Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

»Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen, når vi har pause mellem forelæsningerne« 

Min studiestart — Teologistuderende Oliver Andreas Reinhold Stoltz kender ikke rigtigt de andre på sin årgang endnu. Men han har fundet et stort socialt fællesskab i fredagsbarudvalget og tutorgruppen. 

»Vores årgang er startet midt i en global pandemi uden at vide, hvad vi gik ind til. Der var andre uddannelser, der meget hurtigere fik et tættere bånd til hinanden. Men på Teologi var vi ekstra forsigtige med coronarestriktionerne.

Allerede første dag havde vi halvdelen af introduktionen på Zoom. Andendagen var udelukkende på Zoom. Og på tredjedagen var der Tour de Campus og en teologisk byvandring om aftenen. Det var en meget stille og rolig studiestart. Men vi får en semesterstartsfest og en rustur til oktober. Det bliver megafedt.

Det sociale på min årgang er ikke lige så stærkt som på de andre årgange. Vi ved ikke helt, hvor vi hører til på fakultetet. Vi er stadig små putter, nærmest.

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Jeg ved ikke, hvor jeg skal gå hen, når vi har ti minutters pause mellem forelæsningerne, hvis min faste gruppe på to-tre personer ikke er der. Det er dét, jeg har på min årgang: De der tre faste venner. Det er rigtig ærgerligt.

Jeg skal med [de nye] på rustur i september, en måned før min egen rustur.

Jeg kender ikke rigtig så mange af de andre. Jeg snakker med dem. Men der er ikke nogen på vores årgang, der har det der venskabelige bånd, hvor man hænger ud uden for skolen. I hvert fald ikke så vidt jeg ved. Det har jeg kun prøvet én gang i den tid, jeg har gået her.

Det faglige blev hurtigt det sociale for mig. Når man har siddet alene indenfor i flere måneder, så er det lige før, man begynder at glæde sig til at have latin mandag morgen kl. 8. Bare fordi man får talt med nogle andre, end dem man lige bor med.

Da universitetet genåbnede, var som at møde hinanden igen for første gang. Det var lidt underligt, men samtidig også rart at se de andre. Det er virkelig fedt, at vi stadig kunne få en fællesskabsfølelse, fordi vi var fælles om corona. Det er jo nok også det eneste, vi i årgang 2020 har været fælles om.

LÆS OGSÅ: »Man fik følelsen af, at man skulle stå det første år ud«

‘Make the best of what you get’

Jeg har meldt mig som tutor og som bestyrelsesmedlem i TeoBar (fredagsbar på Teologi, red.), fordi jeg tænkte, at jeg bare skulle have noget socialt på studiet uanset hvad.

Men selv om jeg har siddet i TeoBar lige siden jeg startede på studiet, har jeg aldrig været med til en fredagsbar. Jeg har bare lavet alt det kedelige arbejde for at finde et socialt liv. Det er lidt tragikomisk. Men det er bedre end ingenting. Man må bare ‘make the best of what you get’.

Som tutor vil jeg 100 procent have fokus på, at de nye skal have en bedre studiestart, end jeg fik.

Jeg har fået virkelig gode venner i fredagsbaren på tværs af årgangene. Hvis man har brug for lidt ekstra socialt liv, så bliv frivillig i foreningerne på studiet. Det giver virkelig meget, uanset om man sidder i studienævnet eller i fredagsbaren.

Nu skal jeg også være tutor, og det bliver en meget anderledes studiestart i år. De nye får lov til at lave alle de ting, vi ikke fik lov til. Så det er jo dejligt for dem. Jeg skal med dem på rustur i september, en måned før min egen rustur.

Som tutor vil jeg 100 procent have fokus på, at de nye skal have en bedre studiestart, end jeg fik. Jeg vil gerne være den person, de kan gå til, hvis de har brug for hjælp. Det manglede jeg selv, fordi vi bare blev kastet ud i coronanedlukningen. Jeg havde aldrig rigtig nogen, jeg kunne tage fat i og spørge: Hey, hvordan fungerer det?

LÆS OGSÅ: »Det mest irriterende var, at folk hele tiden sagde, det var synd for os«

Alle burde have en teolog i sit liv

Det sociale liv skal nok komme tilbage på min årgang. Det håber jeg i hvert fald, for ellers bliver det fire meget lange år på bacheloren.

Det er jo helt fantastisk at kunne snakke med en, der faktisk uddanner sig til at give sjælero.

Jeg vil gerne have mange gode venner på studiet. Jeg vil gerne kunne sætte mig ned ved et tilfældigt bord på Markuspladsen, fordi jeg kender de andre. I stedet for, at jeg skal være så dybt afhængigt af kun at have to eller fire gode venner, alt afhængig af hvilken dag, det er på ugen.

Der er virkelig ikke særligt mange mennesker i mit liv, der gider at høre om teologi. Min kæreste synes, at det er kedeligt. Mine venner forstår det ikke. De tror alle sammen bare, at det handler om at prise Gud og læse Biblen. Det er jo langt fra rigtigt, og det ved mine studiekammerater også.

Jeg mangler virkelig flere teologer i mit liv. Det burde alle have. Det er jo helt fantastisk at kunne snakke med en, der faktisk uddanner sig til at give sjælero.«

LÆS OGSÅ: »Da sommeren kom, var jeg stadig i tvivl«

Seneste