Et fakultet drikker sig i hegnet

Lugten af sprut gennemsyrer hele etagen. Skoene klister til gulvet, når man går. Køen til baren løber langs gangen hele vejen ud til opgangen. Derude er to partier beer pong i gang, og imens strømmer folk til fra hele Københavns Universitets Søndre Campus.

En flaske bliver tabt og baldrer, uden at nogen tager særlig notits. En lille ring bliver dannet uden om ulykkesstedet, men der går ikke længe, før den skrumper ind igen. Og et øjeblik efter træder folk på glasskårene, som splintres til mindre stykker.

Overalt er der mennesker. Folk fra KUA-crawl blander sig med folk, der ikke aner at en sådan eksisterer. Man farer rundt på bygningskomplekset KUA2’s tre nederste etager, hvor der er liv og glade dage. Det er masseuniversitetet i fuld vigør.

LÆS OGSÅ: Ånden i flasken – fredagsbarens historie.

Flere timer tidligere …

Idéen til uni-pubcrawlen opstod for to år siden, da de studerende Mathias Schwartzback og Andreas Buchtrup Andersen var til julefrokost med deres hold fra teater- og Performancestudier.

De blev nysgerrige på, hvordan de andre institutters fredagsbarer så ud og omsatte tanke til handling. De var kun fem mennesker, og de fik alle tømmermænd. Men det var sjovt.

Siden blev den fælles drukrejse til KUA-crawl, et forsøg på at skabe et arrangement, som kunne samle de studerende fra forskellige institutter og fakulteter om at kåre den bedste fredagsbar på Søndre Campus – eller, som de stadig siger mange steder derude, på KUA.

Hver studerende modtager ved start et stemmekort sammen med det ølkort, der for 60 kroner sikrer dem hver fem øl fordelt på de konkurrerende barer. Til slut skal deltagerne aflevere deres bedømmelse – et helhedsindtryk af hver bar på en score fra 1-10.

I år har over 200 deltagere fra udgangspunktet i baren ‘Helga’ besøgt i alt fem dystende fredagsbarer: Nordisk Kaffebar, Ambarssaden, Roland Bar samt den midlertidigt navnløse bar for det nye Institut for Kommunikation.

En rejse gennem barlandskabet

»Rumour has it that this event has been set in motion for the sheer purpose of drinking at each bar to get ourselves violently intoxicated,« skralder det fra megafonen, som Andreas holder for Mathias, der byder de fremmødte velkommen i Helga.

»Let me tell you right now that those rumours are true!«

Efter den opmuntrende salut bevæger folkemængden sig i et langsomt tempo – som en børnehave på udflugt – mod den første bar på rundturen. Ved Nordisk Kaffebar indtager crawlen sin naturlige position og danner en kø til baren. Det er et syn, som vil gå igen hele aftenen, men køen bliver stadig mere uorganiseret i takt med at efterspørgslen på øl bliver ivrigere.

På gangen uden for Nordisk Kaffebar er stemningen endnu ikke steget til vejrs. Folk står akavet, som til reception, i små grupper. Jeg spørger en af dem, hvad meningen er med at drikke sig fuld.

»Det handler om at miste hæmningerne, så man kan være sig selv,« siger Christian, som studerer tilvalg i kommunikationsteori, prompte. Hans kammerat giver ham ret og tilføjer:

»Og sådan er den danske kultur bare. Det er ikke gruppepres. Man ender bare altid med at gøre det.«

Men hvad får man ud af det?

»I takt med at man bliver fuldere, ser man tingene mere ægte. Uden filter,« siger Christians ven.

Den græske digter Alkaios fra Mytilini sagde, at vinen – altså alkoholen – gav et kighul ind i mennesket, siger jeg til Christian og hans ven.

Hvad tror I, man ser i mennesket?

Det er et stort spørgsmål. Sådan et, der nok burde være blevet parkeret ved indgangen til weekenden. De kigger lidt på hinanden uden at sige noget. Men så byder Helena, der også læser tilvalgsfag i kommunikationsteori, ind:

»Man ser alt det grimme i mennesket. Alt det man selv synes er grimt. Men også det der er sjovt,« siger hun.

Hun kigger rundt på de andre. Flere af dem nikker. Men tankerækken afbrydes af den truttende megafon, for den enorme flok skal videre på sin pilgrimsrute.

Kulturel tvang

På Ambarssaden hænger der flag overalt på væggene, og i baren bliver der serveret øl fra fadølsanlægget, der lyder navnet ‘Mor’. De iskolde fadøl slår de lunkne flaskeøl fra Nordisk Kaffebar med længder (selv om det dog burde give point i bogen, at Nordisk skænkede øl af mærket Thor).

Jeg spørger Jonas, der studerer portugisisk, hvad han tror, universitetet ville være uden alkohol.

»Jeg tror det ville være et universitet, hvor flere droppede ud. Det er videnskabeligt bevist, at folk har større chance for at gennemføre deres uddannelse, hvis de indgår i et socialt fællesskab, hvor alkohol er involveret,« sig han og tilføjer:

»Det ville være lækkert, hvis vi kunne nøjes med at servere juice, men det kan vi ikke. Vi bliver nødt til at servere øl, fordi det bare er en del af den danske kultur.«

Og videre drager crawlen mod Roland Bar, hvor der bliver stuvende fuldt. Temaet er ’blodig fredagsbar’, da dagen er fredag den 13. I baren kan man få Bloody Marys, Red Russians og Blood & Tonics.

Efter sigende har baren også en ’Period Playlist’ i støbeskeen med hits som ’Bleeding Love’ af Leona Lewis, ’Everybody Hurts’ af R.E.M. og Michael Jacksons ’Blood on the Dance Floor’.

Mørket sænker sig, mens den kollektive promille stiger. En flok jurastuderende på en bænk banker hinandens ølflasker oven på hinanden, så de bruser over.

Ud fra Roland Bar kommer en gruppe studerende, som styrer over mod en anden bænk. De har hver især en Bloody Mary i hånden. Drinken tiltrækker fleres opmærksomhed. Det er et sjældent syn på crawlen, hvor den menige må holde sig til den tunge humlebryg for at få SU’en til at række.

I den nyligt fusionerede bar på Institut for Kommunikation når crawlen sit endemål. På vejen gennem de fire barer har crawl-gængerne drukket i omegnen af 7-8 genstande (et skøn baseret på det samlede salgstal).

Korstoget har nået sit Jerusalem, og det bliver fejret, så dansegulvet er hurtigt tætpakket.

Igen citerer jeg Alkaios for en studerende. Musikken er øredøvende, så jeg taler højt for at spørge hende, hvad hun tror, den græske digter mon mente.

»Hvad siger du? Al-Qaeda?« råber hun.

Jeg vandrer forbi torvet på KUA2, som i det øjeblik mest af alt minder om en hovedbanegård på nytårsaften. Folk med blanke øjne går frem og tilbage på kryds og tværs under det høje loft.

Under vindeltrappen sidder en fyr ved et klaver og spiller et roligt, men intenst stykke klassisk musik.

Menneskerne på torvet holder om hinanden. De snakker i små bobler, afskærmet fra omverdenen.

Udenfor igen spørger jeg en anden pige, hvad meningen med at drikke sig fuld er. Hun er på vej videre, men stopper op og rækker hænderne ud til siderne med håndfladerne vendt opad. Hun ved det ikke. Det gør jeg heller ikke!

En historiestuderende, som står og ryger, har hørt mit spørgsmål. Han har ikke været med på KUA-crawl, men blev tilbage med de andre lokale historikere på Helga, hvor de til gengæld har holdt ‘Klub 100’. Et simpelt, mere stationært, koncept hvor 100 shots øl skal drikkes på 100 minutter.

»Er det ikke sådan noget med at smide sin maske?« siger han og tøver lidt, imens han tænker over sine ord og tilføjer så:

»Men var det ikke Oscar Wilde, som sagde: ’give a man a mask, and he will tell you the truth’. Og så er det vel alkoholen, der må være masken, ikke?«

(Opdatering 20. september: Vinderen af KUA-crawl blev Roland Bar.)