Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
Forperson for Studenterrådet håber, at en ny undersøgelse vil aflive ledighedsmyte og lægge planen om 1-årige kandidatuddannelser i graven. Hvem er forslaget til for, spørger han.
Nej, forskningsbaserede uddannelser er ikke en barriere – det er forudsætningen for det akademiske arbejdsmarked.
En ny medlemsundersøgelse fra Djøf afkræfter en væsentlig myte bag forslaget om 1-årige kandidatuddannelser. Regeringen er opsat på at gennemføre reformen, fordi den mener, at de studerende er for langt fra arbejdsmarkedet. De mener, det er for vores skyld. Og bevares – jeg skal da være den første til at indrømme, at dele af vores universitet ikke har fulgt med tiden. Men der tegnes et falsk billede af vores uddannelser som ‘forskerfabrikker’, der ikke uddanner de studerende til det arbejdsmarked, de skal ud på.
Problemet med den antagelse er nemlig, at arbejdsmarkedets parter slet ikke er enige i analysen. Faktisk synes hverken arbejdsgiverne, akademikerfagforeningerne eller de studerende selv, at 1-årige kandidater er løsningen på problemet.
LÆS OGSÅ: Sådan laver man erhvervsrettede kandidatuddannelser
I den førnævnte undersøgelse siger 96 procent af Djøfs dimittender, at deres første job er et akademisk job. Altså stort set alle. Og 86 procent tilføjer, at deres uddannelse har rustet dem til deres første jobfunktion. Hvis man spørger de studerende selv, er det altså forkert, at de nuværende uddannelser ikke forbereder dem på arbejdsmarkedet.
Så hvem er forslaget til for, hvis hverken studerende, dimittender, arbejdsgivere eller fagforeninger er enige i det?
Nuvel – Djøfs medlemmer tilhører et relativt lille udsnit af den samlede bestand af dimittender. Som stolt humanist har jeg dog svært ved at se, hvordan en 1-årig kandidatuddannelse skulle hjælpe mig med at finde arbejde. Det virker mest som om, jeg får mindre tid til træning, læring og øvelse. Mindre tid til praktik og erfaringsdannelse.
En del af løsningen, hvis man vil have studerende i arbejde, er at skabe bedre mulighed for praktik. Og samtidig skabe studieordninger, der i højere grad sætter skarpe og fagligt stærke rammer i det projektorienterede forløb.
Det er til gengæld svært at se, hvordan mindre uddannelse skulle stille mig bedre, når jeg som humanistisk dimittend i forvejen har udfordringer med at finde job. Mine arbejdsgivere vil ikke ansætte mig, hvis de kan få en med mere uddannelse – det siger de selv.
Djøfs medlemsundersøgelse er derfor væsentlig, fordi den cementerer sandheden i de antagelser, vi hele tiden har haft – at det akademiske arbejdsmarked rent faktisk komplimenterer de uddannelser, vi har i dag. Men også at forskningsbaserede uddannelser fortsat er hjørnestenen i det akademiske arbejdsmarked – og at historien om at universitet retter sine uddannelser mod forskningen simpelthen er en fejlslutning.
Jeg håber, at undersøgelsen kan blive (endnu) et søm i de 1-årige kandidaters kiste, så regeringen snart kan begrave forslaget. Vi studerende venter spændt.