Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Dansk Erhverv vil investere i uddannelse ved at skære i SU. Vi spurgte dem hvorfor

Interview — Et nyt udspil fra Dansk Erhverv har antændt endnu en heftig debat om SU. Mens flere politikere og studenterorganisationer beskylder udspillet for at være asocialt, siger Dansk Erhverv, at det er det stik modsatte.

Egentlig handler Dansk Erhvervs seneste udspil om investeringer i uddannelse.

Organisationen vil hælde 3,5 milliarder kroner årligt i det danske uddannelsessystem fra grundskolen til universiteterne. Alene de videregående uddannelser skal have en indsprøjtning på en milliard til flere undervisningstimer, mere feedback, højere kvalitet.

Samtidig skal flere penge kanaliseres over i uddannelser, der kan gøre ufaglærte til faglærte, til gavn for virksomheder, samfundsøkonomi og de mennesker, der ellers risikerer at havne på kanten af arbejdsmarkedet.

Faktisk er et af hovedformålene med udspillet ifølge Dansk Erhverv at højne den sociale mobilitet, som ifølge en ny rapport fra Rockwool Fonden og Københavns Universitet er relativt lav i det danske uddannelsessystem.

LÆS OGSÅ: Nu er den sociale arv i uddannelse lige så høj som i USA, så hvad kan KU gøre?

Søde toner, kunne man tro, for de partier og studenterpolitiske organisationer, der hyppigt slår på tromme for investeringer i uddannelse.

Alligevel blev udspillet mødt af skarp kritik fra netop dem. Årsagen er to bogstaver: SU.

Vil gøre som i Norge

Dansk Erhverv vil finansiere størstedelen af investeringerne – 2,3 milliarder årligt – ved at omlægge SU for kandidatstuderende fra stipendium til et rentefrit lån. Nogenlunde som man har gjort i Norge.

Dét forslag blev kernen i påskens ophedede uddannelsesdebat.

»Dansk Erhverv ruller i dag en gammel traver frem – omlægningen af kandidat-SU’en til et lån – denne gang pakket ind som finansiering for investeringer i uddannelsessektoren,« skrev Danske Studerendes Fællesråd på deres facebookside.

Det er ret specielt at kalde planen asocial, når den flytter penge fra de danskere, der kommer til at tjene allermest, og bruger dem på dem, der har det allersværest i uddannelsessystemet.

Mads Eriksen, Dansk Erhverv

Imens beskrev Enhedslistens Pelle Dragsted udspillet som »et asocialt forslag, der spænder ben for unge fra uddannelsesfremmede hjem«, ligesom SF’s Jacob Mark kritiserede SU-forslaget i stærke vendinger.

Ifølge Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, er der »lidt automatpilot« over reaktionerne.

»Det er ret specielt at kalde planen asocial, når den flytter penge fra de danskere, der kommer til at tjene allermest, og bruger dem på dem, der har det allersværest i uddannelsessystemet. For eksempel ved at investere i FGU (den forberedende grunduddannelse, red.),« siger han.

Kritikken kommer dog næppe som et chok for Dansk Erhverv. Tidligere forslag om at skære i uddannelsesstøtten, blandt andet fra Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering, har trods alt fremkaldt lignende protester.

Spørgsmålet er, hvorfor organisationen har valgt at finansiere deres investeringsplan med en reform, som de vidste kunne stjæle rampelyset – og ikke nødvendigvis på den gode måde?

»Selvfølgelig ville vi da gerne have mere fokus på vores plan for at løfte uddannelserne, men det ville heller ikke være seriøst at komme og bede om 3,5 milliarder til uddannelse årligt, uden at pege på de steder, hvor pengene skal komme fra,« siger Mads Eriksen.

»Der synes vi, at kandidat-SU’en er et meget oplagt sted at kigge hen. Fordi det vil have meget begrænsede negative konsekvenser at omlægge den til lån, og fordi det samtidig ville frigive midler, som virkelig vil kunne rykke noget for at skabe bedre uddannelser.«

Bevæbnet med modstridende tal

Få uddannelsespolitiske emner kan fremkalde så stærke holdninger som SU’en.

For nogle er det en social løftestang, der giver alle i samfundet mulighed for at studere på en lang videregående uddannelse. For andre er det en omfordeling fra de fattigste i samfundet til de mest privilegerede, særligt når den tilfalder de kandidatstuderende, der statistisk kan se frem til de højeste lønninger på arbejdsmarkedet.

Påskens debat om uddannelsesstøtten afslørede, at hver fløj påstår at have tallene på sin side. Dansk Magisterforening har lavet en rundspørge, hvor kun hver fjerde bachelorstuderende, hvis forældre ikke har en videregående uddannelse, svarer klart ja til, at de ville fortsætte på kandidaten, hvis SU’en blev omlagt til lån. Det samme gjaldt for over hver tredje af de studerende, hvis forældre har en videregående uddannelse.

Dansk Erhverv, derimod, henviser til en rapport fra de økonomiske vismænd, der kaldte en omlægning af kandidat-SU’en for »velbegrundet« og skrev, at den kunne ske uden at øge indkomstuligheden i samfundet.

Samtidig ser erhvervsorganisationen mod Norge, der ifølge Tænketanken DEA har haft succes med at omlægge uddannelsesstøtten fra stipendium til lån.

Mads Eriksen siger, at en tilsvarende omlægning på de danske kandidatuddannelser vil trække »meget lidt« i en negativ retning.

… Vi er overbeviste om, at de indsatser, vi laver, langt vil overskygge de eventuelle mindre negative effekter ved at omlægge kandidat-SU’en til lån.

Mads Eriksen, Dansk Erhverv

Til gengæld vil reformen have nogle positive følger, lyder det. Herunder at give unge et større incitament til at vælge uddannelser, der kan svare sig økonomisk, og at fylde lidt af det hul i arbejdsudbuddet, som Arne-pensionen har gravet.

Rundspørgen fra Dansk Magisterforening tyder på, at særligt børn med lavt uddannede forældre vil tøve med at fortsætte på kandidatdelen, hvis SU’en bliver omlagt til lån. Frygter I ikke, at forslaget modarbejder den sociale mobilitet, I gerne vil sikre?

»Et er, hvad man anslår, det vil betyde. Erfaringerne fra Norge, hvor man faktisk har gjort det, har ikke vist den effekt. Samtidig er Danmark det land i Norden, der er dårligst til at bryde den sociale arv i uddannelse, på trods af at vi har det mest generøse SU-system. Og vi er overbeviste om, at de indsatser, vi laver, langt vil overskygge de eventuelle mindre negative effekter ved at omlægge kandidat-SU’en til lån.«

LÆS OGSÅ: Minister til studerende: Jeg mangler føling med coronakrisens konsekvenser

Idéen er, at kandidatstuderende generelt får en høj løn efter uddannelsen og derfor hurtigt kan betale lånet tilbage. Men hvad med dem, der ikke får et job med det samme efter uddannelsen?

»Vi har ikke lagt en tilbagebetalingsmodel frem, men det er klart, at der er forskellige muligheder. Man kunne for eksempel forestille sig, at lånene blev sat i bero, indtil man havde et job. Men det er ikke noget, vi har en fuldstændig plan for.«

I siger, at det er positivt, hvis forslaget får flere studerende til at vælge uddannelser, der matcher erhvervslivets efterspørgsel. Men er der ikke en fare for, at de studerende bare bliver mere stressede og studerer overfladisk, hvis de er i økonomiske problemer?

»Det ville kun være de sidste to år af deres uddannelse, at SU’en ville være et lån, og på det tidspunkt er man meget tæt på arbejdsmarkedet. Der tror vi, at de studerende har så meget faglig og studiemæssig selvtillid, at de er klar til at gennemføre studiet på ordentlig tid, så de kan komme ud og få et arbejde bagefter.«

Når krudtrøgen har lagt sig

Nogle vil sige, at jeres udspil bare er en undskyldning for at skære i en ydelse og øge arbejdsudbuddet. Kan du forstå det?

»Det primære for os er ikke en SU-reform. Det synes jeg står meget tydeligt i forslaget. Det primære for os er, at vi får nogle bedre uddannelser og løfter flere, end vi gør i dag. Det er stadig 20 procent, der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse, og det er skidt både for den enkelte og vores medlemmer. Det betyder, at mennesker, der kunne have været god arbejdskraft, ender på kanten af arbejdsmarkedet,« siger Mads Eriksen.

»Hvis man nu kiggede lidt uden for universitetsverdenen, så ville man tydeligt kunne se, at det her udspil helt sikkert vil gavne den sociale mobilitet. Vi sætter ind nogle steder, hvor vi er helt sikre på, at vi får en langt større gavnlig effekt end kandidat-SU’en.«

Du siger selv, at SU-reformen ikke er det primære. Hvorfor holder I så ikke det forslag adskilt fra investeringsplanen?

»Det er et spørgsmål om troværdighed. At have en troværdig finansiering. Vi har brugt rigtig mange penge under corona, og på den anden side af krisen er vi nødt til at kigge på nogle reformer. Det her er så et af vores bud på, hvordan en sådan reform kan se ud. Så må man jo tage de tæsk, der kommer fra SF og Enhedslisten og DSF i den sammenhæng.«

Ifølge Mads Eriksen var Dansk Erhverv klar over, at finansieringen ville fylde meget i debatten, blandt andet fordi »journalister graver sig ned, hvor konflikten er størst«.

Ikke desto mindre siger han, at erhvervsorganisationen har fået tydeliggjort behovet for en samlet uddannelsesplan, der sikrer, at færre falder igennem systemet, og flere får de kompetencer, som erhvervslivet vil efterspørge i fremtiden.

»Det er det, vi kommer til at fokusere på, når den værste krudtrøg fra SU-debatten har lagt sig. Et er, hvad der fylder efter første træk i debatten, men det her er en helt central plan for Dansk Erhverv, som vi kommer til at arbejde meget længe med,« siger Mads Eriksen.

Seneste