»Det er benhårdt«. Den nye nedlukning rammer studerende hårdere end den første

De fleste dage sidder historiestuderende Niels Wilcke på den samme plads i sin lejlighed og får ondt i ryggen og øjnene af at følge med i onlineundervisning på sin computerskærm.

Nogle gange giver han efter for fristelsen og følger undervisningen fra sin seng, men det ender sjældent godt. Koncentrationen svigter, tankerne svæver langt væk fra Zoom.

Når undervisningen slutter, plejer han at spille basketball i KU Studenteridræt, at arbejde hos en cykelsmed på Vesterbrogade eller at se sine venner på studiet. Men i de seneste uger har det meste været lukket, og de sociale aftaler har været få.

Det kan ikke undgå at sætte sig på sindsstemningen.

»Det er sindssygt ærgerligt. Man plejer at have en hel masse at gøre med sin klasse, men der er så mange regler, man skal forholde sig til og så mange muligheder, der er blevet skåret væk.«

LÆS OGSÅ: Generation aflyst

»Alle de ting, jeg normalt gør for at få rettet kroppen ud og brænde noget energi af, har jeg ikke mulighed for at gøre i øjeblikket. Det er sgu benhårdt.«

Anden nedlukning har om muligt været mere opslidende end den første, siger han.

Dengang i marts brød solen gennem skyerne og gav løfter om lunere tider, semestret var allerede i gang, og mange havde måske følelsen af, at restriktionerne ville være væk, før de for alvor fik has på håbet. »Det bliver snart bedre,« husker Niels Wilcke, at han tænkte.

Den her nedlukning føles lidt hårdere end den forrige

Kevin Olesen, forperson, Studenterrådet

Det gør han ikke længere. Her ti måneder senere, i et frysende koldt vintermørke, er optimismen afløst af udmattelse.

»Første gang var det måske også lidt spændende. Nu er man bare træt af det,« siger han.

Senest bekræftede regeringen, at nedlukningen fortsætter ind i det nye semester – foreløbig til og med 7. februar og muligvis længere endnu – hvilket betyder, at de studerende ikke kan møde deres medstuderende ansigt-til-ansigt.

Faktisk har Københavns Universitet i denne uge meldt ud, at online undervisning og eksaminer fortsætter helt til den 1. april, ligesom fællesarealer, cafeer og læsesale vil være lukket ned.

Niels Wilcke skal skrive bachelorprojekt på Historie, og derfor skal han bruge mange timer i sin egen akademiske boble de næste måneder. Corona eller ej.

»Det er da ærgerligt, at jeg ikke kan sidde og skrive ved siden af mine medstuderende på læsesale, men det er ikke så slemt for mig. Det er langt værre for dem, der skal starte på nye fag uden at møde fysisk på universitetet. Det er jo næsten en katastrofe.«

Ensomheden går igen

Kevin Olesen, nyslået forperson i Studenterrådet på Københavns Universitet, genkender billedet. Fra sig selv og fra de mange studerende, som studenterpolitikerne har været i kontakt med i de seneste uger.

»Den her nedlukning føles lidt hårdere end den forrige,« lyder det.

Kevin Olesen fremhæver, at de studerende har sværere ved at mødes uden for undervisningen, for eksempel i de foreninger eller fredagsbarer, der for mange er rygraden i den sociale del af studielivet. De aktiviteter, der normalt holder fællesskaber i live, nåede ikke at starte igen, inden en ny karantæne lagde universitetet øde på ny.

LÆS OGSÅ: Studerende med børn føler sig »massivt overset« under corona

»Det rammer mange studerende hårdt, kan vi høre fra dem, vi har været i kontakt med,« siger Kevin Olesen.

Første gang var det måske også lidt spændende. Nu er man bare træt af det

Niels Wilcke, historiestuderende, KU

»Det er en form for ensomhed, der går igen. Det er en stor udfordring at tackle de skærpede restriktioner og anbefalinger, og mange ender med at bruge hele dage på kollegieværelset eller i etværelseslejligheden, hvor de så sover og arbejder og studerer i samme rum. Psykisk er det hårdt – måske endda endnu hårdere denne gang.«

Beskrivelsen flugter fint med undersøgelser fra Københavns Universitet og Dansk Magisterforening, der har vist, at ensomheden er steget mærkbart blandt unge og studerende under coronakrisen.

Kevin Olesen er nu bekymret for, om en semesterstart renset for fysiske møder kan forstærke det billede.

»Jeg vil klart mene, at det er sværere at starte et fag op online, end det er at omlægge til digital undervisning under semestret.«

»Det er for eksempel meget lettere at tage kontakt til din underviser, hvis du har mødt ham eller hende fysisk i et klasselokale. Ligesom det er lettere at tage ordet på Zoom, hvis du har mødt de studerende, du er på hold med.«

Fællesskaber eroderer

Også Studenterrådgivningen fornemmer, at udmattelsen griber om sig blandt de studerende. Nok får de nogenlunde samme antal henvendelser fra studerende som normalt på denne årstid, men direktør Thomas Braun antager, at en del studerende afholder sig fra at bruge tilbuddet, fordi de er trætte af digitale møder, siger han.

At nedlukningen rammer de studerende hårdere nu end i foråret, ved han dog primært fra de samtaler, som rådgiverne har med de studerende. De beretter om en følelse af modløshed, der spreder sig blandt de studerende.

Det er en ufed situation, og det er helt rimeligt at føle, at det er noget skidt

Thomas Braun, direktør, Studenterrådgivningen

Det skyldes ikke mindst, at de studerende mister fællesskaberne af syne, siger Thomas Braun.

»Vilkårene for at pleje de sociale og faglige fællesskaber er bare blevet væsentligt forringede med de fysiske begrænsninger, vi ser. Vi oplever, at der sker en erosion af fællesskaberne, og uanset hvor meget du hopper og springer og danser og fløjter kan du ikke kompensere for det med de digitale mødeformer, vi har i øjeblikket.«

»Hele følelsen af at høre til et studiefællesskab bliver svækket, og det er noget af det, vi ved, skaber motivation for at lære.«

Det hjælper heller ikke på motivationen, når den ene virusvariant afløser den anden, mens lyset for enden af karantænen falmer en anelse, akkurat som man tænker, at det var rykket tættere på.

»Det er den der udmattelse i at bide tænderne sammen og løbe efter et mål, der bare bliver ved med at flytte sig. Først en måned og så en måned mere, og pludselig er der en engelsk coronavariant, der får det til at flytte sig igen. Der er grænser for, hvor lang tid man kan tage sig sammen og sætte en hel masse behov til side,« siger Thomas Braun.

En ufed situation

Hvad kan man så gøre for at bekæmpe modløsheden og ensomheden? Ifølge Thomas Braun skal man være varsom med at bilde sig ind, at der findes en snuptagsløsning, som virker for de fleste.

»Jeg er påpasselig med at komme med klare bud på løsninger. Først og fremmest skal man sige fuldstændig spritklart, at det er en ufed situation, og at det er helt rimeligt at føle, at det er noget skidt.«

LÆS OGSÅ: Studerende om introuge med corona-regler: »Der er sgu ikke så meget forskel!«

Når det er sagt, oplever Studenterrådgivningen, at det har en effekt, når studerende finder vej til nogle fællesskaber, hvor de kan trives, selv i en nedlukningstid. Det kan være på Zoom eller i en fysisk boble, hvor de kan møde deres medstuderende uden at bryde myndighedernes restriktioner.

»Det vigtige er, at man finder et sted at udleve begejstringen og interessen for det fag, man har valgt,« siger Thomas Braun.

Kevin Olesen siger, at den gyldne løsning, der kan tage toppen af ensomheden blandt studerende under corona, endnu ikke er fundet, hverken på Københavns Universitet eller andre steder i verden. Men han fremhæver, at studerende med fordel kan opsøge Studenterrådgivningen og deres lokale studievejledninger, også selv om kontakten sker telefonisk eller digitalt.

Når universitetet så åbner igen, er det afgørende at få pustet liv i de fællesskaber, der har været i respirator i flere måneder, siger Kevin Olesen.

»Det kræver, at både Københavns Universitet, Studenterrådet og de studerende selv lægger kræfter i at få kickstartet nogle af de her foreninger og sociale og faglige aktiviteter, der ligger i dvale lige nu.«