Designeren: Alle har en mening om universitetets visuelle identitet

Signe Lund-Sørensen har noget med farver.

»Her fik jeg heldigvis lov til at gå lidt bananas,« siger hun og smiler til den røde væg, der har givet en lille kantet umulius af et flexrum en varm og taktil kvalitet.

Vi befinder os helt oppe under tagkvisten i Nørregade, hvor Københavns Universitets centrale kommunikationsafdeling holder til. Her sidder i omegnen af 20 personer med det overordnede ansvar for universitetets både interne og eksterne kommunikation. Og her sidder Signe, der er designer, og som primært er ansat til at lave gode grafiske løsninger til KU’s online formidling.

Det er ikke nogen helt enkel manøvre, forstår man på Signe, at holde universitetets webdesign ajour. For brugerne sidder spredt på seks fakulteter, og de skal høres og nikke til nye udviklingstiltag i forskellige fora, inden de går ud fra centralen i Nørregade:

»Når vi fx vælger en ny font, er det ikke nok at gå efter noget, der er designmæssigt oppe i tiden, for vi skal hele tiden tænke i løsninger, der letter arbejdet for de mange redaktører, der sidder derude. Vi arbejder meget med at det skal være nemt for brugerne at lave et godt layout.«

Universitetet fik sit første samlende bud på en visuel identitet i 2000. Tre år senere lanceredes designmanualen digitalt, fortæller Signe, og målet er, at universitetet har et synligt samlende grafisk udtryk både på web og print.

»Skabelonerne i designguiden skal gøre det nemt for brugerne at koncentrere sig om indholdet. Og der er skabeloner i grafisk opsætning med universitetets logo til både Word, Powerpoint og andre programmer, som studerende og ansatte har brug for,« siger designeren, der er en af guidens tre ansvarlige.

Intet designpoliti. Kun flodhesten Dolph

Mens Signe fortæller, at hun og kollegaerne meget nødigt vil opfattes som et designpoliti, zoomer vi ud i storrumskontoret.

Der er altid en tand lækrere på kontorer, hvor folk arbejder med visuel kommunikation. Også her. Her er puffer betrukket med blå og rød uld. Her er tykke designbibler med bogrygge i neonfarver. Og her er afdelingens maskot, en plysudgave af den fascistiske flodhest Dolph.

Flodhesten er kendt for at tænde af og fare i flæsket på folk for et godt ord. I webteamet er bestræbelsen modsat, fortæller Signe: Hele tiden handler det om konstruktiv dialog i de mange feedback-fællesskaber med fakulteterne.

»Vi har lige udviklet nogle nye, fleksible bokse til websiderne. Designet skal følge med tiden og fungere på både desktop, tablet og mobil. Udfordringen er at dække webredaktørernes meget forskellige behov.«

Da Uniavisen spørger, om ikke universitetets logo kunne trænge til en grafisk overhaling, svarer Signe, at hendes personlige ønske er, at universitetets komplekse logosystem bliver afløst af ét samlende logo i én farve. Men hun understreger, at hun taler for egen regning:

»Oven på de forskellige fusioner var det en stor fordel, at vi kunne tilbyde hvert fakultet eget segl og farve. Der er mange følelser involveret i det her med design og logoer, og alle har en mening om det visuelle.«