Døgnflueeksperten i ravkammeret

Fingrene glider hen over det glatte stykke rav, mens Sree Gayathree Selvantharan nærstuderer det med stor koncentration.

»Se!« lyder det pludselig begejstret. »Her er en bille!«

Sree peger på en lille plet inde i ravklumpen. For det utrænede øje ligner det et sort sandkorn. Men for hende er der ingen tvivl.

Hun registrerer sin observation i en database og noterer det sirligt ned på et hvidt papkort, der bliver forseglet i en lille plasticpose sammen med ravklumpen. På kortet står der, at det er et stykke ’baltisk rav’, og at ravklumpen ud over billen indeholder en myg og ’stjernehår’.

Vi befinder os i et lille kontor på fjerde sal af Zoologisk Museum, som er en del af Statens Naturhistoriske Museum. På skrivebordet ligger to store poser fyldt med rav, der skal sorteres og registreres.

Når det er gjort, er der endnu 57.000 stykker rav, der ligger i et hemmeligt rum og venter på at komme igennem Srees hænder og kyndige blik.

»Ravet i sig selv er ikke så interessant. Det interessante er, hvad der er indeni,« siger Sree, der er 37 år og uddannet biolog.

Sree Gayathree Selvantharan er netop kommet tilbage fra barsel har fået til opgave at katalogisere den store samling af baltisk rav, som Statens Naturhistoriske Museum for nyligt har købt af en privat samler.

Samlingen har stor videnskabelig værdi, fordi mange af stykkerne indeholder insektfossiler og dele af planter. Ravstykkerne fungerer derfor som små vinduer til fortidens insektfauna, og museets forskere forventer, at ravstykkerne gemmer på helt nye arter, der ikke tidligere er beskrevet af videnskaben.

»Det jeg kigger mest efter er insekter. Men jeg ser også efter små plantestykker, som jeg alt sammen registrerer til senere forskning,« siger Sree.

Foretrækker diamanter

Da hun som ung entomologistuderende skrev speciale om døgnfluenymfer på universitetet i Kuala Lumpur i Malaysia, forestillede hun sig ikke, at hun 10 år senere skulle sidde og kigge på rav i Danmark.

Faktisk anede hun intet om hverken rav eller Danmark. Men en dag på et kursus om industriel økologi mødte hun en sød dansk mand. De forelskede sig. Han skulle egentlig bare have været i Malaysia i tre uger, men endte med at blive der i seks måneder.

Ravet i sig selv er ikke så interessant. Det interessante er, hvad der er indeni

To år senere giftede de sig og flyttede til Danmark, og en dag de var ude at gå en tur, kom de forbi Zoologisk Museum:

»Jeg blev så glad, da jeg fandt ud af, at vi boede næsten lige ved siden af museet. Jeg havde ikke noget at lave på det tidspunkt, så jeg tænkte, at jeg måske kunne hjælpe med noget frivilligt arbejde på museet.«

Sree skyndte sig hjem og skrev en mail til lederen af entomologisk afdeling. 45 minutter senere fik hun svar. Lederen tilbød hende, at hun kunne få en rundvisning på museet dagen efter. Sree begyndt straks at gå til hånde, og fem måneder senere fik hun sin første projektansættelse.

»Jeg har været her i otte år nu og elsker mit arbejde. Mine kollegaer er søde, og jeg får lov til at beskæftige mig med min store interesse: insekter.
Det er et stort privilegium.«

Hun trækker et lille stykke rav med et smykkevedhæng op af posen
og smiler.

»I Malaysia ser man ingen, der går rundt med rav om halsen. Det ville jeg heller aldrig selv gøre. Det er lidt for hippie-agtigt. Jeg er mere til diamanter,« siger Sree Gayathree Selvantharan og bryder ud i et stort grin.