De studerendes trivsel bliver en kerneopgave for universiteterne

De senere år har studerendes trivsel trukket mange overskrifter.

Næsten hver tredje førsteårsstuderende er i risiko for mistrivsel, ifølge en undersøgelse som Danmarks Evalueringsinstitut lavede i 2023 på vegne af Fagforeningen Djøf.

Og over halvdelen af KU’s studerende oplever stærke stresssymptomer enten nogle gange, ofte eller altid.

I KU’s ledelse vækker tallene genkendelse:

»Vi kan mærke, at vi har at gøre med nogle unge mennesker, som bestemt er mere pressede og også mere vokale om det end tidligere generationer,« siger prorektor for uddannelse Kristian C. Lauta, der også er formand for Djøfs Trivselsalliance, til Altinget.

Flere trivselsinitiativer er søsat, men nu skal ledelserne løfte et større ansvar ved at tage skrappere værktøjer i brug, siger Kristian C. Lauta i en pressemeddelelse, hvori han uddyber:

»Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne.«

»Det kræver blandt andet, at vi sikrer underviserne de rette værktøjer til at skabe et trygt og inkluderende læringsmiljø. Og at vi laver indsatser, som styrker de studerendes tilhørsforhold til uddannelsen. Det kan vi gøre ved at italesætte og normalisere, at mange studerende oplever udfordringer ved studiestart og i overgange – hvor ikke alle nødvendigvis føler, at de hører til fagligt og socialt på studiet.«

Et spørgsmål om læring

Det er svært at lære noget nyt, hvis man ikke trives. Derfor beskriver alliancen trivsel som en del af universiteternes kerneopgaver. Det fremgår af trivselsløftet, at undervisningsopgaven skal prioriteres lige så højt som forskningsopgaven, og at arbejdet med at fremme trivsel er en del af den gode undervisning.

Foruden at integrere trivsel i undervisningen, forpligter de seks universiteter sig på løbende at dele deres erfaringer med trivselsarbejdet.

»Vi skylder de studerende og samfundet at gøre os umage, for når vi skaber uddannelser, hvor de studerende trives, uddanner vi de bedste kandidater,« siger Kristian C. Lauta.

LÆS OGSÅ: »Vi har glemt, at tvivl er en forudsætning for læring og kritisk tænkning«

Plads til tvivl

Som en uddannelsesforsker for nyligt påpegede i Uniavisen, har tvivlen tilsyneladende trange kår i undervisningen, selvom den er en forudsætning for videnskabelig tænkning.

Når vi skaber uddannelser, hvor de studerende trives, uddanner vi de bedste kandidater.

Prorektor Kristian C. Lauta

Studerende Anders Vile efterspørger også bedre plads til tvivl. Han er forperson for Djøfs Studerende og medlem af Djøfs Trivselsalliance.

»Det er vigtigt, at trivsel bliver tænkt ind i de faglige aktiviteter, så der kan blive skabt et godt og trygt læringsrum, hvor der er plads til tvivlsspørgsmål, og hvor man ikke føler, at man skal vide det hele på forhånd,« siger han i pressemeddelelsen.

Ifølge trivselsløftet vil alliancen lave indsatser, som styrker studerendes tilhørsforhold til deres uddannelse og skaber en kultur, hvor man kan dele forskellighed, modgang og tvivl.

Trivselsudfordringen bliver nok ikke løst med et snuptag, som Djøf skriver, men i første omgang arbejder Trivselsalliancen i en toårig periode.

Læs mere om alliancen og dens forpligtelser her.