hjemsendte indtil sidste øjeblik ligesom sidste år,« siger hun.

Ungdomspanelet skal præsentere sine anbefalinger senest 1. maj i år.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, som begrunder sit afslag med travlhed med genåbning.