Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

Danske unge gør generelt, som de får besked på. Men ikke den her medicinstuderende

Forskning viser, at danske unge er lydige, konventionelle og som udgangspunkt uvillige til at bedrive aktivisme. Det har vi talt med en forsker og en aktivistisk studerende om.

Danske unge er politisk interesserede og vidende sammenlignet med deres jævnaldrende i andre lande. Men til gengæld indtager de en bundplacering, når det gælder villighed til at bedrive aktivisme. Det er nogle af konklusionerne, man kan drage af nyere forskning inden for unges dannelse og deltagelse i demokratiske lande.

Men der findes naturligvis undtagelser. En af dem er klimaaktivisten Daphne Jürgens, som læser medicin på Københavns Universitet.

I lang tid havde Daphne Jürgens forsøgt at leve vegansk, undgå flyrejser, købe mindre tøj og generelt leve så lidt klimabelastende som muligt. Men hun siger, at det føltes håbløst at forsøge at ændre noget alene.

Det tog dog nogle måneder før hun samlede mod til at tage til et såkaldt on-boarding-møde hos aktivistnetværket Extinction Rebellion, der også går under den mere mundrette forkortelse XR.

Pludselig fik jeg en følelse af, at der er andre, som har det på samme måde og ikke tænker at jeg er ekstrem, når jeg udtrykker, hvordan jeg har det.

Daphne Jürgens, studerende

»Det var en rar følelse ikke at være alene om det. Pludselig fik jeg en følelse af, at der er andre, som har det på samme måde og ikke tænker at jeg er ekstrem, når jeg udtrykker, hvordan jeg har det. Indtil da syntes min familie at det var lidt skørt, at jeg var veganer, eller at jeg ikke ønskede at tage flyet på ferie til Canada,« siger Daphne Jürgens.

En af de aktioner, som hun har deltaget i med XR, fandt sted på Lærkesletten på Amager Fælled. Naturområdet har været genstand for heftig debat, siden det blev affredet af et flertal i Folketinget i 2019, hvorefter lokalpolitikere i Københavns Borgerrepræsentation kunne godkende planer om at bygge boliger der.

Jürgens deltog sammen med cirka 30 andre aktivister på en kold og regnfuld februardag i en aktion mod boligbyggeriet. På et billede fra aktionen, som hun viser til Uniavisen, kan man se en af XR-aktivisterne sidde op ad hegnet mod Lærkesletten og spærre indgangen for de ventende gravkøer.

»Vi var fem, som blev arresteret og kørt en tur i arresten. Når man tænker tilbage på det i dag, kan man måske spørge sig selv, om det var det værd at sidde indespærret i otte timer, for at stoppe en maskine i fem minutter. Det var det overhovedet ikke fra et personligt synspunkt. Men at opleve folks vrede over, at vi gik ud for at redde et lille stykke natur og blive kvitteret med arrestation, det viste bare, at vi har nogle vanvittige regler,« siger hun.

Daphne Jürgens siger, at et delmål med at bedrive civil ulydighed er at fremprovokere en vis vrede i folk. Vreden er nemlig en effektiv måde at få folk til at reagere på. Derfor tjente aktionen på Lærkesletten et formål, selv om byggeriet fortsætter, siger hun.

Den lydige ungdom

Undersøgelsen International Civic and Citizenship Education Study fra 2016 viser, at danske unge i høj grad støtter det konventionelle politiske system, at de er tillidsfulde over for myndighederne, og at langt de fleste ikke identificerer sig med aktivisme og civil ulydighed.

En af forskerne, der beskæftiger sig med unges demokratiske deltagelse, er Jonas Lieberkind fra Aarhus Universitet. Han uddyber resultaterne fra ICCS-studiet, som han selv var med til at foretage:

Der er en tendens til, at de unge i højere grad indordner sig under det system, som de er en del af.

Jonas Lieberkind, forsker, Aarhus Universitet

»På nogle særlige områder er de danske unge usandsynligt interesserede og vidende om den verden, de lever i,« siger Jonas Lieberkind. »Men når man så begynder at sammenligne, hvordan den interesse og viden viser sig blandt de danske unge, er det helt tydeligt, at når det vedrører at involvere sig aktivt i samfundet eller at deltage i politiske aktiviteter, som har en ukonventionel karakter, så er de danske unge grundlæggende dem, som i lavest grad gør det.«

Der er ikke en entydig forklaring på den lave aktivisme blandt danske unge, siger Jonas Lieberkind. Men han har foretaget et kvalitativt studie i 2017 med interview med unge i den omtalte målgruppe, og de gav typisk udtryk for, at ‘vi har det sgu meget godt i Danmark, og der er ikke noget væsentligt, vi bør ændre på’.

De unge støtter altså generelt den eksisterende velfærdsstat, og ifølge Jonas Lieberkind har de »langt hen ad vejen tillid til det system, som de er en del af«.

Kunne lydighed og underordning være en anden mulig forklaring på, at unge i dag ikke er særlig villige til at bedrive aktivisme?

»Helt sikkert. Al statistik, der er på området, viser, at der er en ekstrem lydighed. Jeg tror, at vi har at gøre med en generation af unge, som aldrig har været ‘pænere’, end den er i dag. Man kan blandt andet se det på kriminalstatistikker, som er voldsomt faldende, og gennemførselsprocenterne på universiteter viser, at de gennemfører uddannelser hurtigere. Så der er en tendens til, at de unge i højere grad indordner sig under det system, som de er en del af,« siger Jonas Lieberkind.

Subversive ambitioner

I maj 2019 – kort inden det års folketingsvalg – gik tusindvis af unge på gaden ved Folkets Klimamarch i forskellige danske byer. Alene i København var deltagertallet mellem 25.000 og 30.000 unge klimabekymrede borgere, anslog Københavns Politi. Men på trods af initiativer som Folkets Klimamarch, Fridays for Future og andre demonstrationer for den grønne dagsorden, er der ifølge Jonas Lieberkind ikke tegn på væsentlige forandringer i unges vilje til at være ulydige og bryde med konventioner.

»Jeg har svært ved at se, at den grønn jn    e bevægelse har en egentlig subversiv ambition,« siger Jonas Lieberkind. Den grønne bevægelse lægger højere vægt på videnskabelige rapporter, det vil sige den fornuft, som de voksne altid har repræsenteret, hvilket de unge i 70’erne netop også forsøgte at gøre op med, fordi den også indebar ideologi som ungdomsoprøret ville lave om på.«

Jeg ser ikke en ambition om at revolutionere systemet, jeg ser en ambition om at accelerere de politiske processer.

Jonas Lieberkind, forsker, Aarhus Universitet

Ifølge Lieberkind taler de unge langt hen ad vejen samme sprog som politikerne og erhvervslivet, når det kommer til klimadagsordenen. »Jeg ser ikke en ambition om at revolutionere systemet, jeg ser en ambition om at accelerere de politiske processer,« siger han.

En af de få organisationer, der er ukonventionelle i deres metoder og ønsker radikale samfundsforandringer, er netop Extinction Rebellion. Men Lieberkind siger, at bevægelsens civilulydige strategi har meget svære vilkår i Danmark.

LÆS OGSÅ: Caroline Reuter er med i Extinction Rebellion: Jeg føler, at civil ulydighed er vores sidste mulighed

»Der er simpelthen bare ikke en opinion i befolkningen, der kan forstå det der radikale politiske budskab. Og det kan de fleste unge heller ikke,« siger han. »Det er ikke, fordi de udelukker en form for aktivisme, men grundlæggende mener de, at det er en uhæderlig måde at være til i verden på, at protestere radikalt,« siger Jonas Lieberkind.

Men det er Daphne Jürgens uenig i, siger hun, og hun begrunder det med, at XR har vokset sig stor i andre europæiske lande som Tyskland og Storbritannien, og derfor kan civil ulydighed med tiden også blive et almindeligt syn herhjemme.

Men hun kan dog samtidig genkende tendensen blandt sine jævnaldrende til ikke at ville gå det ekstra skridt for en politisk sag.

»Folk er meget politisk interesserede i min omgangskreds, men det er meget få, som er villige til at gå ind i aktivisme på den måde,« siger Daphne Jürgens.

Hun siger, at hun har brugt meget tid på at tænke over, hvad årsagen er, og er nået frem til et svar, der minder om Jonas Lieberkinds forskningsresultater:

»Jeg tror bare, at mange unge i Danmark har det godt, lever et behageligt liv og ikke bliver så personligt berørt af politiske beslutninger. Og jeg tror, at man er mere villig til at gå til ekstremer, hvis man føler de ting, man kæmper for, meget personligt.«

Kan du forstå, at mange har svært ved at identificere sig med at bryde loven?

»Jeg kan godt forstå, at folk er utrygge omkring, hvad vi kunne finde på at gøre, hvis de bare ser billeder af vores aktioner eller hører ordene civil ulydighed. Men det er alt sammen komplet fredeligt – og det har intet med magtudøvelse og vold at gøre,« siger Daphne Jürgens, der samtidig erkender, at XR ikke har været gode nok til at kommunikere det ikke-voldelige budskab til omverdenen.

»Vi lever en tilværelse, hvor der ikke er ret stor klasseforskel, der er ikke ret mange mennesker, der kæmper for overlevelse – som andre steder i verden – og vi mærker ikke klimakrisen på egen krop. Det føles meget langt væk, og det tror jeg gør en stor forskel for om folk er villige til at bedrive aktivisme,« siger hun.

»Jeg plejer at tænke, at det oprørske ikke er så indkodet i vores kultur, selv om jeg egentlig føler, at der er mange som har et revolutionært potentiale.«

Seneste