Cosmic Dawn Center ryddede forsiden. Her fortæller de, hvordan

Et nyt fænomen satte i juni 2022 verdens astrofysikere og andre forskere på den anden ende.

Anledningen til postyret var, at James Webb-teleskopet, der er det største og mest komplekse teleskop, som nogensinde er sendt ud i rummet, begyndte at sende fotografier til forskerne på Jorden.

På billederne kunne ses nogle små rødlige pletter, som ingen kunne forklare, men som forskerne gav navnet Little Red Dots eller LRD’er.

Var der tale om unge galakser – eller et hidtil ukendt fænomen i det tidlige univers? I dag er det 13,8 milliarder år gammelt, men James Webb ser så langt ud i rummet og dermed tilbage i tiden, at fotografiernes lysende prikker kun er cirka 1,5 milliarder år gamle.

I omegnen af 1.400 af verdens fysikere begyndte at studere fænomenet; det gjaldt også et dusin medarbejdere hos the Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, NBI, på Københavns Universitet.

Professor Darach Watson er leder af KU’s LRD-hold, der blev de første til at løse gåden om de gådefulde, røde prikker.

Deres arbejde var forsideartikel i det anerkendte naturvidenskabelige tidsskrift Nature i januar 2026.

Forskerne nåede at gøre sig mange overvejelser om, hvorvidt LRD’er overhovedet havde noget med sorte huller at gøre, inden de endelig kunne bevise, at det havde de.

Særligt arkiv blev startskuddet

En NBI-kollega til Darach Watson, lektor Gabriel Brammer, udviklede i 2023 et arkiv med alle tilgængelige data fra James Webb-teleskopet.

Det offentlige arkiv er efterfølgende blevet et af centrets vigtigste aktiver, og billederne fra James Webb-teleskopet viste en masse mærkelige lysfænomener, der mindede om små, røde prikker.

I begyndelsen arbejdede forskerne på Cosmic Dawn Center faktisk med den teori, at der kunne være tale om sorte huller, men observationerne tydede ikke på det, da LRD’erne lyste stabilt og ikke afgav det blålige lys, man normalt ser fra sorte huller. Endelig kom der ingen røntgenstråling fra dem, som der gør fra et sort hul.

De små røde prikker kunne heller ikke være stjerner eller kvasarer, og de var også for små til at være galakser.

Forskerne var på bar bund.

LÆS OGSÅ: Afsløring af sorte hullers excentriske baner giver prestigefuld pris til KU-forsker

Data skal deles og være fri

Nyheden om Gabriel Brammers arkiv blev delt med forskere i hele verden, for erfaringen viser, at i fysikkens verden er det ikke en fordel at putte med sine data.

»Både jeg, Gabriel Brammer og andre tror på, at data skal være fri, selvom der også er argumenter for, at vi skulle gøre dem private, så vores ph.d.-studerende har mere tid til at arbejde med dem. Alligevel mener vi, at åbne data er bedre end alle argumenterne imod,« siger Darach Watson.

En ny medarbejder kom til, efter projektet var løbet i gang. Det var ph.d.-stipendiat Albert Sneppen, der også begyndte at arbejde med LRD’erne i foråret 2025.

Det er bare noget i miljøet, der gør, at alle bliver ved med at dele deres data, selv om vi arbejder i et ekstremt resultatorienteret miljø, der selvfølgelig gør os ærgerrige

Albert Sneppen

Albert Sneppen arbejder blandt andet med avancerede computermodeller, og han har også udarbejdet den teoretiske model, forskerne i dag anvender til at vise, hvad de røde prikker fortæller dem.

Også Albert Sneppen er godt tilfreds med, at arbejdsmiljøet inden for hans forskningsområde er åbent og demokratisk.

»Det er bare noget i miljøet, der gør, at alle bliver ved med at dele deres data, selv om vi arbejder i et ekstremt resultatorienteret miljø, der selvfølgelig gør os ærgerrige. Alle vil gerne komme først med et svar,« siger Albert Sneppen.

Cosmic Dawn Centers medarbejdere gjorde sig skam også umage med at blive de første til at løse gåden om LRD’erne. Den russiske postdoc Vadim Rusakov, der arbejder med at lave analyser af fysikken i gas- og støvskyer, blev derfor tilknyttet projektet.

Det ville have taget Darach Watson meget længere tid at lave den type analyser selv, fortæller han.

Ph.d.-stipendiat Georgios Nikopoulos kom også med ombord, og hans rolle har været at finde beviser for forskernes hypoteser om LRD’er.

»Jeg har brugt et katalog over de røde prikker, som jeg har udarbejdet på baggrund af den viden, vi har fået fra James Webb-teleskopet. Jeg har undersøgt, om de opfører sig efter den teoretiske model, som Albert Sneppen har udviklet,« siger Georgios Nikopoulos.

LÆS OGSÅ: Universets sorte huller er albertformede

Gennembrud ved et tilfælde

På et tidspunkt førte Cosmic Dawn Centers samlede arbejdsindsats til et gennembrud i forståelsen af de røde prikkers natur, men det skete nærmest ved et tilfælde.

Darach Watson havde studeret Gabriel Brammers arkiv længe, da han i maj 2024 faldt over en videnskabelig artikel om røntgenstråling og støv, som gav ham en aha-oplevelse:

»Artiklen foreslog, at LRD’erne kunne være sorte huller, der var omgivet af varm gas, så røntgenstråling ikke kunne komme ud igennem den. Først tænkte jeg, at det ikke kunne passe, for så kunne der heller ikke kommet noget lys ud fra gasskyen,« siger Darach Watson.

Elektronerne i gasskyen ville nemlig blokere for alt lys, hvis den var så tæt, at den blokerede for røntgenstråling.

Det er fint at diskutere – og det er noget af det sjove ved fysikken

Darach Watson

Men så indså Darach Watson pludselig, at der kunne være tale om to forskellige typer af opacitet.

Den ene type hedder absorption, den optager lys, så det forsvinder helt. Den anden type er spredning, hvor lysbølger vekselvirker i forskellige retninger med stof mange gange.

»Spredning kunne godt tillade lyset at slippe igennem, og det ville man kunne se ved at studere profilen af linjer i lysets spektrum. Jeg regnede ud, hvordan det spektrum skulle se ud, og derefter ledte jeg efter det i vores data – og fandt det,« siger Darach Watson.

Det er fortsat en gåde for forskerne, hvordan LRD’erne er opstået, og hvad der bliver af dem. Derfor arbejder de videre med fænomenet, og ifølge Darach Watson bliver der  publiceret mere end en artikel om dagen, der handler om dem.

Forskerne bliver måske ikke enige om, hvordan de supermassive huller er opstået så tidligt i universet, men det gør heller ikke noget, for i de sorte hullers forskningsunivers er der plads til uenighed:

»Det er fint at diskutere – og det er noget af det sjove ved fysikken,« siger Darach Watson.

LÆS OGSÅ: Fra arkivet: Niels Bohr skal flytte