Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

»Endelig har vi fået politikerne i tale«

Demo — Fundamentet for dansk forskning er i gang med at blive eroderet. Sådan lød det, da utilfredse forskerne gik på barrikaderne og afleverede 2.252 underskrifter til politikerne på Christiansborg.

Det ser et øjeblik ud som om, det trækker op til storm. Det er tirsdag eftermiddag foran Christiansborg, og der står 50 mennesker foran en lille scene og venter forventningsfuldt.

De plejer at sidde med hovederne begravet i filosofibøger og kodemanualer. Men i dag er et udpluk af landets forskere gået på barrikaderne for at kræve bedre arbejdsforhold til sig selv og deres fremtidige kolleger. Flere af dem, såsom lektor på Institut for Biologi ved Aarhus Universitet Nils Risgaard-Petersen, er kommet den lange vej fra Aarhus for at råbe vagt i gevær.

Regnen kommer ikke. Men uvejret ulmer i dansk forskning.

2.252 forskere på tværs af landet har skrevet under på, at det står så ravruskende galt til med forskningsfriheden i Danmark, at der skal nedsættes en kommission for at undersøge den.

»Det her er en succeshistorie, fordi vi endelig har fået politikerne i tale,« siger Ole Wæver, professor på Institut for Statskundskab i sin tale, til den hårde kerne af deltagere. Han er hovedtaler og én af initiativtagerne bag underskriftsindsamlingen.

LÆS OGSÅ: Demonstration for fri forskning i dag – Læs åbningstalen hér.

Ida Auken dukker op

Alle partiers forskningspolitiske ordførere er indbudt til at tale, men da klokken slår 12.00, har blot to ordførere indfundet sig: Stinus Lindgreen (RV) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF). Enhedslisten har sendt en politisk rådgiver, fordi »Victoria Velasquez sidder i nogle vigtige forhandlinger«.

FORSKERNES KRAV

Underskriftsindsamlingen udpeger tre områder, som forskerne mener, at en kommission skal kigge nærmere på:

1) Behov for evaluering og hernæst revision af universitetsloven

2) Flere basismidler til fri forskning og flere fastansættelser

3) Et generelt eftersyn af incitamentsstrukturerne for og finansieringen af forskningen

Uddannelses- og forskningsminister, Jesper Petersen (S), har ellers lovet forskerne, at han vil invitere dem til dialogmøde på mandag den 22. august. Men i dag har han ikke tid til at kigge forbi.

Stinus Lindgreen har lyttet intenst til Ole Wæver, og han træder nu som den første ordfører op på scenen og pointerer de manglende ansigter:

»Det var ærgerligt, at der ikke kunne komme flere ordførere. Men så må I jo nøjes med de to bedste,« siger han og referer til sig selv og Jens Henrik Thulesen Dahl. Begge ordførere bakker op om forskernes krav om flere basismidler.

Men pludselig kommer først Jacob Mark (SF) og så Ida Auken (S) spænende over Slotspladsen, tids nok til at sige et par ord fra den lille scene. De konkluderer begge, at de ikke vil afsætte flere basismidler til forskning.

Ingen af ordførerne siger direkte i deres taler, at de vil bakke op om den undersøgelseskommission, som forskerne har foreslået i deres underskriftskampagne. I stedet peger flere ordførere på muligheden for at nedsætte en arbejdsgruppe eller ekspertgruppe, der på kortere tid kan kigge på de grundlæggende strukturer og udfordringer for forskningsfriheden.

Og lige netop her, er Ida Auken (S) og Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) enige om, hvad én af udfordringerne er. Ida Auken bruger en del af sin taletid på at diskutere Chicago-principperne. Hun understreger, at Socialdemokratiet sætter både forskningsfriheden og ytringsfriheden meget højt:

»Undervisningslokalet skal være et sted, hvor meninger kan brydes – og ikke et sted, hvor debatten lukkes ned,« siger Ida Auken.

LÆS OGSÅ: Forskere vil have nedsat kommission til at kulegrave forskningsfriheden

»Forskningsverdenen er jo ikke hinsides det undersøgbare«

Selvom talerne fra de forskningspolitiske ordførere ikke peger direkte på, hvad der bliver udfaldet af forskernes storstilede kampagne, så er initiativtagerne tilfredse. De er først og fremmest glade for, at politikerne er lydhøre og vil indgå i en direkte dialog med de menige forskere om deres arbejdsforhold:

»Når folk fra forskernes verden selv kommer og siger, at der er problemer, så er politikerne mere lydhøre for at sige: Så må vi da kigge på det. Det er klart, at der er ikke flertal for nogen specifik reform lige nu. Men de har trods alt så meget tillid til os, at de vil lytte til os. Faktisk har jeg indenfor bare det sidste år oplevet en ny modtagelighed fra ordførere, embedsmænd og ministeren,« siger Ole Wæver og supplerer:

»Forskningsverdenen er jo ikke hinsides det empirisk undersøgbare. Men der er ikke lavet grundige undersøgelser af, hvordan dansk forskning faktisk har det. Så det burde man gøre.«

»Det er simpelthen er uansvarligt, hvis man fra politisk hold bruger så mange penge på forskning, som man jo vitterligt gør, og er ligeglad med, om det virker. Det er dårlig varetagelse af de fælles interesser, hvis man er ved at erodere fundamentet for fremtidens forskning.«

Et åndsfællesskab

De 2.252 underskrifter er samlet ind på cirka to uger. Men i dag er det altså kun en lille håndfuld, der dukket op til demo.

»Det er vist mere et åndsfællesskab end et politisk fællesskab,« siger en tilfældig forsker i forbifarten og virker lidt skuffet. Men initiativtagerne bag arrangementet er ikke skuffede over, at så få af deres kolleger er dukket op i dag.

»Forskningsverdenen er jo ikke kendt for at være særlig aktivistisk. Folk har travlt med deres forskning. Så at vi på relativt kort tid og uden nogen store organisationer bag kan indsamle så mange underskrifter, det er ganske fint. Eventen her var jo ikke indkaldt som en egentlig demonstration – mere en happening til at markere overdragelsen af underskrifterne,« siger Ole Wæver.

Det samme gentager medinitiativtager Maria Toft, som understreger, at mange af hendes kolleger fra Institut for Statskundskab og andre forskere er bange for at skrive under på kampagnen:

»At så mange har skrevet under er stort. Der er virkelig mange, som er bange for at skrive under på kampagnen. Og det er jo bare et tegn på, at der er noget helt galt. Det bekræfter også, at det her er vigtigt. Hvis man er bange for at skrive under på et rimelig åbent, og ikke særligt voldsomt brev, så er der altså noget galt.«

Inden den lille usædvanlige demonstration opløses, stemmer forskerne i med fællessang. »Din tanke er fri,« synger de i kor og diffunderer så tilbage til deres kontorer rundt omkring i landet. Stormen er løjet af. For nu.

Seneste