Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

»Et ligegyldigt ritual«? Derfor skal undervisere og studerende evaluere undervisningen

Undervisning — Københavns Universitet bruger både tid og lønkroner på at evaluere undervisningskvaliteten i deres kurser. Men hvorfor egentlig, og hvad bliver de brugt til? Uniavisen giver dig et overblik.

Alle studerende kender det: Semestret er næsten slut, og tankerne kredser kun om eksamen, men pludselig dukker et, to, tre spørgeskemaer op i indbakken.

De skal nemlig evaluere alle de undervisningsforløb, de har haft. Og hvis de ikke svarer, kan de se frem til en lind strøm af påmindelsesmails.

Idrætsprofessor Reinhard Stelter kalder hele molevitten »et ligegyldigt ritual«. Men hvorfor bruger universitetet egentlig ressourcer på undervisningsevalueringerne? Hvordan bliver de lavet, og hvad bliver de brugt til?

Hvorfor evaluerer man undervisningen?

Det er lovpligtigt for universiteterne at offentliggøre deres evalueringsresultater. Hvis ikke de lever op til åbenhedskravene, kan det indberettes til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, der dog ikke løbende fører tilsyn med universiteternes evalueringsarbejde.

Udover det skal universiteterne måle undervisningskvaliteten for at få akkreditering fra Danmarks Akkrediteringsinstitution.

Hvordan det nærmere bliver gjort, er dog op til universitetet selv. Mere specifikt er det studieledelserne og studienævnene på de enkelte fakulteter, der planlægger, gennemfører og holder opsyn med arbejdet.

Formålet bag er ifølge Københavns Universitets fælles retningslinjer »at forbed­re undervis­nin­g­en« og »at sikre gode vilkår for studerendes læring og gennemførelse«. Samtidig er det meningen, at »evaluerings­processen medvirker til undervisernes engagement i udvikling af under­vis­ningen og bidrager til at sprede de gode erfaringer, som gøres rundt omkring i undervisnings­lokalerne«.

Evalueringerne skal altså ses som en hjælp til både studerende og undervisere og skal i sidste ende føre til en bedre undervisningsoplevelse i begge ender.

Hvordan evaluerer man undervisningen?

Evaluering af undervisning kan ske ved forventningsafstemninger, midtvejsevalueringer og slutevalueringer. Mens de første to ideelt set er med til at forbedre undervisningen undervejs i kurset, er sidstnævnte en afsluttende bedømmelse og den, der bliver brugt som den endelige vurdering af kurserne.

Rent praktisk består slutevalueringerne af spørgeskemaundersøgelser, der laves internt på fakulteterne og sendes ud til de studerende på mail. Det gøres internt i huset – for eksempel af en administrativ medarbejder eller af studentermedhjælpere til studieledelsen. De individuelle institutter kan selv bestemme, hvad der lægges vægt på i undersøgelsen, og hvordan den nærmere proces forløber.

Besvarelserne bruges til at udarbejde en årlig evalueringsrapport, der ifølge KU’s fælles retningslinjer skal offentliggøres på fakulteternes hjemmeside. Her er det underviserne i stedet for de studerende, der får karakterer.

Topkarakteren A får de kurser, der »fungerer særlig godt og kan være til inspiration for andre«. I den anden ende af skalaen gives karakteren C, hvis der »er behov for flere justeringer«.

Hvordan karaktererne gives er op til det enkelte fakultet og kan enten gøres ud fra en kvalitativ vurdering eller kvantitativt på baggrund af antallet af evalueringer og bedømmelserne heri.

… og hvad så?

Så hvad betyder alle de rapporter for undervisningskvaliteten? Det kan godt være en smule uklart for udeforstående – inklusive de studerende. Der er typisk ingen krav om kommunikation af resultaterne tilbage til dem, der netop har evalueret deres kurser.

I evalueringsrapporterne skal der godt nok knyttes en kommentar til resultatet og hvordan, der skal følges op på specielt C-kurser.

Men hvilken slags opfølgning, det helt konkret ender med, forbliver typisk mellem institut- og studieledelsen og underviseren selv.

Udover det bliver evalueringerne også brugt af studienævnene, når de skal godkende undervisningsplanerne for de nye semestre.

Hvorfor hører jeg om det nu?

Københavns Universitet bruger hvert år både tid og penge til løn til de medarbejdere, der står for evalueringsarbejdet. Men mange undervisere kan ikke se formålet med slutevalueringerne, fortæller idrætsprofessor Reinhard Stelter, der kalder dem for »et ligegyldigt ritual«. Noget tyder på, at de studerende har det på samme måde – svarprocenterne er i hvert fald typisk meget lave.

»Der er ingen i systemet, der for alvor værdsætter evalueringerne. Men vores hænder er totalt bundet, for alle makker bare ret, i forhold til de regler der kommer fra toppen,« siger Reinhard Stelter.

Seneste