Der er ros til ny karakterskala, men kun hvis den gør op med fejlfinderiet i trinbeskrivelserne

Det skal være slut med minustegn på eksamensbeviset og store spring mellem de midterste karakterer.

I hvert fald hvis det står til regeringens støtteparti SF, der i weekenden gav deres bud på en helt ny karakterskala. Her er -3 afskaffet, så den nye bundkarakter blot hedder 0, mens de følgende karakterer følger på en lineær kurve: 2, 4, 6, 8, 10 og 12.

Ideen med den nye skala er ifølge SF’s gruppeformand og undervisningsordfører Jacob Mark at stække nulfejlskulturen og belønne kreativitet. Det siger han til DR.

Ordføreren får opbakning fra en række organisationer, heriblandt Danske Studerendes Fællesråd, der kalder forslaget »spændende«, ikke mindst fordi skalaen afskaffer den gældende bundkarakter -3.

Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har kunnet finde på at lave den bundkarakter i første omgang.

Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

»Vi synes ikke, der skal være karakterer under nul. Vi kan se, at den har en meget kraftig signalværdi, og samtidig hører vi fra undervisere, at den ikke bruges særlig ofte. Den presser sådan set bare unge mennesker,« siger formand i DSF Johan Hedegaard Jørgensen.

Han roser også SF for at gøre op med de store spring mellem karaktererne midt på skalaen, de karakterer, der lige nu hedder 4, 7 og 10. Ifølge Hedegaard Jørgensen er det dog ikke nok at indsnævre hullerne mellem trinene, karaktererne skal også udstyres med nye trinbeskrivelser, der ikke fokuserer på fejl.

LÆS OGSÅ: Der er kun brug for fem karaktertrin, og to skal være dumpekarakterer

I dag får man for eksempel 10 for den fortrinlige præstation »med nogle væsentlige mindre mangler«, 7 for en god præstation »med en del mangler« og 4 for den jævne præstation »med adskillige væsentlige mangler«.

»Trinbeskrivelserne er helt essentielle, for det er ikke særlig pædagogisk at starte oppefra og derfra tælle fejl. Det er vigtigt at signalere, at man ikke er interesseret i, hvor mange fejl den studerende laver, men snarere hvad den studerende kan,« siger Johan Hedegaard Jørgensen.

Minuskarakteren er »afskyelig«

Formand i Dansk Magisterforening Camilla Gregersen erklærer sig enig i, at det nuværende karaktersystem har flere alvorlige skavanker. Hun kalder for eksempel -3 for »en afskyelig karakter«.

»Der er ingen, der fortjener at blive bedømt til ringere end nul. Jeg forstår ikke, hvorfor nogen har kunnet finde på at lave den bundkarakter i første omgang,« siger Camilla Gregersen.

Hun fremhæver samtidig springene mellem karaktererne 4, 7 og 10, karakterer, der favner et bredt midterfelt og netop derfor bør være mere nuancerede ifølge formanden. Ellers siger hun, at karaktererne kan virke demotiverende.

»I den nuværende skala har man kæmpe spring, der øger forskellene på en måde, der slet ikke er berettiget. Så det er klogt, at man kigger på det her.«

Savner ny topkarakter

Dansk Industri er også klar til en ny karakterskala.

Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed, siger, at en karakterskala kan have betydning for, hvordan de studerende går til deres uddannelse. Og hvis den nuværende skala er skyld i, at studerende forsøger at minimere fejl i stedet for at tage chancer, er det negativt for erhvervslivet.

»Hvis det er opfattelsen, at man går ind ad døren med et 12-tal, hvorefter underviserne så finder fejl og trækker fra, så gør det ikke ligefrem, at man tør at tænke innovativt. At man tør tage den lidt mere kringlede vej i stedet for at køre lige ud ad motorvejen,« siger Mette Fjord Sørensen.

Vi kunne godt tænke os, at man også belønner den ekstraordinære indsats. Netop for at sige, at der er nogen, der bryder lydmuren en gang imellem.

Mette Fjord Sørensen, forskningschef i Dansk Industri

»Vi har netop brug for nogle unge mennesker i vores virksomheder, der faktisk tænker innovativt og stiller spørgsmålet: Hvorfor gør vi sådan her og ikke sådan her? Hvis man ikke er blevet skolet i det, og karakterskalaen er medskyldig i det, så synes vi, at det er en god idé at lave den om.«

Også Mette Fjord Sørensen siger, at springene mellem 4, 7 og 10 er for store, særligt hvis afstandene betyder, at studerende ser det som en fiasko at få alt andet end tocifrede tal på eksamensbeviset.

Til gengæld savner hun en karakter i SF’s forslag, der belønner den ekstraordinære præstation, i stil med den 12 plus-karakter, som tidligere uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) foreslog, men som hans afløser, den nuværende minister Ane Halsboe-Jørgensen (S), senere skød ned.

»Vi kunne godt tænke os, at man også belønner den ekstraordinære indsats. Netop for at sige, at der er nogen, der bryder lydmuren en gang imellem, og det skal også afspejles i karakteren. Om det skal være et tal eller en udtalelse, det kan man kigge på. Vi vil bare gerne have, at der også er en anerkendelse af dem, der kan noget ekstraordinært, så der er flere, der kaster sig ud, hvor de ikke kan svømme, fordi de brænder for deres fag,« siger Mette Fjord Sørensen.

Intet quick fix

Camilla Gregersen siger, at hun er uenig i, at der er behov for en ny topkarakter. Hun siger, at der nok er gået inflation i karakteren 12, og at det pres, det kan være med til at skabe på studerende, er »et kæmpe problem«, men ifølge formanden for magistrene er løsningen snarere at beskrive trinene bedre, så 12-tallerne ikke uddeles så rundhåndet som i dag.

»Hvis man nu får fjernet lidt af inflationsræset, så den øverste karakter rent faktisk også bliver anerkendt som den øverste karakter, er der ingen grund til at sætte en ekstra guldstjerne eller et plus på karakteren,« siger hun og tilføjer, at det under alle omstændigheder er vigtigt, at en ny karakterskala kan forstås i udlandet.

LÆS OGSÅ: Flere får 12 til eksamen. Og det er et problem

Johan Hedegaard Jørgensen fra Danske Studerendes Fællesråd afviser, at problemet er, at 12 er for let at få. Problemet er snarere, at der er så meget fokus på tallene i stedet for en mere konstruktiv respons:

»Det er klart, at karaktererne kommer til at fylde meget, når man ikke får feedback,« siger han.

»At ændre karaktersystem kommer ikke mirakuløst til at løse problemerne med mistrivsel. Der er intet quick fix. Men det er et godt sted at starte.«

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen siger til DR, at hun også ønsker at afskaffe minuskarakteren. Hun vil dog endnu ikke tage stilling til, om Socialdemokratiet vil arbejde for at indføre SF’s samlede model.

»Jeg tror, vi skal skynde os lidt langsomt. For når det har med vores karakterer at gøre, og når det har med optagelsessystemet at gøre, så påvirker det rigtig mange over hele landet, og derfor skal vi ikke komme med snuptagsløsninger,« siger hun.