Derfor er der ingen valgdebatter

I denne uge er der valg til bestyrelsen på Københavns Universitet. Her skal der vælges to repræsentanter blandt det videnskabelige personale. Det ved du sikkert allerede, siden du læser med her, men det er der sandsynligvis mange, der ikke gør.

Foruden en række interviews og kronikker her i avisen, så har den demokratiske samtale omkring VIP-valget nemlig været forbløffende fraværende. Det er en oplevelse, som ikke kun deles af os, men også de studerende. Under overskriften “Hvorfor er der ingen valgdebatter?” har man for eksempel her i Uniavisen kunnet læse statskundskabsstuderende Kolja Dahlins undren over fraværet af debatarrangementer.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er der ingen valgdebatter

Ved valget i 2019 var det kun 29 procent af det stemmeberettigede videnskabelige personale, som stemte. Det er et bekymrende lavt tal. Bestyrelsesvalget burde netop være en oplagt anledning til at diskutere, hvilken retning fremtidens Københavns Universitet bør bevæge sig i. Det er en samtale, som burde foregå blandt alle universitetets ansatte.

Universitetet fralægger sig ansvaret

Siden vi startede vores kampagne i listen Et Bæredygtigt Universitet, har vi kontaktet folk på KU med henblik på at opsætte nogle valgarrangementer, som kunne være med til at skabe opmærksomhed omkring valget og starte en fælles samtale blandt de ansatte.

I vores snak med KU’s valgsekretariatet – som i øvrigt gør et vigtigt stykke arbejde med at understøtte valgprocessen – blev det tydeligt, at universitetet ikke selv påtager sig ansvaret for at facilitere en fælles samtale. Man har tidligere forsøgt sig med at udpege en række valgambassadører, men dette har man ikke valgt at gentage i år.

Den manglende offentlige samtale omkring VIP-valget afspejler en større tendens

I det hele taget har KU i år ingen konkrete initiativer, der skal facilitere en bredere demokratisk samtale omkring bestyrelsesvalget og universitetets fremtid blandt sine ansatte.

Debatarrangementer lukkes ned

Da vi fandt ud af, at universitetet ikke selv havde tænkt sig at løfte opgaven, forsøgte vi at skrive rundt til andre kræfter, som måske kunne have lyst til at stable nogle valgarrangementer på benene. Vi kontaktede blandt andet Uniavisen, som desværre ikke havde kapaciteten til det i en i forvejen presset valguge.

Derfor var vi også enormt glade, da vi hørte, at Sustainability Science Centre – som ikke var blandt dem vi selv havde kontaktet – gerne ville invitere til et debatarrangement omkring VIP-valget. I dialogen omkring arrangementet kom det dog frem, at ingen af de andre lister havde lyst til at stille op til et arrangement, hvor man skulle diskutere fremtidens bæredygtige universitet.

LÆS OGSÅ: Valgets eneste debat aflyst: Arrangør beskyldt for bias

Og da Sustainability Science Centre senere valgte at omlægge debatarrangementet til en workshop omkring samme emne, fik vi pludselig at vide, at arrangementet ikke længere ville finde sted. Det var åbenbart blevet vurderet, at et arrangement om fremtidens bæredygtige universitet i valgugen ville være “for politisk”.

Del af en større tendens

Så for at besvare spørgsmålet stillet i føromtalte kronik, “Hvorfor er der ingen valgdebatter?”, så skyldes det både, at universitetet ikke ser det som en del af sin opgave, og at det har været umuligt at skabe rammerne omkring en fælles samtale – ikke fordi, at vi i Et Bæredygtigt Universitet ikke har forsøgt.

Derfor er vi også oprigtigt kede af manglende debatarrangementer. Ikke mindst fordi vi oplever, at den manglende offentlige samtale omkring VIP-valget afspejler en større tendens i retning af et mindre demokratisk og mindre medarbejderdrevet universitet. En tendens som er beskrevet flere steder: Blandt andet i den seneste DFiR-rapport, hvor det understreges, at den demokratiske kultur på universiteterne er blevet svækket markant siden universitetsloven i 2003.

Vores kollegaer har mistet troen på indflydelse

Vi oplever, at mange ansatte på KU helt har mistet troen på, at de har nogen reel indflydelse på deres egen arbejdsplads. En opfattelse som virker til at være særligt udtalt blandt internationale kollegaer, hvoraf flere påpeger det problematiske i, at arbejdssproget mange steder på KU – blandt andet i bestyrelsen – ofte kun er på dansk frem for både dansk og engelsk, selvom internationale forskere udgør en væsentlig del af de ansatte.

Med andre ord: Den demokratiske kultur på universitetet er under pres fra flere sider. Det gælder ikke kun på ledelsesniveau, men også i forbindelse med bestyrelsesvalget. Måske er dét en del af forklaringen på, at kun 29 procent af de stemmeberettigede VIP’er stemte i 2019. Og her er endda tale om et valg, hvor man ikke behøver trodse det danske efterårsvejr, men blot skal sende sin stemme på www.e-vote.dk.

Så uanset hvordan valget falder ud, når valgstederne lukker på fredag, så håber vi i listen Et Bæredygtigt Universitet, at de kandidater, som vælges ind i bestyrelsen, vil arbejde målrettet på at styrke den demokratiske samtale blandt de ansatte frem mod valget i 2027. Forhåbentligt kan vi til den tid få involveret endnu flere af de VIP-ansatte i en fælles samtale omkring, hvor Københavns Universitet er på vej hen.