Er reform et fait accompli – eller har de ansatte medbestemmelse?

Fredag 19. april blev første udkast til designet på KU’s nye administration offentliggjort.

Her kunne man blandt andet læse, at i alt 380 årsværk skal spares væk. 190 TAP-medarbejdere skal afskediges i uge 45, mens de resterende 190 årsværk skal findes frem mod år 2027.

LÆS OGSÅ: KU afskediger 190 administrative medarbejdere i uge 45

Foreslaget er skrevet af programstyregruppen, som består af rektoratet og dekanerne. Det skal til høring i Hovedsamarbejdsudvalget (HSU) to gange – første gang er 25. april, anden gang er 30. maj. Endelig vil KU’s bestyrelse tage stilling til forslaget 19. juni.

Universitetsdirektør Søren Munk Skydsgaard svarer her på spørgsmål om det foreløbige udkast.

Hvem bestemmer?

Hvorfor er der i udkastet sat kryds under ’beslutning’, når der i et opslag på KUnet står, at mødet på torsdag en høring?

»Den offentliggjorte indstilling er et udkast til den endelige version, og det er derfor, der er sat kryds i beslutning – for den endelige indstilling er jo til beslutning, men der kan godt komme justeringer undervejs. Blandt andet efter drøftelser med HSU.«

Vil det sige, at HSU på nuværende tidspunkt har mulighed for at lave væsentlige ændringer i udkastet?

LÆS OGSÅ: Sådan rammer administrationsreformen

»HSU’s rolle er at drøfte de beslutningsoplæg, vi lægger op til bestyrelsen. Men i sidste ende ligger beslutningen om, hvad der lægges til bestyrelsen, hos programstyregruppen (rektorat og dekaner, red.).«

Så HSU kan drøfte indstillingen, men har ingen reel medbestemmelse?

I sidste ende ligger beslutningen om, hvad der lægges til bestyrelsen, hos programstyregruppen

Søren Munk Skydsgaard, universitetsdirektør

»HSU kan fremstille synspunkter og forslag, som vi vil tage til overvejelse i ledelsen. Det gør vi altid. Det er derfor, der står ’udkast’ på indstillingen. Sagen kan ændre sig undervejs.«

Forestiller du dig, at HSU-medlemmer vil fremføre synspunkter eller forslag til høringen 25. april, som vil give anledning til væsentlige ændringer i det foreløbige udkast?

»Det vil jeg ikke sidde og forudse nu. Vi ved ikke, hvad der kommer op af synspunkter og forslag.«

Grunden til, at jeg spørger, er, at Uniavisen har talt med en række KU-ansatte, som har følt sig sat fuldstændig uden for indflydelse i reformprocessen. Som har indtryk af, at man måske godt kan fremstille synspunkter og forslag, men at de ikke bliver hørt. Hvad siger du til det?

»Vi har fået input med mange synspunkter, som designprojekterne har drøftet og taget ind. I designprocessen har der været meget konkrete medarbejderinddragelser. Der er kommet mange ting ind i denne proces. Vi har løbende drøftet forventninger til den fremtidige organisering – også i HSU.«

Hvor er medbestemmelsen?

Kan du komme med nogle konkrete eksempler på, hvor input fra KU-ansatte har spillet en rolle i det nuværende udkast?

»Der har været et hav af workshops og møder i designprocessen, som har spillet ind i det her designforslag, så det er svært for mig at sige præcis, hvordan forslagene er faldet på de mange møder, der har været. Men hele inddragelsen af medarbejdere har jo været med til at kvalitetssikre og styrke forslagene.«

»I drøftelsen af partnermodellen har vi brugt medarbejderinddragelsen til at se på, hvad vi skal være særligt opmærksomme på, og hvordan relationen skal være mellem den administrative understøttelse og kerneaktiviteterne. Hvordan kommer man i kontakt med administrationen, hvis der ikke er en partner til stede på instituttet – den slags. Her har alt spillet ind i drøftelsen.«

Kan du pege på et konkret sted i udkastet, hvor et HSU-medlem har fremsat et synspunkt eller en kritik, som har haft indflydelse?

»Der har været nogle gennemgående temaer, som vi har drøftet i HSU. For eksempel princippet om nærhed – hvordan vi skal skabe en fælles administration, men samtidig sikre nærhed. Den del har HSU været med til at skærpe. Det er altid lidt svært at sige, hvordan sagerne ville have set ud uden de drøftelser, men jeg vil sige, at diskussionerne i HSU har været med til at styrke vores forslag.«

Ledelsessatellitter

Har programstyregruppen udformet det endelige udkast alene eller med hjælp udefra?

»Det har vi gjort, men med understøttelse fra programsekretariatet. Jeg ved, der florerer en bekymring om, hvorvidt det her forslag er hevet op af nogle eksterne konsulenters skuffe, men det er slet ikke sådan, det er blevet til. Det er et produkt af en intern proces, og så har vi fået understøttelse til det fra eksterne konsulenter.«

Hvem udgør programsekretariatet?

»Det er dygtige mennesker, som kommer fra forskellige steder på universitetet, som har understøttet styregruppen i at få fremdrift i arbejdet.«

Vi får en langt mere sammenhængende administration på Københavns Universitet, som har færre lag og en mere enkel understøttelse

Søren Munk Skydsgaard, universitetsdirektør

Okay, så ledelsen har skrevet det endelige udkast selv. Men er I ikke en slags satellitter, som ikke ved, hvordan det konkrete administrative arbejde foregår rundt omkring på universitetet?

»Sådan er processen ikke. Det endelige forslag er lavet med udgangspunkt i arbejdet fra ti forskellige designteams, som har bestået af mange mennesker. Og så er det jo i sidste ende en ledelsesbeslutning, hvad man vil gøre på baggrund af det input, der er kommet. Men indstillingen bygger på en meget stor mængde input og viden.«

Senest har vi fået at vide, at omkring 190 administrative medarbejdere skal fyres i uge 45, og at de sidste 190 årsværk skal spares væk frem mod år 2027. Skal de tilbageværende TAP-medarbejdere gå de næste to-tre år og være bange for at blive fyret, eller hvad er planen?

»Vi ønsker at dele besparelserne op i nogle faser, for vi vurderer ikke, det er den rigtige model at skære 300 millioner kroner i første omgang. Der vil blive behov for en afskedigelsesrunde i efteråret, og derefter er det ikke vores hensigt, at der skal være flere afskedigelsesrunder, men vi kan ikke garantere, at der ikke kan komme flere afskedigelser.«

Fremtiden bliver enklere

I skriver i udkastet, at der i den nye administration skal være klare ansvarsopgaver og mere veldefinerede roller, som skal minimere usikkerheden og utrygheden for de ansatte. Hvornår vil du vurdere, at administrationsreformen vil bidrage til mindre usikkerhed og utryghed for de ansatte?

»Den sætning, du hentyder til, handler om, at der skal være klare forventninger til den enkelte medarbejder. I dag oplever vi, at det kan være uklart for den enkelte medarbejder, hvad der gælder, og hvem der beslutter hvad. Derfor er det vores forventning, at reformen vil skabe noget enkelhed omkring rollefordelingen, som vil gøre det nemmere for den enkelte. Nogle af de ting, vil vi allerede være klar med til næste år, og andre ting – som forbedring af processer og digitalisering – vil selvfølgelig tage længere tid.«

Hvad kan vi glæde os til i den nye administration?

»Vi får en langt mere sammenhængende administration på Københavns Universitet, som har færre lag og en mere enkel understøttelse. Der bliver også en digital understøttelse af arbejdsgange, som bliver nemmere at operere i. Der skal gerne samlet set blive en bedre understøttelse af uddannelse, viden og forskning.«

»For de administrative medarbejdere vil der skabes nogle arbejdspladser, som giver bedre mulighed for udvikling, og for forskerne vil det blive nemmere at finde rundt i, hvem der gør hvad. Det skulle gerne blive enklere fremover.«