Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Flere får 12 til eksamen. Og det er et problem

7-10-12 — 7-trinsskalaen er til eksamen. (For) mange studerende får 12, for få får 4. Især kandidatuddannelserne er ramt af inflation. KU ligger hverken i bund eller top.

Stadigt flere studerende kommer ud fra eksamen med et 12-tal. Faktisk får så mange studerende på de videregående uddannelser en karakter i top, at de er begyndt at rynke bryn i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Med den viden, vi har nu, er det vanskeligt at sige præcist, hvor skoen trykker

Tommy Ahlers, uddannelses- og forskningsminister

Som en del af evalueringen af 7-trinsskalaen er karaktergivningen i grundskolen, på de gymnasiale og videregående uddannelser blevet kortlagt, og her viser de første tal, at andelen af 12-taller er særligt høj på de videregående uddannelser. Og den er kun blevet højere i de cirka 11 år, 7-trinsskalaen har været i brug.

Der er ikke noget i evalueringen der tyder på, at det er fordi de videregående uddannelser optager dygtigere studerende. Nærmest tværtimod – Det øgede optag over de seneste 10 år betyder flere studerende, der har klaret sig mindre godt på deres gymnasiale uddannelse, og som har en mindre stærk social baggrund.

»Jeg synes, vi her har fået nogle tal, der tyder på, at karaktergivningen ikke fungerer helt, som den skal – eksempelvis er andelen af 12-taller meget høj,« siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i en pressemeddelelse.

Overraskende resultater

Da karakterskalaen blev indfaset i 2006-07, havde Karakterkommissionen, der dengang havde ansvaret for at udarbejde skalaen, en række forventninger til hvordan karaktergivningen ville fordele sig.

De forventninger har dog på flere områder vist sig ikke at have hold i virkeligheden. For på de videregående uddannelser er der flere resultater, der allerede skiller sig ud.

Udover at andelen af 12-taller er meget høj, er det faktisk karakteren 4, der afviger mest fra det som Karakterkommissionen forventede. Der gives simpelthen alt for få 4-taller. Generelt er der en overvægt af høje karakterer og en undervægt af lave.

»Jeg synes, vi her har fået nogle tal, der tyder på, at karaktergivningen ikke fungerer helt, som den skal – eksempelvis er andelen af 12-taller meget høj«
Tommy Ahlers

»Med den viden, vi har nu, er det vanskeligt at sige præcist, hvor skoen trykker. Vi skal derfor i dybden med evalueringen, så vi ved om karakterskalaen lever op til målene for, hvad en moderne karakterskala skal kunne, og så vi ved præcist, hvor vi skal sætte ind,« siger Tommy Ahlers i samme pressemeddelelse.

Også eksamenstypen spiller ind på hvilke tal, der ender i karakterbogen. Karaktererne ved skriftlige prøver følger stort den forventede kurve, men når det kommer til de mundtlige prøver, er der langt flere, som får tocifrede karakterer i den pæne ende. Og forskellen mellem skriftlige og mundtlige prøver er kun mere udtalt, når det ikke bare handler om prøver in generel, men om faktiske afsluttende eksaminer.

Hvem uddeler flest 12-taller?

På bacheloruddannelserne er det særligt RUC der uddeler mange 12-taller, mens det på kandidatuddannelserne er DTU der tildeler flest 12-taller.

Forskellen mellem andelen af 12-taller på bachelor- og kandidatuddannelserne er også til at tage og føle på. På bacheloruddannelserne ligger karaktergennemsnittet inden for det forventede – også selv om der er vel rigeligt med 12-taller. På kandidatuddannelserne derimod, er andelen af 10- og 12-taller så stor, at det bliver problematisk, vurderes det i rapporten.

Særligt andelen af 12-taller på kandidatuddannelserne er vokset markant i perioden 2007-2016 – fra 14 til 21 procent.

I modsætning til de videregående uddannelser følger karakterudviklingen på både grundskoleområdet og på de gymnasiale uddannelser samlet set den forventede fordeling af karakterer.

Planen er, at den samlede evaluering ligger klar til efteråret og så vil regeringen tage stilling til, hvilke initiativer der er behov for.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste