Det er kun et problem at droppe ud, hvis man ikke starter igen

Hvis du er studerende, håber jeg, du er glad for dit valg af uddannelse. Sandsynligheden for, at du går med tanken om at skifte uddannelse – eller allerede har gjort det – er nemlig stor.

Den tørre statistik viser, at omkring hver fjerde studerende dropper sin uddannelse inden for de første to år. Særligt det første år er frafaldet højt. Af alle jer, der blev optaget på en videregående uddannelse i 2022, svarer det til, at 13.500 vil droppe ud af studiet.

Det er et grundvilkår, at man som ung studerende befinder sig i den del af livet, hvor man bliver klogere på sig selv, sine faglige interesser og motivation. Det er ikke unaturligt, hvis det fører til, at man forlader sit studie.

Frafald er ikke nødvendigvis skidt. Det er bare vigtigt, at frafaldet bliver til omvalg.

Ekstra SU-klip vender frafald til omvalg

En af de vigtigste faktorer i at sikre det, er muligheden for ekstra SU-klip. Vi har hos Akademikerne kigget nærmere på brugen af det sjette SU-år. Og vores analyse viser, at det helt overvejende er studieskiftere, der bruger ekstra SU-klip. Det er altså ikke – som nogle måske kunne foranlediges til at tro – bare studerende, der gerne vil trække studietiden lidt ud.

Det er en myte, at studerende bruger det sjette SU-år til at udskyde deres studier

Det er en myte, at studerende bruger det sjette SU-år til at udskyde deres studier. Bachelorstuderende, der ikke skifter studie, bruger i gennemsnit kun syv uger mere SU end uddannelsens normerede tid. De, der derimod har skiftet studie, bruger 114 uger mere SU. Det er altså altovervejende studieskifterne, som benytter de ekstra SU-klip – klip, som de på grund af deres skift har brug for.

Fjerner man det sjette SU-år, risikerer man derfor, at flere studerende falder fra. I værste fald uden at påbegynde en ny uddannelse. Og i bedste fald med forsinkelser på den nye uddannelse, fordi de bliver nødt til at arbejde væsentligt flere timer om ugen ved siden af studiet for at få økonomien til at hænge sammen.

LÆS OGSÅ: »Jeg ville miste mit sociale liv, hvis jeg ikke tog SU-lån«

Det vil altså nok give et provenu fra direkte besparelser at fjerne det sjette SU-år. Men det vil komme med en pris – for den enkelte og for samfundet. Ambitionen bør være helt anderledes. Den skal handle om at skabe sammenhæng og fleksibilitet til gavn for den fjerdedel af de studerende, der som en naturlig ting fortryder deres valg af uddannelse.

Svært og besværligt at få merit

Det handler også om meritregler. Lige nu er det nemlig ikke ualmindeligt, at studieskiftere må starte helt forfra – også selv om de allerede har gennemført relevante fag på en anden uddannelse. Det trækker studietiden unødvendigt ud og er både dyrt for samfundet og frustrerende for den studerende.

Derfor foreslår Akademikerne i vores uddannelsesudspil, Flere åbne døre, blandt andet en meritreform. Den skal gøre det nemmere for studieskiftere at få overført merit fra tidligere fag i alle de tilfælde, hvor det er meningsfuldt. I dag er det i høj grad op til den studerende selv at finde ud af, hvorvidt og hvordan man måske kan få merit for allerede gennemførte fag. Samtidig er mange uddannelser meget tilbageholdende med overhovedet at give merit. Det skal vi ændre.

LÆS OGSÅ: Afskaffelsen af uddannelsesloftet skulle give frihed, men for nogle betyder den, at de aldrig kan studere det, de ønsker

For os at se kan universiteterne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner i langt højere grad være del af løsningen, når det kommer til at reducere den samlede studietid. Vi har brug for et videregående uddannelsessystem, der betrygger de studerende i, at et forkert uddannelsesvalg ikke lukker døre, men åbner nye. Og at et forkert uddannelsesvalg ikke er spild af tid, fordi der er masser af muligheder for at bruge det, man har lært i tidligere fag, på en ny uddannelse.

Der er næsten en milliard at hente

Vi foreslår et nationalt meritsamarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner og Uddannelsesministeriet. Det nationale meritsamarbejde skal identificere og fastlægge særlige uddannelsesklynger på tværs at uddannelsesinstitutioner, hvor det er særligt fagligt meningsfuldt. De skal herefter bruges til at skabe klare merit- og uddannelsesveje og til en særlig tværgående vejledningsindsats for studieskiftere.

Vi skal ikke tilbage til de dårlige erfaringer med tvangsmerit

En positiv sideeffekt ved en meritreform er, at forsinkelsen ved studieskrift vil blive nedbragt. Vores egne beregninger peger på et arbejdsudbud på cirka 3.500 fuldtidsbeskæftigede og cirka 920 millioner kroner i provenu ved besparelser på SU, uddannelsesbevillinger og skatteindtægter årligt. Og vores beregninger er endda bevidst konservative. For det er en bærende præmis, at meritgivningen skal være fagligt funderet. Vi skal ikke tilbage til de dårlige erfaringer med tvangsmerit – studieskifteren skal kunne sige nej tak til merit, der ikke giver faglig mening.

LÆS OGSÅ: Ditte fik tvangsmerit – bliver biolog med speciale i teatervidenskab

Akademikernes forslag til en meritreform er et oplæg til dialog med politikere og centrale interessenter – sammen med universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. En ambitiøs og vellykket meritreform kræver inddragelse af alle disse uddannelsesinstitutioner. For det er dem, der har ansvaret for det faglige niveau, og dem, der vil skulle implementere reformen i praksis.