Danmark er for ringe til at fastholde internationale studerende, som er færdige med deres uddannelse

Da jeg gik på Pharmaschool på Københavns Universitet i 00’erne, var der nogle enkelte studerende fra de nordiske lande, men ellers var vi alle danskere.

I dag underviser jeg en gang om året på valgfaget ’Clinical Drug Development’, og her er kurset fyldt med studerende med mange forskellige nationaliteter. Det sætter jeg virkelig pris på.

Men hvor bliver de af, når de er færdiguddannede? Er det ikke fedt at blive i Danmark, når studielivet er overstået?

LÆS OGSÅ: Når underviseren taler dansk med accent taber hun status

Ikke rigtig, ser det ud til. I hvert fald har flere end hver anden internationale studerende forladt Danmark tre år efter endt studie.

Det er en skam, for her er utroligt mange muligheder for både danske og udenlandske talenter. Ikke mindst i den danske life science-branche er der spændende muligheder for at bruge den nyerhvervede faglighed inden for fx udvikling af lægemidler og medicoprodukter eller hos innovative biotekselskaber.

Særligt, når man som jeg arbejder med udvikling af lægemidler, er det helt afgørende, at vi har internationale briller på.

Vi har brug for medarbejdere med flerkulturelle baggrunde

Medicin skal afprøves rundt om i verden, og kulturen, demografien og landets sundhedsvæsen kan spille meget ind på de kliniske forsøg, man skal udføre. Derfor hjælper mine internationale kollegaer med indsigt og viden, som er svær for mig at finde. Sådan kan man fra starten designe løsninger, som kan fungere på tværs af landegrænser, og som i sidste ende er afgørende for, hvor godt vi lykkes med at skabe ny viden inden for behandling af sygdomme.

Men det samme gælder jo inden for de fleste andre områder. Det er altid givende og udfordrende at have forskellige baggrunde samlet – med alle de perspektiver, det giver.

Når man sidder på en grå, regnfuld martsdag i København, er det ikke svært at sætte sig ind i, at livet er meget anderledes her i Danmark end for eksempel i Chile, Indien og Grækenland.

Vi skal tage godt hånd om vores internationale medstuderende og kollegaer. Når så mange vælger en karriere uden for Danmark, tror jeg godt, vi kan gøre det bedre.

Jeg kan da selv sidde med en flov smag i munden over de gange, hvor jeg ubevidst i kantinen har talt dansk med mine kollegaer, selvom der sad en kollega, der endnu ikke var så god til dansk. Det er ikke inkluderende, og det kan gøres meget bedre.

Sociale netværk er nøglen

Vi har lavet en mindre rundspørge blandt nuværende internationale studerende. Netop et socialt dansk netværk er nøglen til at falde til og til at få et job hurtigt efter endt studie.

I vores undersøgelse siger blot 27 procent af de internationale studerende, at de i høj grad er en del af studiemiljøet på deres universitet. Samtidig efterlyser en stor del af respondenterne indsigt i det danske arbejdsmarked, herunder den danske model og arbejdskultur.

Det siger mig, at vi skal være bedre til at bygge bro mellem de engelsksprogede kandidatuddannelser og studiemiljøet på universiteterne.

I regeringens nye udspil til uddannelsesreform er vi ikke enige i alt, men vi er glade for at læse, at man vil øge antallet af studiepladser til internationale studerende.

Det er godt. Men det nytter ikke så meget, hvis vi ikke også har blik for at tage os bedst muligt af de internationale talenter, mens de er her, så de bliver her efter endt uddannelse.

Som fagforening indgår vi gerne i en dialog med universiteterne omkring, hvordan vi kan hjælpe de studerende med at falde bedre til.