Det er ikke radikal feminisme at ønske alle talenter i spil

Faktisk handler det slet ikke om kvinder i forskning, selv om det er det, vi diskuterer i Uniavisen. Hvad handler det så om? Det handler om talent, kompetencer, kvalifikationer og en bedre videnskab.

LÆS OGSÅ: Enten ser Bente Rosenbeck ikke, hvad vi skriver, eller også ignorerer hun det

Vi får et andenrangsuniversitet, hvis vi lader være med at satse også på kvinder, som Gunver Lystbæk Vestergård skrev i Weekendavisen 7. oktober 2020. Hun refererede også en tidligere formand for DFF for i 2015 at have sagt, at problemet var, at vi ikke udnytter talentmassen godt nok til gavn for dansk forskning. Med dette in mente er det faktisk muligt at se en rød tråd i de sidste par årtier.

EU har været i gang i 20 år

Det er i år 20 år siden, at EU satte fokus på underrepræsentationen af kvinder. Var EU virkelig blevet feministisk? Syntes EU, at det var synd for kvinderne og uretfærdigt, at de var underrepræsenteret? Nej, årsagen var, at man ønskede, at Europa skulle forøge sit forskningspotentiale. Den sætning er meget vigtig.

Allerede i år 2000 efterlyste Danmarks Forskningsråd med udgangspunkt i Bertel Ståhles statistik et bredere rekrutteringsgrundlag og en bredere personalesammensætning med hensyn til køn, nationalitet og alder.

Helge Sander (V) satte en ny dagsorden med rapporten: Alle talenter i spil fra 2005. Man forsøgte derefter at lære af hinandens best practice på universiteterne.

I 2014 blev både Dansk Forskningsråd og Grundforskningsfonden evalueret. Igen efterlystes flere kvinder for at få de bedste talenter. Evalueringen af Københavns Universitet 2016-2018 påpegede, at KU burde fokusere yderlige på »at sikre kønsbalance, klare karriereveje og diversitet i rekruttering af forskere.«

Danmarks talentbarometer

I 2015 udgav Forskningsministeriet rapporter, udarbejdet af henholdsvis Liselotte Højgaard (Anbefalinger fra taskforcen for flere kvinder i forskning) og Jens Oddershede (Et internationalt perspektiv på køns- og ligestillingsfordringer), som i første omgang havnede i papirkurven, da vi fik en venstreledet regering i 2015.

Men som forskningsminister realiserede Ulla Tørnæs et af forslagene fra Højgaards rapport, nemlig et nationalt benchmarkingværktøj, Danmarks talentbarometer, »med mål og opfølgning udspecificeret for universiteterne såvel som offentlige forskningsråd og fonde.«

Det er nu udkommet tre gange, og universiteter og fonde mødes hvert år for at samle op. Forarbejdet for at handle har været ganske grundigt og involveret mange.

Da EU’s kommissær for forskning, innovation og videnskab i 2018 opfordrede til at tage en seriøs diskussion for at få flere kvinder ind i videnskab, var det ikke af hensyn til kvinderne, men for at få flere talenter med på holdet til at håndtere udfordringer som klimaforandringer, global forurening og kunstig intelligens. Danske Universiteters nye ambitioner fra 2020, som jeg nævnte i mit sidste indlæg, fremhæver også få alle talenter i spil.

Tror nogen på, at alle mennesker/universitetspolitikere bag disse rapporter og udtalelser er radikale feminister? Eller at en af de gennemgående personer i de fleste danske udvalg, som jeg har nævnt fra 2000 og fremefter, Jens Oddershede, er det?

Det skal vi fejre i fremtiden

Nej, det handler om kompetencer og om aktivt at rekruttere de bedste. Titlen på KU’s strategi 2023 er Talent og samarbejde, og et af hovedpunkterne hedder ’Tiltrækning, udvikling og fastholdelse af videnskabeligt talent’. Man ønsker fokus på talent- og karriereudvikling gennem øget opmærksomhed på mangfoldighed. Øget fokus på ligestilling og mangfoldighed bliver derfor trukket frem.

Vejen hertil har været lang. Men nu står det i et af KU’s strategiske dokumenter. Jeg kunne da have ønsket mig, at det stod i universitetsloven, som det blandt andet gør i Østrig, men noget er der da sket i de sidste 20 år.

Jeg har debatteret med Hans Bonde i 2011, 2015 og nu igen i 2020/21, og jeg ser ganske fortrøstningsfuld på fremtiden. Jeg regner ikke med en ny debat i 2025, 150-året for, at kvinder fik adgang til universitetet. Det håber jeg, at universitetet kommer til at fejre. At forandre et universitet tager sin tid.