Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Debat

Status: Debatten i året, der gik

Hvem-hvad-hvor — 2030-strategi, administrationsreform og SU-forringelser er nogle af de ting, I har debatteret mest lystigt i år. Og så gætter I virkelig nemt, hvilken studieretning, der leverede mest debat til vores virtuelle spalter i år – og hvilket køn, der dominerer.

På Uniavisen elsker vi debat. Eller vi hjerter debat, hvis man skal tage vores debat-logo for pålydende. Og det skal man. Vi elsker at høre fra jer, og vi elsker det engagement, som jeres flittige forsendelser til debat@uniavisen.dk vidner om.

Kærlighed er også nysgerrighed, og derfor vil jeg gerne her ved årsskiftet gøre status, standse op, blive klogere. Hvem er I, hvad skriver I om, hvor skriver I fra? Hvem savner jeg, hvad savner jeg at høre om, hvorfra hører jeg aldrig noget?

Men før vi går videre, vil jeg gerne dele en anekdote – for jeg er redaktør, så jeg må gøre, hvad jeg vil – der redegør for den metode, der ligger til grund for optællingen. Da jeg i tidernes morgen studerede, opstod der en vittighed blandt mine medstuderende om »Langballe-instituttet«.

Jeg havde for vane, i særligt ophedede diskussioner, at opfinde statistikker. Ikke med vilje, slet ikke, jeg kom ligesom bare til at slå på tasken. Når man hørte et tal, der lød særlig fantastisk og usandsynligt, kunne man derfor sige: »Den er vist fra Langballe-instituttet«.

I står imidlertid over for Langballe-instituttets første officielle stykke arbejde. Det lever sandsynligvis ikke op til nogen videnskabelige standarder, men bag graferne ligger – og dette kan jeg love – et ærligt stykke arbejde.

Efter denne samvittighedsfulde metodegennemgang, tror jeg, vi er klar til at kaste os ud i det.

Køns(u)balance

Enhver statistik med respekt for sig selv, angiver en kønsbalance. Derfor har jeg selvfølgelig optalt, hvor mange kvindelige og mandlige skribenter, der har fundet vej til Uniavisens spalter i det forgangne år. Nogle indlæg er ikke med i optællingen, da de har organisationer som afsendere eller mange medunderskrivere. Det skal også bemærkes, at vi på redaktionen ikke spørger til jeres kønsidentitet, når I indsender debatindlæg. Optællingen er altså foretaget på baggrund af et skøn.

Med de forbehold in mente fordeler tallene sig som følger:

Grafen visen kønsfordelingen blandt Uniavisens debattører. Orange er kvinder, og grøn er mænd (rimeligt forudsigeligt).

Mænd udgør 58 procent af vores skribenter, mens 42 procent af vores debattører er kvinder.

Hvad skal man tænke om den fordeling? Det er ikke frygteligt, men heller ikke frygtelig godt, var min umiddelbare indskydelse. Men det er dårligt nok til, at jeg i det nye år kommer til at overveje, hvordan vi kan tiltrække nye stemmer, andre stemmer, flere stemmer.

For behøver jeg at sige, at vi på Uniavisen gerne vil høre fra jer allesammen? Alle køn, alle minoriteter, alle religioner, alle kroppe, alle politiske overbevisninger – alle der overholder vores debatregler, som kan læses her.

Hvem der?

Uniavisen er ikke kun en avis til de studerende. Den er også til de ansatte, ligesom stadigt flere eksterne læsere finder vej til vores debatspalter. I – studerende og ansatte – deltager på næsten lige fod i debatten. Hvor kommer I fra? Fordelingen ser ud som følger:

Grafen viser debattørernes »tilhørsforhold«. Pink er studerende, orange er ansatte, og den fine blå farve er alle eksterne bidragydere.

45 procent af vores debattører er ansatte, 45 procent er studerende og 10 procent er eksterne interessenter. Det er en fordeling, jeg egentlig er ret tilfreds med.

At Uniavisen er en avis for, til og om Københavns Universitet, viser sig også i de emner, der er blevet debatteret i år. Universitetets 2030-strategi, der netop er blevet vedtaget, har givet anledning til megen debat. Mest fra dem, der var utilfredse og ikke så meget fra dem, der var tilfredse.

Ligeledes har den kommende administrationsreform skabt rørte vande blandt jer debattører. Flere TAP’er og VIP’er har givet deres besyv med.

Politik udefra er også nået vores spalter. Den netop vedtagne SU-reform, der fjerner det sjette SU-år er blevet debatteret, siden idéen første gang blev meldt ud.

LÆS OGSÅ: Årets mest læste artikler i Uniavisen i 2023

En særlig tak til statskundskab

Da jeg startede min lille undersøgelse for to dage siden, var jeg også nysgerrig efter at finde ud af, hvilke studier, der generer mest debatstof. Men fordi I studerende »kun« tegner jer for 45 procent af indlæggene, syntes jeg ikke, det gav mening.

En særlig tak skal alligevel lyde til statskundskaberne, der er det studium, som genererer absolut flest debatindlæg – det kunne en ufuldstændig optælling vise utvetydigt. Og det er jo skønt, virkelig, bliv ved. Jeres medstuderende på Psykologi, Jura og Økonomi er næsten lige så flittige. Også godt.

Men det efterlader selvsagt en lyst på redaktionen til at høre fra alle jer andre, også. Alle jer på Arkæologi – er der ren idyl hos jer? Er det bare fun and games at læse performance- og teaterstudier, siden jeg aldrig hører fra jer? Der må da også være noget at brokke sig over, hvis man læser kemi – eller hvad?

I skriver i hvert fald ikke til os. Og vi vil så gerne høre fra jer.

Det gælder i øvrigt også alle jer ansatte.

Seneste