Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Der er da noget fundamentalt mærkeligt i, at vi får så mange penge i SU«

Det er igen til diskussion, om SU-kandidaten skal afskaffes og erstattes af et lån. Og det er de socialdemokrater, Uniavisen har talt med, ikke helt afvisende over for.

Der er SU i luften. I hvert fald i den offentlige debat.

For mens landets universiteter åbner døren på klem for blandt andre førsteårsstuderende efter den seneste nedlukning, er der snak om at smække pengekassen i for kandidatstuderende.

Forslaget om at afskaffe SU til kandidatstuderende og i stedet tilbyde et lån blev også foreslået af De Økonomiske Råd i 2018 til opbakning fra borgerlige politikere, men uden at blive ført ud i livet.

Men måske er der en forskydning i gang. To socialdemokratiske studerende og partiets uddannelsesordfører er – trods forbehold – i dag ikke fuldstændig afvisende over for idéen om en ændret SU. Især hvis valget står mellem SU på den ene side og flere timer og mere feedback på den anden.

»Du vil se mig stå og demonstrere nede på slotspladsen, hvis der bliver fjernet penge fra uddannelsessystemet. Det er jeg meget kritisk over for. Men hvis man sætter SU-satsen ned, men laver bedre kvalitet i undervisningen, giver flere timer og mere feedback, bliver jeg ikke helt så oprevet.«

Sådan siger Kasper Stisen, der er formand for den socialdemokratiske studenterforening Frit Forum på Københavns Universitet og statskundskabsstuderende.

Kandidatstuderende skal til lommerne

Dette års SU-debat blev sat i gang, da Dansk Erhverv i marts foreslog en omstrukturering af uddannelsessystemet. Konkret skal studerende have feedback og timer for en milliard kroner ekstra årligt, og i erhvervsorganisationens aktuelle forslag er det blandt andre de 16.065 kandidatstuderende på Københavns Universitet, der skal finansiere gildet.

LÆS OGSÅ: Dansk Erhverv vil investere i uddannelse ved at skære i SU. Vi spurgte dem hvorfor

Det skal altså ske ved afskaffe SU’en til kandidatstuderende, der i stedet vil blive tilbudt et rentefrit lån. Det skulle, ifølge Dansk Erhvervs beregninger, give 2,3 milliarder til  statskassen.

Der er da noget fundamentalt mærkeligt i, at jeg får så meget i SU, når der samtidig ikke er råd til at give feedback på vores opgaver.

Kasper Stisen, Frit Forum

Ifølge en kender af Socialdemokratiet, politolog og tidligere spindoktor for Helle Thorning Schmidt, Noa Redington, er regeringspartiet ikke afvisende over for idéen, efter at partiet i de senere år har ført kampagne på at genrejse de ikke-akademiske uddannelser.

SU-reform er »en oplagt mulighed for at vise, at Socialdemokratiet skam ikke er bange for reformer. Særligt ikke når de rammer overklassens arrogante møgunger og ikke arbejderadlen på den jyske højderyg,« skriver Noa Redington i en analyse i Politiken om mulighederne for en snarlig SU-forringelse.

Genbrugte søm

Den officielle linje fra Socialdemokratiet er dog stadig, at kandidatstuderendes SU ikke skal laves om til et lån.

»Vores linje er jo, at jeg ikke forestiller mig at S kommer til at foreslå, at vi skal omlægge SU’en lige nu,« siger Bjørn Brandenborg, der er uddannelses- og forskningsordfører for Socialdemokratiet.

Men det bliver alligevel diskuteret internt i partiet, om der skal skrues på SU-knappen. Det siger Marcus Guldager, der er socialdemokratisk kommunalbestyrelsesmedlem i Hørsholm og studerer økonomi på Københavns Universitet.

»Der er mange forskellige holdninger internt [i S, red.]. Lige nu er der snak om, hvorvidt vi kan skrue uddannelsessystemet sammen på en mere retfærdig måde. Og hvis vi synes, at universiteterne er økonomisk belastede, så skulle man prøve at være på en erhvervsuddannelse. Jeg har været på besøg på adskillige erhvervsuddannelser, og har set hvordan de på fx tømreruddannelsen nogle steder er nødt til at genbruge søm,« siger han.

Nej tak til lån, men …

Hverken Marcus Guldager eller Kasper Stisen fra Frit Forum er vilde med idéen om at lave dele af SU’en om til et lån, siger de.

»Det vil give en ubalance mellem land og by,« siger Kasper Stisen. »Man kan sagtens sidde i sit elfenbenstårn i København og tænke, at det skal være lånebaseret og at de studerende jo bare kan få et studiejob, men de hænger ikke på træerne alle mulige andre steder i landet.«

Marcus Guldager siger, at et lån ville gøre danskerne endnu mere forgældede, end de allerede er. Og så er det bedre, at studerende bruger deres tid på at studere frem for at arbejde for at tjene til huslejen, siger han.

Hvis vi købte præmissen om, at der ikke skal tilføjes penge, så kunne jeg ikke afvise, at der skulle kigges på SU’en.

Marcus Guldager

»Et andet argument for, at jeg personligt støtter SU til kandidatstuderende er, at jeg hellere ser, at de studerende prioriterer deres tid på studie end på at arbejde de timer, det ville tage at tjene det samme, som man får i SU.«

Allerhelst, siger Marcus Guldager, burde staten bruge mere på uddannelse. Men hvis det ikke er en mulighed, må der flyttes rundt, siger han. Og her retter han kikkerten mod SU’en.

»Hvis vi købte præmissen om, at der ikke skal tilføjes penge, så kunne jeg ikke afvise, at der skulle kigges på SU’en. Men jeg holder fast i, at det ikke er en god løsning at sætte studerende mere i gæld,« siger Marcus Guldager.

»Mærkeligt« mange penge

Socialdemokratiets uddannelsesordfører Bjørn Brandenborg er lidt træt af holdningen om, at der skal flere penge til uddannelsessystemet, siger han.

»Vi er også nødt til at diskutere det på en måde, hvor svaret ikke er, at der skal flere penge til. Vi må diskutere, hvordan vi bruger de penge, vi har, bedst muligt. Uddannelse er blevet meget dyrere de seneste år, blandt andet fordi der er mange flere, der får SU, så der er brug for at diskutere, om vi bruger pengene godt nok,« siger han.

Der er brug for at diskutere, om vi bruger pengene godt nok.

Bjørn Brandenborg, S-ordfører

Kasper Stisen melder sig klar til at se på, om han og andre kandidatstuderende får for meget ind på kontoen hver måned.

»Det er mærkeligt, at vi får så mange penge for at studere, men at kvaliteten af vores uddannelser er lav. Jeg læser kun 15 ECTS-point lige nu, men jeg får stadig 6.000 om måneden. Jeg går i skole fire timer om ugen. Der er da noget fundamentalt mærkeligt i, at jeg får så meget i SU, når der samtidig ikke er råd til at give feedback på vores opgaver og lade os forsvare vores bacheloropgaver.«

Men er det de studerende, der skal betale for at kompensere for de besparelser, vi har set de seneste år?

»Sådan mener jeg ikke, at man kan stille det op. Vi er så heldige, at vi studerende ikke betaler for vores uddannelse, det gør mureren i Horsens og SOSU-assistenten i Ringsted gennem deres skat. Derfor synes jeg også, at det er rimeligt, at vi studerende skal være med til at spørge, om vi kunne bruge pengene klogere,« siger Kasper Stisen.

Seneste