Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Dekan kan forudse, hvem der dropper ud af studiet

Frafald — Et lavt karaktergennemsnit fra gymnasiet øger sandsynligheden for at droppe ud af økonomistudiet. »Det kan give anledning til nogle overvejelser om, hvem vi har lyst til at optage,« siger dekan. Han vil sætte ind med statistisk førstehjælp.

Fik du et gennemsnit på under syv fra din gymnasiale uddannelse? Var din studenterhue blå? Så er der større risiko for, at du dropper ud af dit studie. I hvert fald hvis du læser økonomi på Københavns Universitet.

Vi skal vide mere om de studerende og hvordan de klarer sig, så vi kan handle på det.

Dekan Mikkel Vedby Rasmussen

Det viser en ny rapport fra Økonomisk Institut på Københavns Universitet, som vil forklare, hvorfor næsten en tredjedel af de studerende falder fra, inden de bliver færdige som kandidat.

Fremover vil dekanen på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mikkel Vedby Rasmussen sætte ind med kvantitative analyser af de studier og studerende, han har ansvar for. Det har man ikke brugt ret meget krudt på hidtil:

»Desværre går vi ikke til arbejdet med den entusiasme for tal og analyser, der kendetegner vores forskning og undervisning. Vi skal vide mere om de studerende og hvordan de klarer sig, så vi kan handle på det,« siger Vedby Rasmussen.

Gymnasiets bedste bliver

Ifølge rapporten fra Økonomisk Institut dropper næsten 60 procent af studerende med et gennemsnit på under syv ud. For de højeste gennemsnit er tallet kun omkring 10 procent. Studerende, der har lave karakterer i matematik fra gymnasiet, dropper også i højere grad ud fra studiet. Det samme gælder dem, der ikke har gået på et alment gymnasium (STX).

Men frafaldet på Økonomi er en sammensat størrelse. De fleste af dem, der falder fra, skifter faktisk til en anden uddannelse. Ifølge rapporten er frafald derfor ikke nødvendigvis negativt, siger Mikkel Vedby Rasmussen, men derfor vil dekanatet alligevel gerne have en målsætning om at mindske det høje frafald, der ses på fx fagene Økonomi og Statskundskab, siger han.

Rapporten er et eksempel på, hvorfor det giver mening at gå ind at lave analyser af studierne, siger Mikkel Vedby Rasmussen. Det kan nemlig give ledelsen bedre indsigt i, hvem de studerende er, og hvad han kan gøre for at rette op på høje frafaldskvotienter.

»Det kan give anledning til nogle overvejelser om, hvem vi har lyst til at optage. Det kan også være, at vi skal sætte ekstra ind over for studerende, der har lave karakterer i matematik med fra gymnasiet,« siger han.

Tallene kan også bruges til at punktere myter og forestillinger, der florerer på institutterne. Eksempelvis er det en udbredt misforståelse, at statskundskab skulle være et ‘københavnerstudie’. Faktisk kommer de studerende fra hele landet, og det skal man vide, hvis man vil rekruttere dem og give dem den bedste studiestart, siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Administration eller udvikling?

Mikkel Vedby Rasmussen blev dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i februar 2019, men har allerede været under skarp kritik for sine planer om at samle administrationerne for hvert institut i en centraladministration. Den øvelse skal blandt andet frigøre ressourcer til en særskilt analyse-stilling på det kontor, der tager sig af strategi og udvikling. Det har dekanatet brug for, siger Vedby Rasmussen:

Vi skal ikke bare administrere vores studier, vi skal også udvikle dem.

Dekan Mikkel Vedby Rasmussen

»Vi skal ikke bare administrere vores studier, vi skal også udvikle dem. Det kræver mandskab og derfor har vi oprettet en stilling på fakultetet, der skal tage sig af analyser.«

Men betyder det så, at man tidligere har truffet beslutninger på et dårligt grundlag? Ikke direkte ifølge dekanen. Fx er det blevet meget nemmere at lave datakørsel og store analyser samtidig med, at universitetet har ændret sig:

»Man træffer beslutninger på det grundlag, man har. Københavns Universitet er på relativt kort tid blevet meget større og mere komplekst, og det kræver bare nogle andre analyseredskaber end dengang, jeg var studerende.«

»Svært at sælge noget, man ikke ved, hvad er«

Ledelsen på Københavns Universitet har allerede besluttet sig for at satse på at indsamle og anvende relevant data – såkaldt business intelligence. Det perspektiv har også blik for, hvordan man bedst sælger de studerende til deres kommende arbejdsgivere, siger Mikkel Vedby Rasmussen:

»Vi vil gerne kunne sælge vores kandidater så godt som muligt til arbejdsmarkedet, og det er svært at sælge noget, man ikke ved, hvad er.«

Men kan der ikke være ulemper ved at gå fuldt kvant på de studerende? Man kan forestille sig, at studieledere fremover kigge på en cost-benefit-graf,  der viser hvornår det giver mening at optage studerende:

»Jeg har været længe nok i den her branche til at vide, at der aldrig er én løsning. Vi kan ikke bare køre nogle tal, og så kommer der en løsning ud i den anden ende. Men det kan frame nogle løsninger på problemer,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Han vil sørge for at supplere de kvantitative data med viden og erfaringer fra studerende og undervisere, siger han:

»Jeg ville forråde min egen videnskabsteoretiske position som forsker, hvis jeg sagde, at nu kører vi bare kvant på skidtet.«

# Skriv kommentar
Del

Deltag i debatten

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste