Dekaner i kor: Regeringens besparelser vil svække vores uddannelser markant

En lang række uddannelser på Københavns Universitet kan se frem til heftige besparelser.

Det er virkeligheden, efter den socialdemokratiske regering onsdag fremlagde sit finanslovsudspil og afslørede, at de ikke agter at videreføre taxameterløftet – det tilskud på 5.000 kroner pr. studenterårsværk, som samfundsvidenskabelige, humanistiske, teologiske og juridiske uddannelser har fået siden 2010.

Ifølge dekanerne for de ramte fakulteter vil det gå hårdt ud over kvaliteten af uddannelserne, hvis ‘løftet’ ikke fortsætter.

På Det Juridiske Fakultet oplyser dekan Jacob Graff Nielsen, at budgettet til uddannelse kan falde med mere end 10 procent – eller cirka 16 millioner kroner årligt.

»Det vil være et alvorligt budgetfald, og der er ingen tvivl om, at det vil tvinge os til at spare på uddannelserne,« siger Graff Nielsen.

Læs også: Trods valgløfter: Regeringen vil spare millioner på humaniora og samfundsvidenskab

Han nævner, at det kan blive nødvendigt at skære i antallet af både øvelsesopgaver og vejledningstimer, ligesom fakultetet kan være tvunget til at vælge de billigste eksamensformer i stedet for dem, der pædagogisk kommer de studerende mest til gavn.

Hvis jeg skal finde så store besparelser, efter vi har været igennem en sparerunde, så bliver jeg nødt til at se radikalt på, hvordan vi udbyder undervisningen

Jesper Kallestrup, dekan, HUM

»Selvfølgelig betyder det, at uddannelseskvaliteten vil falde. Kvalitet og økonomi hænger jo sammen, så hvis man skærer 10 procent af budgettet, så skærer man groft sagt også 10 procent af kvaliteten,« siger Jacob Graff Nielsen.

Budskabet er det samme fra Kirsten Busch Nielsen, der er dekan på Det Teologiske Fakultet. Hun siger, at hun er »skuffet« over regeringens finanslovsudspil.

»Det er klart, at vi kommer til at drive uddannelse dårligere, hvis vi får færre midler. Konsekvenserne kunne for eksempel være, at der kommer færre timer, større hold og et mindre udbud af valgfag,« siger hun.

»En stadig udhuling af uddannelsesøkonomien på de her områder vil føre til, at den viden, samfundet har om kultur, religion, sprog og historie – hele det felt, som Teologi er en del af – bliver mindre og svagere.«

Hånden i vejret

Kirsten Busch Nielsen peger på, at taxameterløftet nu har fået politisk bevågenhed, og fra flere sider har Socialdemokratiet også fået kritik for løftebrud. Under valgkampen garanterede den nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye således, at partiet ville videreføre taxameterløftet:

»Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge nogle penge på,« sagde han.

Samme signal kom fra den nuværende beskæftigelsesminister, Peter Hummelgaard, da han deltog i en valgdebat på Københavns Universitet.

Dengang var dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Mikkel Vedby Rasmussen, moderator, og han husker tydeligt, at samtlige politikere på scenen – også Hummelgaard – sendte labben i vejret, da han spurgte, hvem der var villige til at fortsætte taxameterløftet.

Vedby Rasmussen noterer sig, at regeringens støttepartier stadig har hånden i vejret og sætter sin lid til, at de ender med at få tvunget taxameterløftet igennem på den endelige finanslov.

Jeg har en særlig bekymring for Jura, fordi vi er nogle af dem, der er meget sårbare over for stress blandt studerende

Jacob Graff Nielsen, dekan, Det Juridiske Fakultet

»For vi kan simpelthen ikke levere uddannelser af den samme kvalitet, og vi kan ikke fortsætte med at udvikle stærke forskningsmiljøer, der understøtter god undervisning, hvis de her penge bortfalder,« siger han.

Han minder om, at uddannelserne i sin tid fik det ekstra tilskud, fordi en rapport fra Deloitte konkluderede, at de var underfinansierede.

Han vil ikke uddybe, hvilke konsekvenser en sparekur kan få for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men siger, at der er tale om så mange penge, at det vil have en effekt, uanset hvad man stiller op på universiteterne:

»Derfor håber jeg virkelig, at regeringen besinder sig, og at man i forbindelse med finansloven kan fortsætte løftet, ikke bare for næste år, men i al fremtid,« siger Mikkel Vedby Rasmussen.

Kan skade kampen mod stress

Jesper Kallestrup har som dekan på Det Humanistiske Fakultet netop været igennem en sparerunde, den tredje siden 2011. Derfor, siger han, er det umuligt at gennemføre nye besparelser, uden at det vil have alvorlige følger for uddannelserne.

»Hvis jeg skal finde så store besparelser, efter vi har været igennem en sparerunde, så bliver jeg nødt til at se radikalt på, hvordan vi udbyder undervisningen,« siger Jesper Kallestrup og nævner mindre vejledning og feedback, større hold og billigere eksamensformer som oplagte konsekvenser.

Nu siger vi med åbne øjne, at vi forpligter os til, at det løft fortsætter. Det vil vi gerne bruge nogle penge på.

Mattias Tesfaye (S) under valgkampen

Han tilføjer, at det ikke er sikkert, at de humanistiske fag fremover kan garantere et minimum på 12 timers undervisning på bacheloruddannelser og otte timer på kandidater. Det var netop den bund, som taxameterløftet i sin tid skulle være med til at sikre.

Han siger, at hun ikke bare frygter for kvaliteten af uddannelserne, men også for studiemiljøet, hvis timerne bliver færre, og kontakten til underviserne begrænset.

»Det spiller ikke særligt godt sammen med det, der ellers er meldt ud fra regeringens side, nemlig at man vil forhindre mistrivsel og stress,« siger han.

Også på Det Juridiske Fakultet er frygten, at besparelserne vil skade den indsats mod stress og mistrivsel, som den nye uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen, ellers har gjort til en mærkesag.

Dekan Jacob Graff Nielsen siger, at fakultetet ikke i samme grad vil være i stand til at støtte de studenterorganisationer, der særligt under studiestarten gør en indsats for at forebygge stress.

»Jeg har en særlig bekymring for Jura, fordi vi er nogle af dem, der er meget sårbare over for stress blandt studerende,« siger han.

»Det kræver, at vi sætter en indsats ind og bruger nogle midler på at gøre op med vores præstationskultur op og får de studerende til at tale med hinanden om de svære ting i studielivet. Det har vi sådan set også planlagt.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, men Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører Kasper Sand Kjær sagde onsdag til Uniavisen, at taxameterløftet ikke nødvendigvis er helt dødt. Det kommer an på, hvor højt støttepartierne prioriterer det.

»Vi er ikke nødvendigvis modstandere af at gøre noget og lade det fortsætte, men vi vil gerne lade det være op til drøftelserne med de andre partier. Om det er det eller nogle af de mange andre ønsker, der skal være hovedprioriteter,« sagde han.

Enhedslisten, Radikale Venstre og SF har alle meldt ud, at de vil arbejde for, at taxameterløftet fortsætter.