Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

De studerende er historisk dumme og dovne

Bashing — For mange studerende er helt uegnede til at gå på universitetet, skrev aviserne i vinter og pustede nyt liv i debatten om ungdommens manglende akademiske parathed. Men den klagesang er lige så gammel som universitetet selv, viste det sig, da vi sendte en universitetshistoriker i arkivet.

Hvorfor skal min undervisning bedømmes af dumme og dovne studerende, som slet ikke burde være på et universitet?

Sådan spurgte KU-lektor Steen Laugesen Hansen fra Niels Bohr Institutet i Uniavisen i 2015. Politiken genåbnede debatten i februar 2018 med en rundspørge blandt underviserne på landets universiteter. Af 5.000 besvarelser mente en tredjedel, at mange studerende i dag mangler helt basale færdigheder: matematikerne kan ikke regne, humanisterne kan ikke stave – og de gider ikke engang gøre forsøget.

Har vi nået et historisk lavpunkt? Eller har ledende skikkelser altid været fortvivlede over de studerendes ringe faglige ballast og slaskede indstilling til pensum? Det sidste. Universitetshistoriker Morten Fink-Jensen gik på jagt i de gamle annaler, og vi kan roligt slå fast, at de voksne alle dage har sunget den samme gamle sang.

1593

Indtil 1623 kunne man blive optaget på KU ved at fremvise en anbefalingsskrivelse, et testimonium, fra en latinskolerektor eller en præst. Testimoniet var en erklæring om, at man var egnet til at studere både hvad angik evner, sædelighed og flid. Med andre ord: at man ville passe sit studium uden for megen ballade, druk og hor. Mange mente alligevel, at studenterne ikke passede deres studier godt nok. I 1593 klagede Kongens kansler til KU over, at mange studerende ikke gik til forelæsninger, men i stedet turede rundt i byen og opførte sig utåleligt og ulideligt. Professorerne burde derfor holde bedre opsyn med de studerende og sørge for, at de fulgte undervisningen.

1595

Rigsråd Jørgen Rosenkrantz fulgte op, da han klagede til universitetet over at de studerende i stedet for at passe deres studier gik på havneknejper og lod sig finde med kort og terninger i skuder og kældre ved Stranden.

1597

Internt på KU drøftede professorerne, som dengang også udgjorde universitetets ledelse, også de studerendes mangel på disciplin.  I 1597 udgav teologiprofessor Jørgen Dybvad en hel lille bog på latin om problemet med at få de studerende til at følge universitetets regler. Det var et problem så stort, skrev han, at han ikke kunne sove om natten.

1623

I et forsøg på at få bedre egnede studerende indførtes for første gang en adgangsgivende eksamen på KU. Begrundelsen var, at det faglige niveau hos mange af dem, der blev indskrevet, var for lavt. I begyndelsen bestod eksamen af en latinsk stil.

1675

I 1675 blev eksamen udvidet til filosofikum, dvs. tilstrækkeligt kendskab til fagene på Det Filosofiske Fakultet, herunder latin, filosofi, matematik og astronomi.

1739

Problemet med ukvalificerede studenter fortsatte dog, og i 1700-tallet blev en social dimension tilføjet. Mange af de studerende var ikke kun fagligt svage, men også fattige bondedrenge, som ifølge en kongelig forordning fra 1739 var til studeringer lidet bekvemme, ilde optugtede personer. Kongen indførte derfor en adgangsbegrænsning med det formål, at holde ringe, gemene og fattige drenge borte fra universitetet og i stedet satse på uddannelsen af børn fra bedrestillede kredse, som man antog, var bedre egnede.

Studerende [skal] med bestandig Fliid og Opmærksomhed bivaane de Forelæsninger, der holdes.
Kong Christian 7.

1750

Kongen forlangte, at universitetet skulle forbedre studieeffektiviteten. Løsningen var blandt andet flere forelæsninger med tilstedeværelsespligt og en gentagelse af de sædvanlige formaninger til dem om at føre et skikkeligt og anstændigt levnet med færre drukture og slagsmål. Det hører dog med, at man begyndte at få blik for undervisningens karakter ved fx at henstille til professorerne, at deres forelæsninger faktisk var studierelevante og at auditorierne blev bedre opvarmet om vinteren.

1788

Mens den mere voldelige side af studenterlivet efterhånden fordampede, blev der fra skiftende regeringers side bestandigt set med bekymring på gennemførselshastigheden. I 1788 blev undervisningsdeltagelse en betingelse for, at man kunne gå til eksamen. Som kongen slog fast, skulle samtlige Studerende med bestandig Fliid og Opmærksomhed bivaane de Forelæsninger, der holdes.

1830’erne

Omkring en tredjedel fulgte ikke undervisningen og gennemførte heller ikke studiet, og et gennemsnitligt studiefrafald på 30-40 procent af en studenterårgang var almindeligt et godt stykke ind i 1900-tallet.

1950-1975

I midten af århundredet toppede frafaldsprocenten med 60 procent. Løsningen lå blandt andet i at fastholde de studerende med uddannelsesstøtte. SU’en blev uddelt første gang i 1970. Nu blev det største problem at skaffe plads til den voldsomme vækst i studenteroptaget. 5.000 studerende på KU i begyndelsen af 1950’erne steg til 30.000 i midten af 1970’erne.

Karakterbaserede adgangskvotienter blev indført for at regulere optaget. Det øgede optag førte også til studenteroprørets krav om medbestemmelse, men ikke til alles tilfredshed. En vittighedstegning i Politiken i 1971 lod en Venstreminister sige: De unge skal ikke tænke så meget; de skal studere!

2017-18

Folk får – for at sige det ligeud – for høje karakterer i gymnasiet. Jeg fatter ikke, hvordan de kan komme ind på Københavns Universitet […] sagde undervisningsadjunkt Siff Pors til Magisterbladet i august 2017.

I 2018 er den gennemsnitlige studietid for kandidatgraden nedadgående, og gennemførselsprocenten går opad.

 

Annonce

Seneste