Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Den krænkende sombrero

Politik — Københavns Universitet stak uforvarende hånden i et hvepsebo, da man bad de studerende på Jura om at droppe mexicansk udklædning til en fest, men hvordan kan en hat, en poncho og en skål nachos bringe sindene sådan i kog?

En sag om udklædning, der måske kan virke banal, eksploderede midt i september i hovedet på ledelsen på Københavns Universitet (KU).

Prodekan Stine Jørgensen på Jura havde henstillet til de studerende om at droppe at klæde sig ud som blandt mexicanere og indianere til studiestartsfesterne. Hun henviste til fakultetets værdier om diversitet og nul diskrimination.

Der var så at sige sparet op til et opgør, når der kom en sag

Direktør Jacob Mchangama, tænketanken Justitia

Debatten tog først for alvor fart på de sociale medier, i de landsdækkende aviser, radio og tv, da Jacob Mchangama, direktør for tænketanken Justitia, på Facebook kædede KU’s nej til mexicanerudklædning sammen med universitetets nye nultolerancepolitik over for seksuelle og andre former for krænkelser. Det er nemlig »oplevelsen af at have været udsat for krænkende adfærd, der er udgangspunktet – også selv om den, der krænker ingen intentioner har haft om at krænke,« fremgår det af retningslinjerne.

Dermed udvider KU definitionen på krænkelser, mener Mchangama, der brugte tiltag som speech codes, advarsler mod mikroaggressioner og safe spaces på amerikanske universiteter som skrækeksempel på, hvor galt det risikerer at gå i Danmark.

Men er det mediernes skyld, at sagen blev så stor? Blev KU taget som gidsel i den identitetspolitiske debat; er de unge blevet mere følsomme – eller er de snarere blevet bedre til at sige fra, når de bliver dårligt behandlet?

Den perfekte storm ramte KU

Jacob Mchangamas bud er, at KU blev ramt af den perfekte mediestorm i det øjeblik den nye nultolerancepolitik over for krænkelser blev koblet sammen med ledelsens indgreb i udklædningsfesterne. Så var der pludselig en konkret sag, som kombattanterne i den identitetspolitiske debat kunne kaste sig over.

»Vi har i Danmark set os som en modpol til Sverige og USA, men denne sag kunne ses som et tegn på, at den politiske korrekthed også kommer snigende herhjemme,« siger han og tilføjer:

»Der var så at sige sparet op til et opgør, når der kom en sag. Det er helt sikkert blevet udnyttet politisk af nogen, fordi det ramte midt ned i den værdipolitiske kamp, men omvendt har aviser både fra højre og venstre med rette kritiseret KU.«

Jeg synes, at det er meget søgt at kæde en udklædningsfest sammen med den identitetspolitiske debat

Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet

Amanda Büchert, forperson for Studenterrådet ved KU og antropologistuderende, mener, at sagen blev blæst op af medierne for at sælge nyheder.

»Der var ved at blive taget hånd om det internt på Jura i samarbejde mellem tutorerne og ledelsen. Jeg synes, at det er meget søgt at kæde en udklædningsfest sammen med den identitetspolitiske debat,« siger hun.

Hun tilføjer at Studenterrådet ikke har diskuteret udklædninger, så hun udtrykker sin personlige holdning, men Studenterrådet støtter til gengæld fuldt op om KU’s nultolerancepolitik over for krænkelser.

»Det er enormt vigtigt for et trygt studiemiljø, hvor der er lige adgang til alle, og hvor alle føler sig tilpas. Der har længe været nogle tabuer, som endelig er ved at blive brudt. Det er positivt, at vi er begyndte at tale om krænkelser og sige fra, så nej, der ikke er tale om, at nogle studerende er blevet mere følsomme og lettere bliver krænket,« siger hun.

Studenteraktivister kæmper mod diskrimination

En anden mulig forklaring er altså, at sagen simpelthen er vigtig og handler om meget mere end en hat og en skål chips, men om skjult racisme og diskrimination.

Uniavisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra de tre aktivistiske studenterorganisationer på KU: Fællesskab for Kritiske Antropologer (FKA), Progressive Jurister og FRONT.

FKA har blandt andet kritiseret pensum på første år af antropologistudiet for at reproducere et hvidt, europæisk verdenssyn, og FRONT kæmper mod, hvad de opfatter som diskrimination på de videregående uddannelser.

Selvfølgelig har alle ret til ikke at blive diskrimineret, men at tolke det som retten til ikke at blive krænket, er ret ny
Historiker Michael Böss, Aarhus Universitet

Det var angiveligt studerende blandt disse grupper, der 20. februar 2018 afbrød udlændinge- og integrationsministeren Inger Støjberg ved et såkaldt samtaleinterview på KU ved at råbe »Din politik slår ihjel.«

Tara Skadegård Thorsen har på vegne af FRONT i en mail til Berlingske givet FRONTs syn på udklædningssagen.

Hun skriver: »Danmark er en kolonimagt, der også er rejst med europæerne til Amerika, hvor de har deltaget i at kolonisere landet. Derudover er det oprindelige folk fra USA og Mellemamerika, som både er en beskyttet og særligt undertrykt gruppe, der stort set er blevet udslettet af vestlige kolonialister, som der bliver opfordret til at portrættere og lave grin med. Det ville selvfølgelig være langt ude, at en uddannelsesinstitution lægger hus til events med direkte negative indvirkninger på oprindelige folks rettigheder og retten til ikke-diskrimination. Jeg forestiller mig også, at det er derfor, KU har frabedt sig stereotype og racistiske karikaturer på folkefærd.«

En privilegeret og ulykkelig generation

Et andet bud kommer fra fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria, som mener, at forklaringen er, at nutidens unge lettere bliver krænket.

Hun ser en tendens til, at de unge i dag, som er blevet døbt Generation Me, er mere følsomme, fordi de er vokset op i et samfund med flydende normer og ikke har måttet kæmpe for deres rettigheder.

»Nutidens unge er de mest ønskede og de mest privilegerede med de fleste valgmuligheder, men de er også den mest ulykkelige, angste og deprimerede generation nogensinde. De har et højt selvværd, men de er uden en sikkert holdepunkt i livet i form af normer, pligter og autoriteter, så det er også barskt at være ung i dag,« siger Anne-Marie Dahl.

På den anden side er Generation Me langt mere frie, tolerante og accepterende af diversitet end tidligere generationer, siger hun.

Anne-Marie Dahl tilføjer, at hun oplever, at mange virksomheder og uddannelsesinstitutioner er i tvivl om, hvordan de skal håndtere den nye generation.

Nutidens unge er de mest ønskede og de mest privilegerede med de fleste valgmuligheder, men de er også den mest ulykkelige, angste og deprimerede generation nogensinde
Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

»Mit bedste råd er dialog, dialog og dialog. Sagen med udklædningen viser netop også, at der er brug for en forventningsafstemning om, hvad rammerne er,« siger hun.

Til gengæld kalder hun det demokratisk dybt betænkeligt, hvis de få, som råber højest får lov til at bestemme, hvad der skal være politikken.

»Debatten er meget drevet af enkeltpersoner i dag, fordi vi hver især har fået vores egen megafon at råbe i på de sociale medier, men samfundet vil gå i stå, hvis alle krænkelser skal behandles ligeværdigt. Der er brug for, at man går ind og afvejer, hvad der er i flest muliges interesse,« siger Anne-Marie Dahl.

Fra lige rettigheder til særrettigheder

Michael Böss, historiker og lektor emeritus ved Aarhus Universitet, mener, at sagen blev så stor, fordi det i sidste ende handler om ytringsfrihed.

Han har fulgt debatten både i Danmark og Nordamerika, og han ser KU’s nultolerance over for krænkelser og indgrebet i de studerendes udklædning som udtryk for en kulturel påvirkning fra USA, der kommer med 30 års forsinkelse.

Michael Böss forklarer, at kravet om lige rettigheder for alle var drivkraften bag 1960’ernes amerikanske borgerrettighedsbevægelse og kønsligestillingen, men i 1980’erne skete der et skifte, så kampen kom til at handle om af skaffe særlige rettigheder for forskellige minoritetsgrupper med hver deres særlige identitet.

»Grunden til at sagen fra KU har fået så meget opmærksomhed er, at det er et nyt fænomen i Danmark. Selvfølgelig har alle ret til ikke at blive diskrimineret, men at tolke det som retten til ikke at blive krænket, er ret ny. Jeg betragter det som kontroversielt, fordi det kommer i konflikt med frihedsrettighederne, herunder ytringsfriheden,« siger Michael Böss.

Han tilføjer, at KU risikerer, at forbuddet mod krænkelser spreder sig til eksempelvis samtalen i klasselokalet og skulpturer af historiske personer i det offentlige rum, som det er sket i USA.

Diktater skaber unødvendige konflikter

Christian Groes, antropolog og lektor på kultur- og sprogmødestudier på Roskilde Universitet, mener, at sagen fik lov til at vokse sig stor, fordi KU ikke fik løst udklædningskontroversen på den rigtige måde.

»Det er et problem, at man går ind og dikterer, hvad der er acceptabel adfærd. Hvis der skal ske ændringer, må det komme efter en debat mellem de studerende. Ellers risikerer ledelsen at puste til ilden og skabe konflikter, der ikke behøver være der, på grund af et fåtal af de studerende,« siger Christian Groes.

Er det sådan, at mexicanere over en bred kam, føler sig krænket ved, at man tager en sombrero på? Det tvivler jeg stærkt på

Lektor Christian Groes, Roskilde Universitet

Han er enig i, at sagen er udtryk for, at strømningerne fra USA kommer snigende til Europa, men i Danmark ser man en modstrømning, hvor man dyrker det ukorrekte, holder fast i ytringsfriheden og nægter at lade sig begrænse i sit udtryk.

Christian Groes tror derimod ikke på, at de unge skulle være blevet mere følsomme over for krænkelser. Han siger, at der er opstået en række aktivistiske bevægelser, der udgør et fåtal af de studerende, hvor identitet er afgørende på bekostning af social klasse.

Han tilføjer, at der ikke er den samme legitimitet ved at føle sig krænket på en minoritets vegne, som hvis man selv tilhørte den pågældende gruppe, som talspersonen fra FRONT eksempelvis gør.

Undersøgelser viser tilmed, at det er forskelligt, over hvad og hvordan mennesker med den samme etnicitet føler sig krænket.

»Er det sådan, at mexicanere over en bred kam, føler sig krænket ved, at man tager en sombrero på? Det tvivler jeg stærkt på,« siger Christian Groes, der efterspørger mere dansk forskning i emnet.

»En del af de udenlandske studerende, som jeg snakker med, synes at der tales alt for meget om racisme, men andre føler sig diskrimineret. Der er klart brug for mere viden om holdningerne blandt etniske og seksuelle minoriteter,« slutter han.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste