»De behøver jo ikke at råbe og skrige af mig. Det er ikke mig, der skal vaccinere dem«

Hvor meget ringer din telefon nu sammenlignet med under nedlukningerne?

»Jeg får stadig flere henvendelser hver dag, men det er intet i forhold til den storm på telefonen, jeg oplevede under nedlukningerne.«

Hvordan var det at være i den storm?

»Over årene har jeg on/off været i kontakt med medierne, typisk i forbindelse med influenzasæsonen, så det overrasker mig ikke, at medierne kontaktede mig under corona. Det jeg var overrasket over var, at så mange journalister ringede og stillede mig det samme spørgsmål.  Det kunne være 10-15 medier i træk.«

LÆS OGSÅ: Jens Lundgren om coronadebatten: Dialogen ændrede sig, og flere kom med voldsomme udsagn og besynderlige teorier

Hvordan er det lige pludselig at deltage så aktivt i en ophedet offentlig debat?

»Det er ikke, fordi jeg er blevet en verdensstjerne, der ikke kan gå på gaden i fred og ro, men der var da venner og bekendte, der sagde, at de havde set mig det ene og det andet sted, og folk i min ejerforening kommenterede det også.«

»Og så kommer der en del henvendelser fra civile, der enten har uddybende spørgsmål eller også mener, at jeg er en klovn og en landsforræder, der ikke har læst det samme, som de nu har læst på internettet.«

»Nogle gange har de ringet til mig ud af den blå luft og råbt og skreget, at jeg er bindegal, og de skal i hvert fald ikke vaccineres af mig. Men de behøver jo ikke at råbe og skrige af mig, det er ikke mig, der skal vaccinere dem, og de kan da bare lade være med at blive det.«

Hvordan har du håndteret det?

»Der er et par stykker af dem, der var en tur rundt om politiet, fordi de var så grænseoverskridende, at jeg ville være sikker på, hvad der var tale om. Men der er ikke sket mere end det.«

Har du overvejet at trække dig?

»Der var dage, hvor jeg måtte holde min kæft, mens jeg ventede på, hvad politiet sagde. Men nej, jeg sidder inde med viden, som befolkningen kan have glæde af, så jeg bliver ved med at deltage. Og det er ikke noget, der fylder i min hverdag længere.«

Hvordan vil du overordnet vurdere den debat, du har deltaget i under corona?

»Det er svært spørgsmål at svare på. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige … «

»Jeg har nogle gange oplevet en frustration over, at der ikke er plads nok til at fortælle hele historien, når medierne har henvendt sig. Når man udtaler sig til en længere avisartikel, er der bedre mulighed for at fortælle om varianter og undtagelser og give et mere fyldestgørende billede af situationen. Hvis det er sensationspressen eller et indslag på tre minutter i TV-Avisen, så har man ofte kun tid til at sige ja, nej og amen. Man kan ikke nuancere. Det synes jeg nogle gange har været et problem, for jeg kan se på de henvendelser, jeg får, at det har afstedkommet misforståelser. Man har ikke gjort folk klogere, de er kun blevet mere usikre eller vrede, fordi de ikke har fået hele historien.«

Er der noget, du fortryder at have sagt?

»Der er ikke noget, jeg fortryder at have sagt, men jeg fortryder måske, at jeg nogle gange ikke har været vågen nok, når jeg har læst korrektur på de artikler, jeg udtalte mig til, særligt i den periode hvor jeg brugte hele morgenen og formiddagen på at snakke i telefon eller stå foran et kamera.«

»Nogle gange er det blevet skrevet mere firkantet, end jeg har sagt det. For eksempel er jeg blevet citeret for at sige, at det slet ikke er farligt at vaccinere, selv om det ikke var det, jeg sagde. Jeg sagde, at der var meget få bivirkninger, og at det ikke var et stort problem. Men så er det klart, at den ene person, der er blevet ramt af bivirkninger, bliver pisseirriteret.«

Har du følt, at du har været i stand til at oplyse befolkningen på trods af det her?

»Ja, det gør jeg. Jeg er også blevet bedre til at stille krav til medierne og for eksempel sige nej, hvis de bare vil have to sætninger. Kan jeg til gengæld stille op i et programformat, hvor der er fem-seks minutter til rådighed, vil jeg gerne komme, så jeg kan få nuancerne med.«

Hvis nu vi får en ny bølge om et halvt år, og medierne igen kimer dig ned, vil du så gøre det på samme måde?

»Jeg ville bestemt stadig deltage. Når man først har stået der nogle gange, så finder journalisterne også ud af, hvem der kan svare på hvilke spørgsmål, og jeg ser det da som et plus, at jeg ofte er blevet valgt. Jeg får at vide, at jeg er god til at formidle viden på en simpel måde.«

»Men jeg ville nok også gå mere nøgternt til værks og gøre klart, hvad jeg kan svare på, og hvad jeg ikke kan svare. Hvornår journalisten fx skal have fat i en kliniker i stedet for mig. Og så tror jeg også, at det her med at gætte og at spå om, hvad der sker om tre måneder …«

Om Roskilde Festival nu bliver til noget?

»Ja! Hvor mange gange har jeg ikke fået den … Der vil jeg også være mere nøgtern og gætte lidt mindre på, hvordan fremtiden kommer til at se ud, fordi den har vist sig at være så uforudsigelig.«

Inden det eventuelt sker, får du vel også mere tid til at fokusere på din egen forskning?

»Ha … Jep.«