Nye tal: 96 procent af nyuddannede Djøf’ere kommer i akademisk job

Overuddannede akademikere med kompetencer, der ikke efterspørges på arbejdsmarkedet. Det er en af mange fordomme som nyuddannede samfundsvidenskabelige kandidater møder. Men sandheden er anden anden, hvis man skal tro en ny undersøgelse fra Djøf.

»Der er så mange myter på området, men hvis man ser på fakta, bunder det ikke i virkeligheden,« lyder det fra Djøfs formand Sara Vergo.

Med Djøfs nye medlemsundersøgelse udfordrer de nu regeringens argumenter om, at der er behov for at gøre uddannelserne kortere og mere erhvervsrettede for ikke at overuddanne til virkeligheden på arbejdsmarkedet.

For skal man tro undersøgelsen, hvor 1.001 nyuddannede fra samfundsvidenskabelige og økonomiske uddannelser har svaret på spørgsmål om deres vej til job, bruger dimittenderne faktisk deres akademiske baggrund i arbejdet.

LÆS OGSÅ: Der tegnes et falsk billede af vores uddannelser som forskerfabrikker  

Godt rustede

Hele 96 procent af dimittenderne fra de seneste to år svarer, at deres første job er et akademisk job. Og 86 procent svarer, at deres uddannelse i nogen/høj grad har rustet dem til deres første jobfunktion.

Det afkræfter ifølge Sara Vergo regeringens opfattelse af, at de samfundsvidenskabelige kandidater ikke er erhvervsrettede nok.

»Det erhvervsfremmede universitet er en illusion, og vores undersøgelse viser klart, at der slet ikke er noget problem at løse. De nyuddannede kandidater føler sig godt rustet til arbejdsmarkedet, og stort set alle lander et job, hvor de bruger deres akademiske kompetencer,« siger hun og peger samtidig på den rekordlave ledighed.

»Også de store private akademikerarbejdspladser, som for eksempel konsulenthusene, bekræfter, at de er glade for de 2-årige kandidater på grund af deres grundfaglighed og studiejobserfaring. De ønsker sig altså heller ikke kortere uddannede akademikere.«

LÆS OGSÅ: Guide: Sådan sælger du dit uglamourøse studiejob

Studiejob i fare

At dømme ud fra tallene støvsuger arbejdsmarkedet nærmest samfunds- og økonomikandidaterne, når deres sidste eksamener er overståede. For den gennemsnitlige ledighedstid for medlemmerne i undersøgelsen er kun på 2,9 måneder.

Samtidig viser undersøgelsen, at studerende med et studierelevant arbejde kommer dobbelt så hurtigt i job som dem uden. En studerende med studierelevant arbejde får et arbejde 2,5 måneder efter den sidste eksamen, mens det tager 5,4 måneder for dimittenderne uden studierelevante jobs.

Derfor bekymrer Sara Vergo sig også over, at de forkortede kandidatuddannelser kan gå ud over de studerendes mulighed for at have et studierelevant arbejde, hvilket 85 procent af dimittenderne ellers svarer, at de har haft.

»Vi kan se, at studierelevant job er direkte adgang til arbejdsmarkedet. Og vi er som samfund meget optagede af, at man har tid til studiejob. Men jeg kan godt blive bekymret for, at man skal klemme mere ind på kortere tid med en 1-årig kandidatuddannelse, og at der derfor bliver mindre tid til studiejobs,« siger Sara Vergo.

Regeringens forslag om at forkorte kandidatuddannelserne bygger videre på S-regeringens udspil, hvor 70 procent af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser skulle forkortes for at gøre dem mere erhvervsrettede. Det står dog ikke klart, om det er de samme uddannelser, som den nye midterregering ønsker at forkorte, men uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund har varslet, at hun om kort tid vil præsentere et udspil til en »stor og omfattende« reform.

LÆS OGSÅ: Sandi har studiejob på Thorvaldsens Museum