Eske Willerslev synes, at skulpturen af ham er »fucking cool«

Eske Willerslev kan formentlig snart stirre på en 2,5 meter høj bronzeskulptur af sig selv, hvis han lægger vejen forbi Hørsholm.

Faktisk har han allerede besøgt den skråning, hvor skulpturen skal knejse, tæt på et lokalt gymnasium og en sportshal.

Kunstneren bag projektet, Kristian von Hornsleth, sagde i sidste uge til Uniavisen, at der var en tanke bag placeringen: Den 2,5 meter høje Willerslev med tegneseriefartstriber som kinetisk kølvand skal inspirere unge forbipasserende og få dem til at droppe kassetænkningen.

LÆS OGSÅ: Nu er de 1,6 millioner kroner fundet til Hornsleth-skulptur over Eske Willerslev

Forskeren, der nu bliver til en skulptur, er begejstret for kunstnerens mission, siger han. Derfor er han også troppet op til flere fundraising-møder, han har talt om skulpturen i Deadline og på Radio24syv, ligesom han har ladet sin krop scanne forud for arbejdet med skulpturen.

»Jeg har gennem årene udtalt mig mange steder, selv i pornobladet PS og i Familie Journalen, og det skyldes, at jeg er tilhænger af alt, der er med til at sætte spotlight på vigtigheden af forskning,« siger Eske Willerslev.

»Alle, der ser Deadline ved jo, at forskning er vigtig. I virkeligheden er det andre grupper, der er interessante at komme ud til. Jeg ser det her statueprojekt som en del af det. Det er derfor, jeg er gået med i projektet.«

Hvad synes du om, at den skal stå ved et gymnasium?

Jeg ved godt, det er provokerende, og jeg ved godt, at der er en del, der vil føle sig stødt. Fordi det er lidt selvfedt og, du ved, oppe i røven på sig selv

Eske Willerslev, dna-professor

»Det er et godt sted. Der kommer mange unge, og det er dem, jeg gerne vil have eksponeret for forskning. Man kan også håbe, at de bliver inspireret til at læse på universitetet. Hvis der er nogle egocentrikere som mig selv blandt dem, kan det endda være, at en eller anden tænker: ’Jeg kan også få en statue af mig selv en dag’.«

Tror du på, at en skulptur kan opnå alt det?

»Det er et godt spørgsmål. Der er ingen enkle løsninger, men det er ikke nok at skabe opmærksomhed om vigtigheden af forskning i en enkelt bog, film eller statue. Det skal finde sted hele tiden på alle mulige planer.«

»Hvis du vinder en pris, glemmer folk den to år efter, men den her statue kommer forhåbentligt til at stå længe. Folk fra forskellige generationer vil blive ved med at se den, mens mange andre værker bliver outdated, og det gør det til en ret cool ide.«

Hornsleth siger, at statuen af »en skør mutant« som dig skal modvirke, at man får en masse »13-tals-piger«, der sidder og venter på læreren. Er du enig i den analyse?

»Det er måske en af grundene til, at han valgte mig, for jeg var ikke selv sådan en, i hvert fald ikke i folkeskolen. Det er vigtigt, at folk forstår, at du ikke behøver at få super høje karakterer for at blive en god forsker, der rykker ved noget. Der er plads til mange forskellige personlighedstyper.«

Eske Willerslev er dog ikke enig i alt, »Hornsleth fyrer af« i interviewet med Uniavisen. Det gælder ikke mindst kunstnerens harme over de mange afslag, han har fået fra fonde – angiveligt 23 – mens han har forsøgt at rejse penge til skulpturen, der koster 1,6 millioner kroner.

»Det er noget sludder og vrøvl. Der er ikke noget odiøst i at få afslag fra fonde, så man skal lade være med at tage det så personligt. Fondene bestemmer selv, hvad de vil støtte, og det er der intet forkert i. Når jeg får et afslag, går jeg hjem og råber og skriger lidt ind i væggen, og så er det op på hesten igen.«

Ved godt, det er provokerende

Skulpturen er speciel af flere årsager, ikke mindst fordi bronzeskulpturer normalt hylder mennesker, der ikke længere er i live. Eske Willerslev er 48 år og er i den grad aktiv som dna-forsker, både på University of Cambridge og på Københavns Universitet, hvor han er dna-professor på Center for GeoGenetics.

Kristian von Hornsleth siger, at han forsøgte at overbevise Københavns Universitet om, at de skulle lægge jord til statuen, men at universitetet afslog i frygt for at gøre Eske Willerslevs kollegaer sure. Det har Uniavisen ikke kunnet bekræfte. Tidligere prorektor Thomas Bjørnholm siger, at han nok husker at have talt med Kristian von Hornsleth, men ikke præcis om hvad.

Eske Willerslev er dog klar over, at skulpturen går i flæsket på nogle danske normer. Eller med hans ord: janteloven.

»Jeg ved godt, det er provokerende, og jeg ved godt, at der er en del, der vil føle sig stødt. Fordi det er lidt selvfedt og, du ved, oppe i røven på sig selv,« siger han.

»Men det er en tung byrde for os som nation, ikke mindst videnskabeligt, at vi er så dårlige til at fejre os selv og fejre hinanden. Det er en af grundene til, at vi ikke kommer lige så meget ud over rampen, som vi burde. Så jeg kan godt lide den provokation.«

Jeg må indrømme, at det er superfedt, og jeg er skide stolt over det.

Eske Willerslev, dna-professor

Nu er det jo dig, der skal stå der og være opgøret med janteloven, så du kan vel forvente en del sure kommentarer. Hvordan har du det med det?

»Det er aldrig sjovt at blive latterliggjort, men det er den pris, du betaler for at rykke ved noget. Det er det samme med videnskabelige artikler: Medmindre der sidder nogen tilbage og er småpissed over et eller andet, så har du ikke fået rykket ved noget.«

Har du fået nogen kommentarer fra kollegaer?

»Nej, ikke endnu. Der er ikke nogen, der nævner det. Det er mere silence, der er kommentaren,« siger han og griner.

»Jeg synes, at det rigtige havde været at sætte den på Københavns Universitet. Jeg kan godt forstå rationalet, for der er sikkert nogen, der ville blive sure. Det var jeg nok også blevet, hvis det var en anden forsker, der fik statuen. Ikke desto mindre synes jeg, universitetet burde have grebet muligheden, når nu en kunstner ville hylde en af dets forskere og forskningen som sådan. Jeg synes, det er lidt tamt, at man sagde nej.«

Hvad synes du egentlig om statuen, rent æstetisk?

»Den er fed. Jeg har faktisk en minikopi af den, som jeg sidder og kigger på nu: Den har både noget helt gammeldags og noget helt moderne over sig. Fartstriberne bliver sådan lidt Marvel- eller superhelteagtige. Ligesom Lynet. Det kan jeg godt lide, fordi forskning ofte bliver set som noget tørt og kedeligt og tungt. Her er det fuld fart frem, og det er netop sådan, meget forskning er. Det er lidt en myte, at forskning er langsom og konservativ.«

Hvis det var mig, tror jeg, at jeg ville synes, det var lidt grænseoverskridende at stå foran en 2,5 meter høj statue af mig selv. Har du slet ikke den følelse?

»Ej, jeg synes faktisk, at det er fedt. Jeg kan sgu ikke sige andet. At der er nogen, der gider at lave en statue af mig … det er fedt. Hvis man var politisk korrekt, skulle man sikkert sige noget andet og gyde olie på vandene – sige, at det bare handler om sagen. Og det gør det også. Men jeg må indrømme, at det er superfedt, og jeg er skide stolt over det. Det er fucking cool.«

LÆS OGSÅ: Professor Christian Lunds sarkastiske kommentar til projektet