Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Kultur

Ånden i flasken – fredagsbarens historie

Historietimen — Druk og dannelse har hængt sammen siden Københavns Universitets fødsel. Følg med til en tid, hvor knivbevæbnede studerende drog hærgende rundt i byens gader – og find ud af, hvordan nutidens fredagsbar-crowd opfører sig sammenlignet med svirebrødrene fra 1600-tallet.

Artiklen blev oprindeligt udgivet i 15. august 2015.

Fredagsbaren er en moderne opfindelse – men ideen om at runde ugens studier af med at drikke sig en kæp i øret er alt andet end ny.

Det forklarer Morten Fink-Jensen, lektor ved Saxo-Instituttet og universitetshistoriker for Københavns Universitet.

»Går man helt tilbage til universitetets start i 1479 og tiden efter reformationen, så var der ret klare krav til studerende om, at man ikke skulle drikke. Selvfølgelig ud fra erfaring om, at de plejede at gøre det,« siger han.

Morten Fink-Jensen er gået med til at guide os gennem Københavns Universitets alkohol-historie. Og det er alt andet end artige ting, han har fundet frem om de våde weekendvaner hos renæssancens akademikere. På nogle områder opførte de sig langt værre, end studerende gør i dag.

Lørdagsbaren er åben!

Københavns Universitet blev grundlagt i en tid, hvor der ikke var noget stigmatiserende over at valse vissen rundt i Indre By.

»Frem til 1700-tallet var det almindeligt i alle samfundslag, at man drak,« siger Morten Fink-Jensen. »Øl var hovedbestanddel i den daglige ernæring, fordi det var sundere end vandet. Også kongen og adelsmænd, som gik fornemt klædt og hævede sig over bondestanden, gik på kro og blev set offentligt i beruset tilstand.«

Når de studerende havde fået nok at drikke, kom de op at skændes, og så røg de ud på gaden for at duellere på kårde.

Morten Fink-Jensen

Det samme gjaldt de studerende. Når ugens sidste forelæsning var færdig om lørdagen, satte de kursen mod de nærmeste vandingshuller i Latinerkvarteret. Omkring Regensen var der masser af udskænkningssteder: Simons Kælder på Gammel Torv, Rosen på Gl. Strand – og Dyrkøb, en finere beværtning, som kom til at lægge navn til den gade, den lå på. Vi kender navnene i dag, fordi de dukker op i gamle politisager. Og det gør de, fordi de studerende har nævnt dem, når de er blevet afhørt.

»Sagerne handler næsten altid om det samme. En gruppe studerende er gået i byen, har drukket og er kommet op og slås. Det kunne gå rigtigt galt. Der findes eksempler på, at to studerende har siddet på værtshus og skændtes om kort- eller terningespil, og den ene stikker den anden ihjel,« siger Morten Fink-Jensen.

I 15-1600-tallet gik stort set alle studerende med kniv. Meget bedre blev det ikke, da de senere skiftede kniven ud med kårde:

»Det førte til problemer med dueller. Når de studerende havde fået nok at drikke, kom de op at skændes, og så røg de ud på gaden for at duellere på kårde. Det var strengt forbudt og blev straffet hårdt – men det betød ikke, at folk ikke gjorde det.«

Studenter-banden

Selv om det langt fra var alle studerende, der drak (og stak), så lå 1600-tallets KU’ere generelt langt fra det billede, vi i dag har af den højpandede akademiker.

»I 1600-tallet var det ofte bondesønner, der kom på universitetet. Det var folk uden akademisk dannelse, som spillede terninger og sang utugtige viser på barerne. De gik rundt i gaderne i grupper og sloges med matroserne, hoftjenerne og slagtersvendene, nærmest som en bande, der kæmpede om territorier.«

LÆS MERE: Den store guide til Københavns Universitets fredagsbarer

Københavns Universitet så i vidt omfang gennem fingre med studenternes udskejelser (se boksen ‘Du idømmes et kedeligt pensum’). Man forsøgte at komme drikkeriet til livs ved at forbyde kroerne at give de studerende kredit. Men uden effekt:

»Krofatter vidste godt, at hvis han afviste de studerende, gik de hen til konkurrenten og fik kredit.«

Fra alko- til afholdsmænd

Der skulle en omfattende samfundsændring til, før de studerende modererede deres alkoholvaner. I starten af 1700-tallet skyllede pietismen, den europæiske fromhedsbevægelse, ind over Danmark.

»Selskabelig adfærd blev ugleset. Den pietistiske Kong Christian den 6. lukkede teatret. Den udvikling fik konsekvenser for de studerende og professorernes idealer.«

De studerende gik rundt i gaderne i grupper og sloges med matroserne, hoftjenerne og slagtersvendene, nærmest som en bande, der kæmpede om territorier.

Universitetet havde indtil da haft sin egen fangekælder, hvor uvorne og fordrukne studerende røg til afkøling.

»Fængslet lukkede, både fordi der kom færre sager, og fordi man ikke syntes, at et fængsel og et universitet passede sammen. Ideen om universitetet som lærdommens højborg var slået igennem – også hos de studerende. De så nu sig selv som del af et akademisk samfund hævet over pøblen.«

Da dannelsen kom med på bar

Den strenge pietisme stoppede efter 1750, og i 1800-tallet blev det igen almindeligt, at de studerende gik på værthus. Der opstod et nyt forlystelseskvarter i Allégade, og blandt andre Oehlenschläger frekventerede baren Håbet, som lå, hvor TV 2 Lorry ligger i dag. Men noget havde ændret sig siden 1600-tallets kampdruk. De studerende var borgerskabets børn, og de tog universitet og etikette med på kro:

»I stedet for bare at sidde og drikke og synge utugtige viser, så dyrkede de studerende ånden. I Guldalderen drak man vin, blev højstemt og læste digte,« siger Morten Fink-Jensen.

Du idømmes et kedeligt pensum

I dag er det politiet, der får lov at tage affære, hvis en fredagsfuld studerende bryder loven. Sådan var det ikke tilbage i 1600-tallet, fortæller universitetshistoriker Morten Fink-Jensen.

»Dengang havde Københavns Universitet egen jurisdiktion. Blev man samlet op af vægterne, fordi man havde smadret et vindue i fuldskab, så røg man i universitetets fængsel.«

Fængslet havde dig ikke den store afskrækkende effekt på de studerende – de frygtede kun at blive smidt ud og miste deres privilegier. I stedet fandt universitetets ledelse på en række mærkelige, alternative straffe:

»Der var en episode i 1550, hvor en gruppe studerende havde tømt en tønde øl på en kro. En af dem, Jens Mouritzen, skulle betale en bøde på fire rigsdaler og lære Matthæusevangeliet som straf. En anden skulle lære Romerbrevet og første bog af Æneiden,« siger Morten Fink-Jensen.

Der blev oprettet studenterklubber og foreninger, diskuteret kunst og kultur og røget pibe. Og sådan fortsatte det ind i det næste århundrede, alt imens demografien lagde en bombe under de dannedes weekenddruk. Masserne – og fredagsbaren – var på vej.

Op gennem 1900-tallet voksede Københavns Universitet støt og roligt. Og fra 1960’erne gik det stærkt:

»Der kom et stort optag af studerende, som ikke var fra akademikerhjem, og som ikke var vokset op med forventninger om, hvad det vil sige at gå på universitetet. Studerende, hvor det at gå på værtshus en fredag eller lørdag aften var mere almindeligt end hos den højtravende del af akademikerklassen,« siger Morten Fink-Jensen.

Samtidig blev universitetet splittet. Fakulteter flyttede væk fra bykernen. De studerendes sociale liv roterede ikke længere om de centralt beliggende studenterforeninger. De nye studerende havde behov for noget, der kunne skabe sammenhæng, korpsånd og et socialt liv på Københavns Universitets nye adresser – og fredagsbarerne blev født.

Her har de studerende siden kunnet drikke igennem uden at blive afkrævet beåndede citater.

»På nogle punkter ligner de studerende i dag dem i 1600-tallet,« siger Morten Fink-Jensen.

Han understreger dog, at det ikke er alle, der har brug for en alkoholventil i deres studieliv – og at det i øvrigt har været sådan gennem hele Københavns Universitets historie. Og Morten Fink-Jensen ser flere tegn på, at den nuværende studentergeneration faktisk er mere mådeholden end de foregående:

»Inden for de sidste 10 år er der sket en holdningsændring, både hos universitetet og hos de studerende. Alkohol og ølstafet er ikke det vigtigste. Der er andre måde at danne fællesskaber på.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste