Djøf: Hvis erhvervskandidaten fejler, vil studerende sive til kortere uddannelser

En række nye og fleksible erhvervskandidater kommer til at spille hovedrollen, når den nye kandidatreform skal forvandles fra ideer og ambitioner til vaskeægte virkelighed på landets universiteter.

I alt skal 30 procent af de nuværende kandidatuddannelser omlægges. Ti procent skal omdannes til kortere kandidatuddannelser på 75 ECTS, mens 20 procent skal omdannes til erhvervskandidater.

Men lykkedes det ikke at tiltrække nok studerende til de nye erhvervskandidatordninger, skal de 30 procent omfordeles, så flere studerende i stedet tager en kortere kandidatuddannelse på 75 ETCS.

Og det bekymrer Sara Vergo, der er formand for fagforeningen Djøf, for siden erhvervskandidatens oprindelse i 2018, har den ikke været nogen udtalt succes. Det bekræfter ny analyse fra Djøf, der har undersøgt, hvor kendt og attraktiv erhvervskandidaten er blandt studerende i dag.

Vi går selvfølgelig konstruktivt til opgaven. Og så håber vi bare, at vi bliver taget med på råd

Lars Tønder, studieleder, Institut for Statskundskab

»Undersøgelsen bekræfter det billede, vi allerede havde, nemlig at de studerende har svært ved at se fordelene i at vælge en erhvervskandidatuddannelse, som den er skruet sammen i dag,« siger Sara Vergo.

Analysen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt Djøfs studerende medlemmer på videregående uddannelser, og den bygger på besvarelser fra 1.088 personer.

I konklusionerne kan man blandt andet læse, at 50 procent af de adspurgte bachelorstuderende ikke ved, om en erhvervskandidat er en mulighed på deres studie, og at kun 12 procent i høj eller meget høj grad er interesseret i at tage en erhvervskandidat. Blandt de kandidatstuderende, som har haft muligheden, svarer 60 procent, at de har fravalgt erhvervskandidaten, fordi de gerne ville være hurtigere færdige.

»Det bliver stor opgave at få fortalt de studerende, hvorfor de skal vælge en erhvervskandidat frem for en traditionel kandidat. Hvad får de ’ekstra’? Det er ikke tydeligt i dag, og jeg kan heller ikke give et tydeligt svar på, hvordan det bliver det,« siger Sara Vergo og fortæller, at Djøf for nyligt udkom med seks anbefalinger til nye og bedre erhvervskandidater.

LÆS OGSÅ: Hvordan bliver fremtidens erhvervskandidater en succes?

Færre erhvervskandidater, flere korte kandidater

Djøf-formanden er bekymret på flere kanter ved at opskalere erhvervskandidaten så markant: Hvilke konsekvenser kan det have for studemiljøet? Skal de studerende fra start forpligte sig på én virksomhed i flere år – og hvad, hvis det samarbejde så ikke fungerer?

»Vi er ikke fuldstændig afvisende over for erhvervskandidaten, men vi mener, der er enormt mange ubesvarede spørgsmål, som vi er nødt til at tale om,« siger Sara Vergo.

For med de nuværende erfaringer kan formanden være bekymret for, om det vil lykkes at få 20 procent af de kandidatstuderende til at vælge en erhvervskandidat i fremtiden.

»Vi kan være bange for, at det vil betyde et overløb til de etårige kandidater. Og det synes vi ville være en virkeligt dårlig ide, for det vil betyde, at vi slet og ret skruer ned for landets uddannelsesniveau.«

Ingen SU, mere arbejde

På KU kan man i dag tage en erhvervskandidat i jura, statskundskab og datalogi. Og hos Jura lyder konklusionerne fra Djøf-analysen ganske velkendte, fortæller Liselotte Madsen, som er prodekan for uddannelse på Det Juridiske Fakultet.

»Vi har stort set ingen på ordningen i dag og derfor må vi jo konkludere, at der ikke er mange, som har fundet uddannelsesformen attraktiv,« siger hun.

Aktuelt er der seks personer indskrevet på erhvervskandidaten på Jura, hvoraf tre er startet i år. I alt er otte erhvervskandidater dimitteret siden ordningens begyndelse i 2018, oplyser prodekanen.

De studerende har svært ved at se fordelene i at vælge en erhvervskandidatuddannelse, som den er skruet sammen i dag

Sara Vergo, formand, Djøf

»Jeg tror, det hænger sammen med, at man som jurastuderende ofte har job ved siden af studiet alligevel. Og vil du have et andet studiejob, kan du bare sige det første op. Gennem en erhvervskandidat forpligter du dig i højere grad til virksomheden, du er ansat i, og så får du jo i øvrigt heller ikke SU,« siger hun og fortsætter:

»Så hvis du sammenligner med at tage en almindelig kandidat, have 15 timers studiejob ved siden af og samtidig få SU, så kan det være lidt svært at se, hvorfor en erhvervskandidat skulle være særligt attraktiv.«

Samme billede gør sig gældende på Statskundskab, hvor der også kun har været en håndfuld studerende gennem ordningen, fortæller Lars Tønder, som er studieleder på instituttet.

»Det er meget sparsomme oplevelser, vi har haft med erhvervskandidaten, fordi vi har haft så få af dem. Flere af de erhvervskandidatstuderende er faktisk endt med at skifte over til den almindelige kandidatuddannelse, fordi den simpelthen var mere attraktiv,« siger Lars Tønder.

På Statskundskab er tre blevet optaget i år. I de foregående år har i alt fire være indskrevet, og ingen erhvervskandidater er dimitteret, oplyser studielederen.

»Mit indtryk er, at de, der er skiftet over til den almindelige kandidat, har gjort det, fordi det har været svært at kombinere arbejde med studie og forpligte sig til en uddannelsesinstitution i fire år,« siger Lars Tønder.

Studerendes ansvar at sikre job

De ganske få, som har studeret på erhvervskandidatuddannelsen i statskundskab, har i forvejen haft et job, som ordningen gav dem mulighed for at nedskalere, så de kunne tage en uddannelse ved siden af, fortæller Lars Tønder.

»For at tage en erhvervskandidat i dag, kræver det jo, at du kan dokumentere, at du allerede har et arbejde 25 timer om ugen. Det vil sige, at det er den studerendes eget ansvar at sikre virksomhedsdelen på en erhvervskandidat.«

Det kan blive en udfordring, at et stort antal studerende selv skal sikre et deltidsjob, inden de starter på en erhvervskandidat, mener Lars Tønder, der også understreger, at det af samme årsag er afgørende, at virksomhederne er klar på at tage imod en masse nye studerende.

»Virksomhederne skal være indstillede på at have medarbejdere gående, som også skal være et andet sted halvdelen af tiden.«

For nylig udkom kommissoriet til det kandidatudvalg, der skal forløse de politiske ambitioner i praksis. Her fremgik det, at der skal omlægges cirka 35 procent af pladserne på humaniora, 40 procent på samfundsvidenskab, 30 procent på naturvidenskab, ti procent på sundhedsvidenskab og 15 procent på teknik.

»Vi ved jo ikke præcis, hvilke konkrete uddannelser, der skal omlægges, men en stor del af dem bliver på samfundsvidenskab. Og rammes vi her på Statskundskab, går vi selvfølgelig konstruktivt til opgaven. Og så håber vi bare, at vi bliver taget med på råd,« siger Lars Tønder.