Enig DM-kongres: Fasthold demokratiet på universiteterne

Dansk Magisterforening har vedtaget en resolution om, at de danske universiteter har pligt til at sikre deres studerende og ansatte medbestemmelse gennem repræsentative organer som studienævn, Akademisk Råd, fagråd og fakultetsråd.

Det foregik i slutningen af maj, hvor Dansk Magisterforening holdt kongres, og hvor HUMrådet – altså den del af Studenterrådet, der hører til på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet – i samarbejde med ansatte fra universiteter landet over stillede et resolutionsforslag, der kritiserer, hvad de kalder en tendens på universiteterne, hvor ledelserne går i en bue uden om studienævn og de studerendes egne organisationer, når de træffer beslutninger, der har store konsekvenser for studerende og ansattes hverdag.

DM er imod den stigende kundegørelse og individualisering af de studerende

Fra resolutonen

Baggrunden for resolutionen var, at studerende og ansatte på Det Humanistiske Fakultet beretter om, at deres mulighed for at udøve medbestemmelse over universitetet er blevet svækket. Senest i forbindelse med fusionen af Institut for Medier, Erkendelse og Formidling og Institut for Informationsstudier.

LÆS OGSÅ: Humaniora fusionerer – studerende og ansatte savner svar

Også under den netop overståede fyringsrunde, der medfører, at 35 på Humaniora må sige farvel til Københavns Universitet, har ansatte udtrykt frustration over den manglende inddragelse, når de hårde beslutninger skulle træffes.

LÆS OGSÅ: Ansatte på Humaniora er skuffede over manglende inddragelse 

Resolutionen opfordrer til, at man aktivt inddrager de berørte ansatte og studerende og sikrer, at beslutninger træffes med demokratisk fundament i de faglige miljøer. Resolutionen blev enstemmigt vedtaget af kongressen.

Resolutionen lyder:

Universiteterne i Danmark har tradition for, at de direkte berørte videnskabelige medarbejdere og studerende har aktiv og afgørende indflydelse på uddannelsesindhold, fysiske og organisatoriske rammer osv. gennem organer med klart demokratisk fundament i de faglige miljøer. Denne tradition har været under pres siden ændringen af universitetsloven i 2003 men presses yderligere i tilfælde, hvor ansatte ledelser omgår disse organer og i stedet baserer beslutninger på ledelsesudpegede fokusgrupper og lignende.

Universiteternes høje faglige niveau kan kun sikres ved, at engagerede studerende og videnskabelige medarbejdere i studienævn og uddannelsesudvalg har aktiv og bestemmende indflydelse på det faglige indhold og på tilrettelæggelsen af uddannelserne.

Studienævn m.v. sikrer studerende og underviseres lokale samskabelse, hvilket er afgørende for de forskningsbaserede uddannelser.

DM er imod den stigende kundegørelse og individualisering af de studerende og opfordrer til, at universiteterne fastholder medbestemmelse og faglig forankring igennem de eksisterende repræsentative organer og kompetente forsamlinger som fx studienævn, uddannelsesudvalg, akademiske råd og studenterråd.