»Da sommeren kom, var jeg stadig i tvivl«

»Inden jeg søgte ind på universitetet sidste år, var jeg i tvivl. Jura eller Statskundskab. Jeg skulle jo vælge, så jeg valgte jura.

Jeg var draget af at lære det håndværk, som jura er. Der er typisk et facit, som man kan argumentere sig hen til. Det passer mig godt, jeg er glad for systemer og logisk tænkning.

Vi var vildt mange, der startede på Jura. 883, tror jeg. Alle mødte op på Søndre Campus på første dag, hvor der stod tutorer med papskilte med de forskellige holdnumre skrevet på. Jeg gik bare og håbede, at der var nogen, jeg kendte lidt, for det var lidt akavet.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Da vi kom ud på holdene, lavede tutorerne en quiz med os, hvor man skulle gætte udfaldet af nogle juridiske cases. Folk var helt oppe og køre over det, for det var jo essensen af det, vi var startet på Jura for at lære.

LÆS MERE: »Man fik følelsen af, at man skulle stå det første år ud«

Forsvarer og anklager

Vi kunne ikke tage på rustur, men tutorerne gjorde virkelig hvad de kunne for at ryste os sammen og nedbryde de akavede, sociale barrierer på holdet. Vi var i Fælledparken og drikke øl en dag, og vi var i byen i Gothersgade en anden.

Det var hårdt at sidde hjemme, pissekedeligt ærligt talt.

Augusta Bork Larsen, studerende

Der var sådan en kollektiv stemning af, at coronavirussen kunne komme tilbage når som helst, så jeg oplevede studiestarten med en dobbelthed. På den ene side var det skønt, at vi trods alt kunne møde hinanden i virkeligheden og uden at holde to meters afstand, men på den anden side var det utrolig ærgerligt, at vi ikke kunne få den oplevelse, som de nye studerende før os havde haft med rustur og store fester for årgangen.

LÆS OGSÅ: »Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen, når vi har pause mellem forelæsningerne«

Det var en stor del af vores undervisning at diskutere forskellige, juridiske sager. Vi havde tit øvelser, hvor studerende skulle fremlægge sagens forskellige parter. Det var svært at få til at fungere ordentligt, da vi blev sendt hjem igen. Nogle af diskussionerne går tabt.

Det var hårdt at sidde hjemme, pissekedeligt ærligt talt. Men jeg kunne sidde sammen med mine veninder, en læser økonomi på KU, og en læser på den internationale samfundsfaglige RUC. Dem ville jeg ellers ikke have haft chance for at studere med.

En identitet

Da sommeren kom, var jeg stadig i tvivl. Statskundskab eller jura. Min tvivl er hverken blevet større eller mindre på grund af corona, den har hele tiden ligget og brygget i mig. Jeg tænkte, at den tvivl nok ikke ville forsvinde lige foreløbig, og så søgte jeg ind på Statskundskab. Jeg bliver nødt til at prøve det af. Det lyder meget laissez faire, men det var det ikke. Det var en svær beslutning.

Der ligger en stor del af ens identitet i det studie, man læser. Og jeg var blevet jurastuderende. Jeg ved ikke, hvem jeg er på statskundskab endnu.

Jeg synes, det er lidt uoverskueligt at skulle igennem et introforløb igen. Det er så kort tid siden, jeg gjorde det sidst, og denne gang skal jeg på rustur.

LÆS OGSÅ: »Det mest irriterende var, at folk hele tiden sagde, det var synd for os«

Jeg synes, det er lidt uoverskueligt at skulle igennem et introforløb igen.

Augusta Bork Larsen, studerende

Jeg har hørt, at statskundskab har et godt introforløb, og det bliver også spændende, men lige meget, hvordan man vender eller drejer det, så er det mega intenst at møde så mange nye mennesker på en gang.

Jeg var egentlig ret glad for jurastudiet og for de mennesker, jeg mødte der, og jeg er stadig i overgangen mellem de to studier. Jeg har ikke helt sluppet jura endnu, kan jeg mærke.

Jeg tror først, jeg får alvor kan glæde mig til det nye, når jeg får sagt ordentligt farvel til det gamle. Lige nu er jeg fanget lidt på midten.«