Er specialeforsvaret - sådan for alvor - på vej tilbage?

I et debatindlæg af 21. november skriver to medlemmer af universitetsbestyrelsen og aktive i Studenterrådet, at deres kamp for de studerendes ‘ret’ til specialeforsvaret er lykkedes. Indlægget baserer sig på en udmelding fra rektor (kræver login til KUnet, red.) ligeledes fra 21. november, hvori han ‘opfordrer’ de enkelte studienævn til at genindføre specialeforsvaret.

LÆS OGSÅ: Endelig! Nu har alle studerende ret til mundtligt specialeforsvar

Men hvorfor Studenterrådet ser dette som en vellykket kamp, kan undre. Først og fremmest er der tilsyneladende endnu ikke tale om en reel ret til specialeforsvar, som der ellers står i indlægget, men blot en mulighed for specialeforsvar. Rektor skriver nemlig, at det for ham er vigtigt, at beslutningen ultimativt ligger hos studienævnene. Det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning, eftersom studienævnene som oftest har en større andel af studerende ved eventuelle afstemninger.

Men rektors udmelding kommer ikke i nærheden af problemets egentlige kerne. Specialeforsvarene blev for efterhånden længe siden afskaffet som en del af den spareøvelse, de danske universiteter nu snart er blevet vant til. Problemet har således aldrig været manglende opmuntring fra rektoratet, men skrantende økonomi. Dette gælder ikke kun på Københavns Universitet, men på flere andre danske universiteter, hvor både studienævn og fakulteter har afskaffet specialeforsvaret (hovedsageligt på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser).

En hensigtserklæring er ikke nok

Jeg er ganske enig i Studenterrådets argumenter for genindførslen af specialeforsvaret. Forsvaret er en fantastisk måde at afslutte de vigtige år på studiet på en faglig og værdig måde. Men jeg tror også, at der på nuværende tidspunkt er ugunstige forhold for specialeforsvaret. Mange studerende oplever forsat, at mængden af undervisning og vejledning forringes. De ansatte er presset på adskillige parametre. Flere uddannelser skal konstant forholde sig til lukning eller udflytning. Der tales om at forkorte en række kandidatuddannelser til et enkelt år. Og mon ikke flere forhold snart forværres af de stigende energipriser?

Tiden må derfor vise, om rektors opfordring resulterer i flere specialeforsvar eller ej. Man kan fristes til at tro, at de økonomisk pressede uddannelser fortsat vil se sig nødsaget til at spare på specialeforsvaret. Kerneydelserne – undervisning, vejledning og forskning – kommer nok trods alt i første række. Hvad man også kunne fristes til at tro er, at rektor er af samme overbevisning, hvorfor han ikke er villig til at stille nogle krav på nuværende tidspunkt.

Uden et reelt krav er vi derfor nok lige vidt. Man kan måske håbe, at Studenterrådet trods deres små sejre fortsat kæmper for en reel finansiering af specialeforsvaret, hvilket ville være det mest ideelle. Udsigterne hertil synes dog umiddelbart lange. Eller måske specialeforsvaret skal have lov til at hvile i fred, indtil Christiansborg igen indser potentialerne for humaniora og samfundsvidenskaberne? Så kan vi måske få råd til en festlig afslutning på studietiden til den tid.

LÆS OGSÅ: Studenterrådets svar her.