Det er slut med at læse islandsk på KU

En sproghistorisk æra slutter og endnu et par småfag går i dvale. Som en del af besparelserne på Det Humanistiske Fakultet har Københavns Universitet (KU) besluttet at nedlægge undervisningen i oldislandsk, moderne islandsk, færøsk og gammeldansk fra 2019.

Tilvalgsfagene bliver nedlagt, da de ikke lever op til KUs krav om, at der skal være mindst 30 studerende på et undervisningshold. Nedlæggelsen er en konsekvens af regeringens omprioriteringsbidrag og dimensionering, der betyder, at KU skal spare 160 millioner kroner.

Slutningen på en æra

Med beslutningen om at nedlægge moderne islandsk og oldislandsk slutter en gylden sproghistorisk æra, hvor KU var Nordens centrum for forskning i Island siden 1700-tallet.

»Det var i København at lingvisten Rasmus Rask, senere professor på Københavns Universitet, udgav den første islandske grammatik i 1811. Gennem studiet af islandsk beviste han, at dansk ikke er en tysk dialekt. Fra 1871-1935 underviste man i oldislandsk i gymnasieskolen. Det gør man ikke mere, selv om de fleste i dag har et sagaforløb i danskundervisningen. Det er et område, der har spillet en stor rolle i den danske kulturhistorie tilbage til middelalderen, og det islandske sprog er en nøgle til forståelse af Danmarks og Nordens sprog i vikingetiden og middelalderen,« siger Annette Lassen, der er ph.d. og lektor på KU.

Hun er tilknyttet Den Arnamagnæanske Samling, der rummer gamle islandske og nordiske håndskrifter samlet af den islandskfødte professor og forsker Árni Magnússon frem til 1730, og som er den største samling af islandske håndskrifter uden for Island.

Populært i hele verden

Annette Lassen siger, at islandsk er et populært fag i store dele af verden, og der undervises i faget på bl.a. University of Cambridge, University of Oxford, University of Aberdeen, University of California, Berkeley, på universiteter i Canada, Spanien, Tyskland, Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Italien, Kina, Japan, Australien, Rusland og andre steder, til trods for at disse lande ikke har store islandske håndskriftsamlinger som Danmark.

Det er tankevækkende, hvis   man i Danmark, som indgår i rigsfællesskab med Færøerne, i fremtiden ikke kan læse færøsk nogen steder i landet på universitetsniveau

Annette Lassen, ph.d. og lektor

Men ifølge Annette Lassen er det en skam, at tilvalgskurserne i oldislandsk og islandsk fremover ikke udbydes som selvstændige kurser i Danmark, selv om der stadig vil være undervisere ansat på KU, som kan og gerne vil varetage undervisningen.

»På sigt betyder det, at vi ikke kan rekruttere forskere fra Danmark, og det er jo et fag, som har stor kulturel betydning for Danmark. Som en statsligt finansieret vidensinstitution bør KU også kunne og have økonomisk mulighed for at varetage undervisning i smalle kulturbærende fag. Og det ville da være paradoksalt, hvis vi ikke har nogen, der kan forske i og formidle betydningen af de håndskrifter, der blandt andet indeholder verdenslitteratur – sagaer, og som KU har haft siden 1730.«

Annette Lassen mener også, at det sender et uheldigt signal at nedlægge undervisningen i færøsk.

»Det er tankevækkende, hvis man i Danmark, som indgår i rigsfællesskab med Færøerne, i fremtiden ikke kan læse færøsk nogen steder i landet på universitetsniveau.«

Selv om oldislandsk nedlægges som separat kursus, kan studerende stifte bekendtskab med det på tilvalgskurset De nordiske sprog i middelalderen, som omfatter oldislandsk, gammelnorsk, fornsvensk og gammeldansk. Studienævnet for Nordiske Studier og Sprogvidenskab har desuden  fremtidssikret undervisningen på den måde, at kurset De nordiske sprog i middelalderen fra 2019 udbydes fast som valgfag på bachelordelen i Dansk.

En ‘ærgerlig’ situation for småfag

På Det Humanistiske Fakultet understreger konstitueret dekan Jens Erik Mogensen, at der ikke er tale om uddannelseslukninger, men om tilvalgskurser, der ikke oprettes på grund af for få tilmeldte studerende.

Fakultetet står stadig over for meget store indtægtsnedgange. Derfor har fakultetsledelsen indført en regel om, at der skal være mindst 30 deltagere på et tilvalgskursus, før det oprettes. Det berører ca. 40 tilvalgskurser med for få tilmeldte, herunder kurserne i oldislandsk, færøsk og moderne islandsk, der typisk vælges af ca. fire-fem studerende elever per årgang.

»Det er rigtig ærgerligt, at situationen er sådan, at der ikke er økonomi til f.eks. oldislandsk, som KU er kendt for i hele verden. Det er tale om nogle humanistiske kompetencer, vi mister som samfund,« siger Jens Erik Mogensen.

Jeg vil kæmpe for, at vi får en bevilling til de små sprogfag, der ellers ikke kører rundt økonomisk

Prodekan for uddannelse Jens-Erik Mogensen

Han er netop kommet med i regeringens småfagsråd, som skal undersøge bevillingerne til små sprogfag i en større national strategi. Tidligere fik norrøn filologi (som bl.a. omfatter oldislandsk) en småfagsbevilling på finansloven, men den blev strøget i 2010.

Håbet er, at de små nordiske fag som oldislandsk, moderne islandsk og færøsk kan blive oprettet igen, hvis KU får en økonomisk bevilling til det af regeringen.

»Jeg vil kæmpe for, at vi får en bevilling til de små sprogfag, som det giver mening for Danmark at satse på. De kan ikke løbe økonomisk rundt uden. Mange er dem er reelt forskningsfag, hvor det hverken giver mening at tale om et bredt arbejdsmarked eller stor studentersøgning, så på den måde er de meget specielle«, siger Jens Erik Mogensen.

Uniavisen har i februar 2018 skrevet om den generelle sprogdød i denne artikel.