Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
SAMFUNDSNYTTE - Humanister gavner i langt mindre grad væksten i samfundet end kandidater fra andre fakulteter, mener Dansk Industri og foreslår at begrænse optaget på Humaniora via højere adgangskrav eller ved at indføre brugerbetaling på al uddannelse. De Studerende Fællesråd og Magisterforeningen kritiserer DI for snæversyn
Ti små studerende sad på Højbro Plads. Fire af dem læser en samfundsvidenskabelig uddannelse, tre af dem en teknisk (civilingeniør), naturvidenskabelig eller samfundsvidenskabelig uddannelse. Og de sidste tre læser en humanistisk uddannelse.
Således ser fordelingen ud rent statistisk ifølge et notat fra DI, der gerne så, at en af de humaniorastuderende skiftede KUA ud med DTU eller Nørre Campus.
Læs Dansk Industris notat her.
Ifølge DI er der stor forskel på det samfundsmæssige afkast, som de forskellige typer af videregående uddannelser giver, og de humanistiske uddannelser har mindre gavnlig effekt på produktiviteten i danske virksomheder end de samfunds- og naturvidenskabelige uddannelser..
Det gælder for alle de lange videregående uddannelser, at optaget er støt stigende, og i dag vælger fire gange så mange en videregående uddannelse som i 1980. Men antallet af studerende, der vælger en humanistisk eller samfundsvidenskabelig uddannelse, er vokset mere end på fx de tekniske universitetsuddannelser, og andelen af en årgang er størst på disse to fagområder.
Hvor 52 procent af den årgang, der afsluttede folkeskolen i 1980 og fortsatte på universitetet, valgte en teknisk, naturvidenskabelig eller sundhedsvidenskabelig uddannelse, er andelen for årgang 2009 dalet til 31 procent af en årgang.
Derfor foreslår DI, at optaget på Humaniora begrænses, eller at der indføres brugerbetaling på alle universitetsuddannelser, hvilket angiveligt vil sætte nogle refleksioner i gang hos de uddannelsessøgende og gøre dem mere bevidste om, hvorvidt uddannelsesinvesteringen kan tjene sig hjem.
Danske Studerendes Fællesråd, DSF, synes, at DI’s forslag bygger på en snæversynet opfattelse af, hvad der er gavnligt for samfundet.
»Der ligger et vanvittigt indsnævret syn på nytte bag forslaget. Det virker, som om de overhovedet ikke har sat sig ind i, hvad humaniora er,« siger formand Mikkel Zeuthen.
»Det er dumt udelukkende at indrette vores uddannelser efter, hvad der giver størst økonomisk gevinst for erhvervslivet.«
DSF gør desuden opmærksom på, at magistre udover at levere arbejdskraft til gymnasier og erhvervsliv, er med til at give en forståelse for forskellige mennesker, kulturer og religioner i et globaliseret samfund.
Med hensyn til forslaget om brugerbetaling mener DSF, at det vil medføre, at færre vælger at uddanne sig, samtidig med at der vil ske et øget frafald, hvis de studerende undervejs møder økonomiske problemer. Som det er nu, har Danmark en høj gennemførelsesprocent sammenlignet med lande, der har brugerbetaling.
DSF mener desuden, at en selvfinansiering vil hæmme den lige adgang til uddannelse, da det især vil ramme de studerende, som ikke kan få økonomisk hjælp af deres forældre.
»I Danmark har vi et helt centralt princip om, at uddannelse skal være gratis. Det betyder, at rigtig mange unge i dag kan tage den uddannelse, de drømmer om, uanset hvor mange penge deres forældre har,« siger Mikkel Zeuthen.
Forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI Charlotte Rønhof mener, at de studerendes uddannelsesvalg er skævt i forhold til, hvad samfundet har brug for.
»Vi er nødt til at se på nogle løsningsmodeller, så vi ikke år efter år uddanner for mange humanister til arbejdsløshed,« siger hun til Altinget.dk. »Det handler ikke om at straffe Humaniora. Vi sætter stor pris på humanister, men der er for mange af dem.«
Dansk Magisterforening (DM) gør dog opmærksom på, at ledigheden blandt magistre har været støt faldende de seneste år, og at den efter i mange år at have ligget markant over gennemsnittet af akademikerledigheden nu er på niveau med gennemsnittet.
Ifølge en rapport fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland er der endda færre ledige humanister end ledige diplomingeniører.
DM synes desuden, at DI’s syn på humanistisk nytteværdi udspringer af en fortidig tankegang.
»I erkendelse af de stigende krav om innovation og kreativitet er det oplagt, at blandt andet humanistiske kompetencer skal danne grundlag for Danmarks fremtidige position på arbejdsmarkedet,« siger formand Ingrid Stage.
Desuden peger hun på, at magistre har en større faglig mobilitet og fleksibilitet, der gør, at de kan kaste sig ud i nogle projektansættelser, som ikke i udgangspunktet er defineret som akademiske.
»Og det er en tilgang til arbejdslivet, som samfundet har brug for. Og job som bidrager til højere vækst. Vel at mærke samme vækst som DI taler om – den økonomiske af slagsen.«
Bliv opdateret med nyheder om Københavns Universitet i Universitetsavisens nyhedsbrev.