Ejerne havde ikke hørt om plan for 1.500 ungdomsboliger i deres bygninger

De store grå haller fra det hedengangne skibsværft B&W på Refshaleøen i København har i de senere år mest været omtalt som ramme for Melodi Grand Prix i 2014, der blev en politisk skandale, fordi ombygningen af bygningerne til koncertsal sprængte alle budgetter.

Men hvis man spørger arkitekterne Urban Power er det tid til endnu en renovering i hallerne. Arkitekterne vil fore bygningen med 1.500-2.000 studenterbolig-enheder og bevare interiøret som en hal, hvor der kan foregå kulturelle arrangementer i stor skala.

Hvis tanken virker bekendt, er det ikke så mærkeligt; allerede i 2014 skrev Uniavisen om projektet. Men ifølge borgerrepræsentationsmedlem for Socialdemokratiet Jonas Bjørn Jensen er planerne i mellemtiden blevet gennemarbejdet af Urban Power.

Af arkitekternes hjemmeside fremgår, at tegningerne af mega-kollegiet også har været udstillet på biennalen i Venedig i 2016.

Nu fører Jonas Bjørn Jensen valgkamp på at indsamle underskrifter, som skal skabe politisk opbakning til byggeriet, så det kan blive realiseret. Han siger, det ikke er valgflæsk.

»Selvfølgelig bruger jeg den opmærksomhed, der er på kommunalpolitik i valgkampen til at gøre opmærksom på det her projekt,« siger Jonas Bjørn Jensen. »Mens der er en del snak om familieboliger i øjeblikket, er manglen på ungdomsboliger ikke det tema, det tidligere har været.«

Jonas Bjørn Jensen siger, at der er omkring 11.000 unge på venteliste til en ungdomsbolig.

»Tiden er rigtig til projektet,« siger Jonas Bjørn Jensen, der påpeger, at der allerede er flyttet studerende ud på Refshaleøen i midlertidige boliger.

Rådhuset skal dispensere fra et væld af regler

De indsamlede underskrifter til megakollegiet skal tjene til at lægge pres på rådhusets øvrige politikere, for Jonas Bjørn Jensen siger, at flere gældende regler i øjeblikket umuliggør et kollegium på Refshaleøen.

Han nævner Fingerplanen og stationsnærhedsprincippet, altså idéen om, at man bygger boliger, hvor der kører bus og metro.

»Jeg er tilhænger af det princip, men jeg mener, man kan dispensere fra det, når vi taler om de studerende. De studerende er en stærk gruppe, som godt kan cykle,« siger Jonas Bjørn Jensen. »Hvis man skal bo på Refshaleøen, skal man acceptere at være pioner og mangle den infrastruktur, der normalt er i et område af København. Der vil ikke være daginstitutioner og skoler, og heller ikke samme handelsliv som andre steder. Men når jeg kommer ud og taler med studerende, tager de godt imod projektet.«

Derudover skal kommunen også dispensere fra den vedtagne rækkefølgeplan, der dikterer, at politikerne udvikler byområder et ad gangen.

»Det kan være en god ting, men der er også en tendens til, at vi måske får en lovlig homogen byudvikling. Hvis vi ikke benytter muligheden for at lave noget på Refshaleøen nu, risikerer vi, at det om nogle år bliver endnu et område med dyre lejligheder.«

Ejer vil gerne høre nærmere

Men hvad mener de nuværende ejere af Refshaleøens bygninger om kommunalpolitiker Jonas Bjørn Jensen og arkitekternes idé?

De hedder Refshaleøens Ejendomsselskab A/S, og det viser sig, at de ikke hørt om det tre år gamle kollegieprojekt i deres ejendomme, før Uniavisen ringer dem op.

De skyder dog ikke idéen ned.

»Vi er glade for, at der i valgkampen er fokus på Refshaleøen som et fremtidigt byudviklingsområde, og at de studerende betragter området som et interessant sted at bo,« siger plan- og udlejningschef Claus Hovmøller Jensen.

»Derfor har vi også bakket op om etableringen af midlertidige studieboliger i perioden frem imod en egentlig byudvikling af området, og helt konkret er der indvielse af de første enheder den 1. november på en af områdets allermest attraktive placeringer ved havnefronten,« siger han.

»Det konkrete projekt med etablering af permanente studieboliger i S1 og S2 (hallerne, red.) hører vi gerne yderligere om, idet der dog selvfølgelig er eksisterende lejere og kompliceret lovgivning, der skal tages hensyn til.«

Jonas Bjørn Jensen medgiver, at ejerne af B&W-hallerne er en vigtig part, hvis kollegiet skal bygges, men han siger, at første skridt må være at sørge for, at reglerne overhovedet tillader muligheden.

»Jeg har ikke set noget, der rykker lige så meget for tilvejebringelsen af ungdomsboliger, som den her plan kan gøre. Vi har lavet nogle andre ting, indrettet plejehjem til ungdomsboliger fx, for at skaffe flere boliger, men hver gang har jeg siddet med en fornemmelse af, at der bare står mange flere, der presser på. Men hvis vi får bygget det her projekt, vil det gøre en stor forskel, det vil være et kvantespring,« siger han.